Overskuddet på betalingsbalancen falder
Betalingsbalancen over for udlandet maj 2016
I maj var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 7,9 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til april. Faldet skyldtes især et fald i overskuddet på varer på 2,3 mia. kr., mens der var en stigning i overskuddet på indkomst på 1,9 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancen har siden begyndelsen af 2015 haft en faldende tendens og overskuddet i årets første fem måneder er 25,4 mia. kr. lavere end samme periode sidste år. Det er især en nedgang i overskuddet på handlen med søtransporttjenester, der ligger bag denne udvikling.
Fald i indtægterne giver lavere betalingsbalanceoverskud i 2016
Nedgangen i overskuddet i perioden januar til maj 2016 i forhold til samme periode sidste år skyldes især, at de samlede indtægter er faldet med 44,8 mia. kr. De samlede udgifter er i samme periode kun faldet med 19,4 mia. kr. Ca. halvdelen af faldet i de samlede indtægter skyldes tjenesteeksporten. Nedgangen i udgifterne er ligeligt fordelt mellem importen af varer og tjenester samt udgiften for indkomst.
Søtransport trækker tjenesteeksporten ned
Det er tjenester indenfor søtransport, som står for stort set hele faldet i tjenesteeksporten. Da USA og Kina er Danmarks største eksportmarkeder for søtransport rammer nedgangen i eksporten især disse lande. Importen af søtransport er også faldet betydeligt, men den opvejes af en stigning i importen af bl.a. vejtransport og forarbejdningstjenester.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-april 2016 nedjusteret med 0,3 mia. kr. i faktiske tal. Året 2015 er opjusteret med 1,4 mia. kr.
Betalingsbalancens løbende poster
|
Faktiske tal |
Sæsonkorrigerede tal |
|||
|
2016 |
Jan - maj |
|||
|
Maj |
April |
Maj |
2015 |
2016 |
|
Mia. kr. |
||||
Løbende poster i alt |
10,5 |
8,7 |
7,9 |
65,2 |
39,8 |
Indtægter |
98,8 |
99,1 |
98,3 |
542,5 |
497,7 |
Udgifter |
88,4 |
90,4 |
90,4 |
477,3 |
457,9 |
Varer |
6,9 |
8,0 |
5,7 |
36,9 |
33,6 |
Eksport |
52,7 |
52,9 |
51,9 |
275,5 |
263,2 |
Import |
45,9 |
44,9 |
46,2 |
238,5 |
229,6 |
Tjenester |
0,7 |
1,7 |
1,5 |
25,9 |
8,3 |
Eksport |
30,1 |
31,0 |
31,0 |
177,8 |
155,7 |
Import |
29,5 |
29,3 |
29,5 |
151,9 |
147,4 |
Indkomst |
6,2 |
2,1 |
4,0 |
18,3 |
13,8 |
Indtægter |
14,5 |
13,5 |
13,9 |
81,3 |
70,6 |
Udgifter |
8,3 |
11,3 |
9,9 |
63,0 |
56,8 |
Løbende overførsler |
-3,2 |
-3,1 |
-3,3 |
-15,9 |
-15,8 |
Indtægter |
1,5 |
1,7 |
1,6 |
7,9 |
8,3 |
Udgifter |
4,7 |
4,8 |
4,9 |
23,8 |
24,0 |
Kapitaloverførsler mv. |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,5 |
0,4 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. juli 2016 - Nr. 311
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. august 2016
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.