Boligpriserne stiger
Ejendomssalg (md.) juli 2016
Prisudviklingen fra juni til juli 2016 var på landsplan 1,6 pct. for enfamiliehuse og 1,4 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden maj-juli med de foregående tre måneder februar-april, så var prisudviklingen for enfamiliehuse 2,2 pct, mens den var 2,3 pct. for ejerlejligheder. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, som var tinglyst på beregningstidspunktet, hvilket erfaringsmæssigt udgør 75 pct. af samtlige handler for den seneste måned. Derfor er tallene for de seneste måneder behæftet med usikkerhed.
Årlige prisstigninger på både ejerlejligheder og enfamiliehuse
Prisen på ejerlejligheder lå i perioden maj-juli 8,1 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 4,7 pct.
2,1 mio. kr. i gennemsnit for enfamiliehuse og 2,0 mio. kr. for ejerlejligheder
I juli var den gennemsnitlige salgspris 2.081.000 kr. for enfamiliehuse og 2.028.000 kr. for ejerlejligheder. For ejendomshandler indgået i juli er der på nuværende tidspunkt blevet tinglyst 2.572 enfamiliehuse og 1.303 ejerlejligheder.
Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, tre-måneders gennemsnit
|
Maj 2015 |
Feb. 2016 |
Maj 2016 |
|
Ændring |
|
|
|
|
|
|
Seneste |
Seneste |
|
indeks 2006 = 100 |
|
pct. |
|||
Enfamiliehuse |
97,2 |
99,6 |
101,8 |
|
2,2 |
4,7 |
Ejerlejligheder |
103,6 |
109,5 |
112,0 |
|
2,3 |
8,1 |
Anm.: Beregnet som et simpelt uvægtet gennemsnit af prisindeks for tre måneder. |
Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, månedlig
|
Enfamiliehuse |
|
Ejerlejligheder |
||
|
Prisindeks |
Månedlig |
|
Prisindeks |
Månedlig |
|
indeks 2006 = 100 |
pct. |
|
indeks 2006 = 100 |
pct. |
2015 |
|
|
|
|
|
November |
97,4 |
-0,3 |
|
103,8 |
-2,2 |
December |
96,4 |
-1,0 |
|
105,9 |
2,0 |
2016 |
|
|
|
|
|
Januar |
97,7 |
1,3 |
|
108,1 |
2,1 |
Februar |
98,7 |
1,0 |
|
108,3 |
0,2 |
Marts |
100,1 |
1,4 |
|
110,4 |
1,9 |
April |
100,1 |
0,0 |
|
109,9 |
-0,5 |
Maj |
101,1 |
1,0 |
|
111,6 |
1,5 |
Juni |
101,3 |
0,2 |
|
111,4 |
-0,2 |
Juli |
102,9 |
1,6 |
|
113,0 |
1,4 |
Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede månedlige prisændringer
Opgørelsen af ejendomssalg er som nævnt foretaget på baggrund af de handler, som er tinglyst. De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Tallene betragtes som endelige otte måneder efter første offentliggørelse.
I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de månedlige procentvise prisændringer, som der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste 12 måneder med endelige tal.
Bias og afvigelse. Dec. 2014 - nov. 2015
|
Bias |
Afvigelse |
|
procentpoint |
|
Enfamiliehuse |
0,2 |
0,9 |
Ejerlejligheder |
-0,1 |
0,5 |
Bias fortæller, om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser i procentpoint.
Afvigelse fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Desto større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint.
Nyt fra Danmarks Statistik
5. oktober 2016 - Nr. 421
Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. november 2016
Kontakt
- Annette Nielsen, tlf. 20 37 79 11
- Jakob Holmgaard, tlf. 24 87 64 56
Kilder og metode
Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.
Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen. Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have.