Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik.
Jonas Johansen Næsby
3917 3477

jjn@dst.dk

Hent som PDF

Fast realkapital

Fast realkapital består af fem variabler, der alle er opgjort i årets priser og i 2010-priser, kædede værdier (andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver i.a.n. er ikke opgjort i 2010-priser, kædede værdier og omvurdering findes per definition kun i løbende priser):

bruttobeholdning, nettobeholdning, forbrug af fast realkapital, andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver, og omvurderinger.

Indholdsbeskrivelse

Fast realkapital er opgjort i overensstemmelse med retningslinjerne i det europæiske nationalregnskabssystem, ESA2010.

Fast realkapital kan opgøres brutto og netto. Forskellen beror på, om der tages hensyn til slid og faldende restlevetid som følge af, at kapitalgoderne indgår i en produktionsproces samt teknisk og økonomisk forældelse. Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder.

I opgørelsen af bruttobeholdningen ses således bort fra aldersdimensionen, idet kapitaludstyr af samme type, men med forskellig restlevetid vurderes ens. Bruttobeholdningen i faste priser kan opfattes som et summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet.

Nettobeholdningen repræsenterer den del af nationalformuen, som er placeret i faste aktiver, og er ligesom bruttobeholdningen opgjort i genanskaffelsespriser. I faste priser er nettobeholdningen lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital og afspejler derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. Nationalregnskabets forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse opgjort til genanskaffelsespris.

Det adskiller sig herved fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, der tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer. Forbrug af fast realkapital i nationalregnskabet er fra 2008 beregnet med geometriske afskrivninger for alle aktiv-typer (for enkelte aktiv-typer er geometriske afskrivninger indarbejdet tidligere).

Før 2008 er forbrug af fast realkapital beregnet med lineære afskrivninger. Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver i.a.n. registrerer virkningerne af uventede hændelser, der påvirker den faste realkapital, fx tab ved katastrofer. Nominelle og reale omvurderinger er strømstørrelser. Nominelle omvurderinger angiver hvor meget værdierne for kapitalgoderne ændres i en given periode som følge af prisændringer på disse. Korrigeres de nominelle omvurderinger for de generelle prisstigninger, så fås de reale omvurderinger.

Grupperinger og klassifikationer

Variablerne er underopdelt på følgende aktiv typer:

  • Boliger,
  • Andre bygninger,
  • Anlæg,
  • Transportmidler,
  • IT-udstyr,
  • Telekommunikationsudstyr,
  • Andre maskiner og inventar samt våbensystemer,
  • Stambesætninger mv.,
  • Forskning og udvikling,
  • Olie, gas, mineral efterforskning,
  • Computer software,
  • Originalværker indenfor kunst og underholdning mv.

Der forefindes desuden en opdeling på erhverv, hvor det mest detaljerede niveau svarer til nationalregnskabets 69-gruppering, samt en opdeling på institutionelle sektorer svarende til nationalregnskabets institutionelle sektorer.

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen.

På mest detaljeret niveau offentliggøres fast realkapital på 69-gruppering, som igen kan aggregeres til 36a2, 19a2 og 10a3 gruppering. Se mere her

Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret erhvervsniveau vil dog ofte vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet.

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne.

Sektordækning

Institutionelle sektorer:

  • S.11 Ikke-finansielle selskaber,
  • S.12 Finansielle selskaber,
  • S.13 Offentlig forvaltning og service,
  • S.14 Husholdninger,
  • S.15 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger

Begreber og definitioner

Forbrug af fast realkapital: Forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Det skal bemærkes, at nationalregnskabets forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, idet afskrivninger i virksomhedsregnskaber tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer.

Bruttobeholdning: Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I opgørelsen af bruttobeholdningen ses således bort fra aldersdimensionen, idet kapitaludstyr af samme kvalitet, men med forskellig restlevetid, vurderes ens.

Nettobeholdning: Ved nettobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder korrigeret for den værdiforringelse, der sker som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Nettobeholdningen repræsenterer den del af nationalformuen, som er placeret i faste aktiver.

Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver i.a.n.: Andre mængdeændringer er ligesom forbrug af fast realkapital et strøm-begreb. Andre mængdeændringer registrerer blandt andet virkningen af usædvanlige uventede hændelser, som påvirker aktiverne. Uforudsete skadestilfælde dækkes således ikke af forbrug af fast realkapital, men registreres som andre mængdeændringer.

Omvurderinger: Nominelle og reale omvurderinger er også strømstørrelser. Nominelle omvurderinger angiver, hvor meget værdierne for kapitalgoderne ændres i en given periode som følge af prisændringer på disse. Korrigeres de nominelle omvurderinger for de generelle prisstigninger, fås de reale omvurderinger.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

  • Årligt nationalregnskab, endeligt 1966-2016.
  • Årligt nationalregnskab, foreløbigt 2017-2018.

Basisperiode

Bruttobeholdning, nettobeholdning, forbrug af fast realkapital og investeringer, opgøres som kædevolumenindeks med 2010 som referenceår (kædede værdier), idet man på denne måde søger at isolere den mængdemæssige del af de monetære værdier.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Kalender år.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 26.6.2013 s.1) (ESA2010).

Indberetningsbyrde

Statistikken bygger udelukkende på allerede bearbejdede tal.

Den direkte respondentbyrde er nul, idet alle oplysninger indsamles til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

En generel dokumentation af det danske nationalregnskab findes i Nationalregnskab Kilder og metoder. Danmarks Statistik 2002. Teoretisk grundlag for samt metoder til opgørelse af fast realkapital: Measuring Capital. OECD Manual. Measurement of capital stocks and capital services. OECD 2009.