Gå til sidens indhold
Publikation

Arbejdsplan 2003

Et af hovedbudskaberne i dette års Arbejdsplan for Danmarks Statistik er de nye satsninger inden for digital forvaltning og moderne it-struktur, ikke mindst med henblik på at lette erhvervslivets arbejde med at indberette oplysninger til Danmarks Statistik. Desuden vil Danmarks Statistik prioritere opgaver inden for ny EU-lovgivning og statistik om vidensamfundet højt i det kommende år.
I lyset af stigningen i de lovbundne statistikkrav, der følger med EU-samarbejdet, indeholder dette års Arbejdsplan et særskilt kapitel om Danmarks Statistiks ressourceanvendelse.

Arbejdsplanen præsenterer de vigtigste ændringer
Loven om Danmarks Statistik forudsætter en årlig arbejdsplan, som præsenterer de vigtigste ændringer i statistikproduktionen for det kommende år. Arbejdsplan 2003 præsenterer de konkrete mål for det kommende år specificeret på de enkelte statistikker inden for personstatistik, erhvervsstatistik og økonomisk statistik. Endvidere præsenteres Danmarks Statistiks indsats for at formidle statistikken. I det årlige virksomhedsregnskab for Danmarks Statistik vil der blive redegjort for, i hvilket omfang det er lykkedes at opfylde målene for statistikproduktion og -formidling.

Bilagene til Arbejdsplan 2003 gengiver desuden Lov om Danmarks Statistik og oversigter over statistikkens ressourcer, juridiske grundlag og finansieringstilskud samt nye EU-retsakter på statistikområdet.

Foruden Arbejdsplanen er der også udgivet to tilhørende, separate bilag, nemlig en Publiceringsoversigt og Statistikprogrammet for 2003.

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig