Danmarks Statistik har her samlet fakta, der viser udviklingen i dansk økonomi. Generelt er væksten i bruttonationalproduktet positiv både i Danmark og i vores nabolande og har været det siden 2. Verdenskrig. Danmarks BNP pr. indbygger er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige europæiske lande. De seneste ti år har Danmark som noget nyt haft opsparing placeret i udlandet, hvilket betyder, at vi har flere indtægter fra udlandet, end vi betaler til udlandet.
29. marts 2019 kl. 9:00
5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2018.
Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var 1,5 pct. i 2018, viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Det er lidt lavere end i perioden 2014-2018 som helhed, som anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,0 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,3 pct.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
* Foreløbige tal 2016-2018.
Alle tal for 2016-2018 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort små tre år efter årets udløb.
Se mere på www.dst.dk/Nationalregnskab.
Se også: www.dst.dk/bnp
Det moderne nationalregnskab starter i 1966. Data før 1966 er offentliggjort i Statistisk Tiårsoversigt 2010, temaartikel ”Bobler og finanskrise”.
Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,1 pct. om året. Kun i fem perioder har væksten været lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Senest var væksten negativ under finanskrisen i 2008-2009. Den negative vækst på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den mest negative årlige vækst i Danmark siden 2. Verdenskrig.
BNP er værdien af Danmarks samlede produktion. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP målt i faste priser mere end fordoblet siden 1966.
Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,6 pct.), USA (2,2 pct.) og Tyskland (2,0 pct.) end i Danmark (1,6 pct.) og EU som helhed (1,6 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,3 pct.) ligget lavere end EU som helhed (1,6 pct.).
Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2018 i Sverige har været højere end både i USA og EU. Væksten pr. indbygger i Tyskland, EU og USA ligger tæt på hinanden og er højere end i Danmark.
Kilde: Eurostat og Macrobond
Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2018 var BNP pr. indbygger 383.700 kr. (2018-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne, skal man omregne til samme valuta, men også tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande.
De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer for 2017 viser, at Danmark ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland og betydeligt over gennemsnittet for EU som helhed. Kun Luxembourg og Irland, som er påvirket af særlige omstændigheder, ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande. Opgørelsen viser ligeledes, at Danmark har fastholdt sin stærke position sammenlignet med de øvrige EU-lande de seneste 20 år.
En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2007 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2007 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2017 var 34 pct.
En stor del af stigningen i Københavns BNP skyldes, at beskæftigelsen her er steget med 67.000 personer fra 2007 til 2017, mens den er faldet med 61.000 i resten af landet, skriver NYT fra Danmarks Statistik.
Vi har formue placeret i udlandet i form af fx aktier og andre værdipapirer, som giver afkast og dermed indkomst til Danmark. På samme måde har udlandet formue i Danmark, som giver afkast til udlandet. Siden 2005 har Danmark haft større formue placeret i udlandet, end udlandet har haft i Danmark. BNP korrigeret for blandt andet disse indkomster giver den såkaldte Bruttonationalindkomst (BNI). BNI har de seneste 10 år været større end BNP, på grund af at disse indkomster er større end udgifterne. I 2018 var BNI 2,4 pct. højere end BNP (svarende til 52,8 mia. kr.). Inden 2004 var situationen omvendt. Da var BNP større end BNI. Dengang var årsagen især, at Danmark havde en stor udlandsgæld.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nasf og www.statistikbanken.dk/nan2
Der kommer også et bidrag til velstanden i Danmark fra, at priserne på det, vi eksporterer, udvikler sig mere gunstigt end priserne for det, vi importerer. Det kalder man bytteforholdseffekten.
Samlet set bidrager de relativt høje indtægter fra vores nettoformue i udlandet sammen med et gunstigt bytteforhold i vores udenrigshandel til, at velstanden i Danmark målt ved det bytteforholdskorrigerede BNI overstiger BNP.
Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af de varer og tjenester, vi producerer, (BNP) samt de varer og tjenester, der importeres (import). Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede anvendelse, som består af varer og tjenester, der eksporteres, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer.
Af den samlede forsyning var i 2018 cirka 32 pct. privatforbrug, 16 pct. er offentligt forbrug, 16 pct. er investeringer, mens eksport udgør 36 pct.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
Siden 1966 er Danmarks BNP næsten tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 28 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 30 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, tyder det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i Nyt om produktivitetsudviklingen, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i Faktaark om beskæftigelse.
De seneste 50 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2018. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nabp10
Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, bsm@dst.dk
