Industriproduktionen steg i marts
Industriens produktion og omsætning marts 2015
Industriproduktionen i marts var 5,5 pct. højere end i februar. Den store månedlige stigning kom efter små fald i januar og februar, og i forhold til fjerde kvartal 2014 steg den samlede industriproduktion med 0,4 pct. i første kvartal 2015. Produktionen i marts var 31,6 pct. højere end lavpunktet i september 2009 - og kun 3,4 pct. lavere, end da produktionen toppede i april 2008. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Produktionsstigning i næsten alle brancher
Produktionen steg i marts i 11 ud af 12 branchegrupper, hvoraf flere havde markant fremgang. Størst var stigningen i metalindustrien og maskinindustrien, der begge steg 10,6 pct. Maskinindustrien, der er domineret af vindmølleindustrien, er den største af de offentliggjorte branchegrupper. Den vægtes med 16,5 pct. i beregningen af industriens samlede produktion og indgår med en vægt på 54 pct. i investeringsgodeindustrien, som steg hele 10 pct. Der var også store stigninger i kemisk industri og olieraffinaderier mv. (10,4 pct.), elektronikindustrien (7,1 pct.) og tekstil- og læderindustrien (6,7 pct.).
Den samlede produktion, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, herunder påskens placering, var i marts i år 5,0 pct. højere end i samme måned sidste år og 11,7 pct. højere end i marts 2013.
Konjunkturbarometeret for industri indikerer også fremgang
Industrivirksomhedernes vurdering af både den faktiske og den forventede produktion har været stigende de seneste måneder. Det viser tal fra Konjunkturbarometer for industri. Den sammensatte konjunkturindikator for industri trækkes ned af negative vurderinger af ordrer og lagre, men når det gælder produktionen, er der altså også her positive takter.
Omsætningen steg både på eksport- og hjemmemarked
Industriens omsætning af egne varer og tjenester steg 6,4 pct. i marts i forhold til februar, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Omsætningen steg 7,9 pct. på eksportmarkedet og 4,0 pct. på hjemmemarkedet.
Revisioner
Produktionen faldt 1,5 pct. i januar og 0,9 pct. i februar. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i januar opjusteret med 1,1 procentpoint og i februar nedjusteret med 1,1 procentpoint. Revisionerne i januar skyldes bl.a. den årlige indarbejdelse af brancheskift. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset i januar - positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2015
|
|
Investerings- |
Mellemprodukt- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Jan. |
Mar. |
Jan. |
Mar. |
Jan. |
Mar. |
Jan. |
Mar. |
Jan. |
Mar. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
-1,1 |
10,0 |
4,5 |
7,3 |
3,1 |
-2,0 |
-0,7 |
3,2 |
0,4 |
5,5 |
Omsætning2 |
I alt |
3,4 |
10,3 |
4,8 |
5,2 |
2,3 |
1,9 |
1,6 |
6,9 |
2,3 |
6,4 |
|
Eksport |
1,3 |
12,4 |
8,4 |
9,7 |
4,3 |
7,2 |
0,6 |
6,9 |
2,3 |
7,9 |
|
Hjemme |
9,7 |
4,8 |
1,3 |
0,8 |
0,3 |
-3,4 |
3,7 |
7,0 |
2,2 |
4,0 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
30,3 |
|
29,0 |
|
3,7 |
|
36,5 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
3 Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. |
Industriens produktion, sæsonkorrigeret
|
2014 |
2015 |
Jan.-mar. 2015 |
Mar. |
||||
Branche |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
|
|
|
indeks 2010 = 100 |
ændring i pct.1 |
||||||
Industri |
113,5 |
113,1 |
114,4 |
112,7 |
111,7 |
117,8 |
0,4 |
5,5 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
96,9 |
97,1 |
94,8 |
96,8 |
97,3 |
101,5 |
2,4 |
4,3 |
Tekstil- og læderindustri |
83,5 |
83,4 |
80,3 |
83,8 |
84,1 |
89,7 |
4,2 |
6,7 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
92,8 |
91,9 |
93,4 |
87,3 |
87,9 |
91,1 |
-4,2 |
3,6 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
127,5 |
122,8 |
121,8 |
122,7 |
114,6 |
126,5 |
-2,2 |
10,4 |
Medicinalindustri |
135,0 |
133,4 |
121,5 |
122,4 |
122,8 |
127,5 |
-4,4 |
3,8 |
Plast-, glas- og betonindustri |
110,8 |
109,2 |
108,0 |
109,2 |
109,2 |
111,2 |
0,5 |
1,8 |
Metalindustri |
105,8 |
106,4 |
112,0 |
102,4 |
103,1 |
114,0 |
-1,4 |
10,6 |
Elektronikindustri |
110,9 |
103,3 |
118,5 |
108,5 |
103,4 |
110,7 |
-3,0 |
7,1 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
90,4 |
95,2 |
86,2 |
114,5 |
116,6 |
112,3 |
26,3 |
-3,7 |
Maskinindustri |
120,6 |
121,3 |
134,4 |
126,2 |
124,9 |
138,1 |
3,4 |
10,6 |
Transportmiddelindustri |
76,9 |
85,4 |
77,5 |
74,5 |
77,8 |
80,1 |
-3,1 |
3,0 |
Møbler og anden industri mv. |
133,2 |
135,7 |
137,1 |
137,5 |
133,9 |
134,7 |
0,0 |
0,6 |
Investeringsgodeindustri |
113,9 |
112,9 |
124,5 |
113,8 |
111,3 |
122,4 |
-1,1 |
10,0 |
Mellemproduktindustri |
109,9 |
110,2 |
109,6 |
113,6 |
111,4 |
119,5 |
4,5 |
7,3 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
84,7 |
85,4 |
89,7 |
87,3 |
91,2 |
89,4 |
3,1 |
-2,0 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
118,3 |
118,0 |
112,1 |
113,8 |
114,2 |
117,9 |
-0,7 |
3,2 |
Industri ekskl. medicinalindustri |
110,2 |
110,0 |
113,3 |
111,3 |
110,0 |
116,4 |
1,3 |
5,8 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper |
112,6 |
112,0 |
110,5 |
111,0 |
109,8 |
114,7 |
0,1 |
4,5 |
1 Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned. |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. maj 2015 - Nr. 226
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. juni 2015
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.