Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik.
Christian Gysting
39 17 36 65

cgy@dst.dk

Hent som PDF

Fast realkapital

Usikkerheden på fast realkapital er tæt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Derudover er der usikkerhed knyttet til de antagelser, der gøres om bl.a. levetider. Der findes ikke traditionelt opgjorte tal for usikkerheden på de variabler, der beskrives i statistikken.

Over den seneste tid har der været en tendens til opjusteringer af de faste bruttoinvesteringer. Dette betyder, at man må forvente en noget større usikkerhed på opgørelsen af faste bruttoinvesteringer end for andre variable.

Samlet præcision

Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

Bygninger samt transportmidler er helt eller delvist beregnet som direkte beholdningsopgørelser ud fra registeroplysninger, hvilket anses for at være den mest sikre opgørelsesmetode. Da bygninger og transportmidler samtidig udgør langt størstedelen af den samlede beholdning af fast realkapital, betyder det, at usikkerheden omkring opgørelsen er væsentligt reduceret. De øvrige arter er beregnet med brug af PIM metoden.

For en følsomhedsanalyse af levetiderne på boliger henvises til A Comparison of PIM Estimates with Direct Stock Information for Dwellings by Esben Dalgaard and Annette Thomsen. Paper prepared for the 26th General Conference of The International Association for Research in Income and Wealth. Cracow, Poland, 27 August to 2 September 2000.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I forbindelse med opstillingen af nationalregnskabet efter retningslinjerne i det nye European System of National and Regional Accounts (ESA2010) er det danske nationalregnskab blevet hovedrevideret, hvilket indebærer validering af fast realkapitals niveauer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i det europæiske nationalregnskabssystem, ESA2010. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014 og vil blive opdateret årligt.

  • Fast realkpaital blev første gang offentliggjort i 1997 efter retningslinjerne i det tidligere europæiske nationalregnskabssystem, ESA79, og DB93-branchegrupperingen.
  • Første revisionsrunde i 2001: offentliggørelse efter ESA95-manualen og DB93-branchegrupperingen.
  • Anden revisionsrunde i 2005: datarevision med mindre rettelser efter ESA95 og DB93/DB03-branchegrupperingen.
  • Tredje revisionsrunde i 2011: Brancherevision med indpasning af DB07-grupperingen.
  • Fjerde revisionsrunde 15. september 2014: Opgjort efter retningslinjerne i ESA2010-manualen og DB07-grupperingen.
  • Femte revisionsrunde 15. november 2016: Mindre rettelser for hele perioden 1966-2012, efter retningslinjerne i ESA2010-manualen og DB07-grupperingen.

Efter udgivelsen den 15. september 2014 er tallene tilgængelige i løbende priser og i 2010-priser, kædede værdier.