Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Leif Hoffmann
39 17 34 96

lhf@dst.dk

Hent som PDF

Emissionsregnskab

Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

Samlet præcision

Pålideligheden af oplysningerne om udledninger til luft varierer for de forskellige brancher og emissionstyper. Usikkerheden mht. emissionernes fordeling på brancher afspejler bl.a. usikkerheden i energiforbrugets fordeling på brancher, jf. statistikdokumentationen for energiregnskabet. Hertil kommer, at der er forskel på pålideligheden af de tekniske emissionsfaktorer fra branche til branche og især sikkerheden på de ikke energirelaterede udledninger.

Beregningerne af klimaaftrykket udgør Danmarks Statistiks første bud og kan derfor ændre sig. Der laves en række antagelser og skøn i beregningerne, og der er en betydelig usikkerhed forbundet med dem, særligt for udledningerne i udlandet. Datagrundlaget i EXIOBASE er i praksis en kombination af officiel statistik, fremskrivninger og afstemninger. Beregningerne af klimaaftrykket er derfor at betragte som eksperimentel statistik.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Usikkerheden på emissionsregnskabstal er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes fx opgørelsen af energiforbruget. Detaljeret information angående usikkerhed omkring emissionsopgørelser og emissionskoefficienter findes i afsnit 1.7 General uncertainty evaluation, including data on the overall uncertainty for the inventory totals Denmark's National Inventory Report 2023. Usikkerheden for alle typer af emissionsfaktorer findes detaljeret i tabel 1.5. De samlede estimerede usikkerheder for CO2, CH4, N2O og F-gaser er vist i tabel 1.6. Den samlede danske drivhusgasudledning, netto anslås med en usikkerhed på +/- 5,0 pct. for perioden 1990 – 2021. Udviklingen i de samlede Danske emissioner af drivhusgasser, netto er siden basåret 1990 blevet anslået til at være -25,2 pct. +/- 1,8 procentdel punkter.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der ikke foretaget målinger af kvaliteten, men den anses værende bedst mulig givet de ressourcer der anvendes på opstillingen af regnskabet. Emissionsregnskabet har et omfang og en detaljeringsgrad der ligger på niveau med andre lande som fx Holland, Sverige og Norge. Regnskabet opstilles desuden i overensstemmelse med de internationale anbefalinger fra FN og Eurostat m.fl.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Tidsserier revideres årligt fx som konsekvens af revideret energiregnskab og reviderede opgørelser til UNECE eller UNFCCC samt ved forbedring af metoder til branchefordeling.

Større revisioner i 2023:

  • Metanudledning fra landbrug revideret op i hele tidsserien
  • Lattergasudledning fra landbruget revideret op i hele tidsserien
  • NMVOC fra landbrug revideret ned i hele tidsserien
  • Udledninger fra transport revideret

Opgørelsen af klimaaftrykket er eksperimentel statistik og revideres løbende.