Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00

8. april 2019: Artiklen er opdateret med de nyeste tal. 

Flere lønmodtagere end nogensinde 

I 4. kvartal 2018 havde i alt 2.765.800 personer et lønmodtagerjob i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 222.000 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen.

Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 4. kvartal 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Således var der 2.285.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 4. kvartal 2018 – i 2. kvartal 2008 toppede antallet med 2.278.000 lønmodtagere omregnet til fuld tid.

Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Figur 1 ArbejdsmarkedKilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/lbesk22 og statistikbanken.dk/ras300

2.848.300 beskæftigede i alt i november 2017

Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.848.300 personer i november 2017, viser den seneste registerbaserede opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik.

Tre forskellige beskæftigelsesbegreber

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2016.

Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. 

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen.

Læs mere om Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument.

Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder

Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 73,6 pct. i november 2017, hvilket er 2,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 2,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 75,6 pct. i 2017, mens den var 71,5 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i Statistikbanken.

I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Egedal, Allerød og Solrød, viser tal fra Danmarks Statistik.

Indvandrere har lavere beskæftigelses­frekvens end personer med dansk oprindelse

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2017 og dermed 1,4 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 52,9 pct., hvilket er 3,3 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 66,0 pct. og dermed 1,2 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2017 end i 2008.

Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2017 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Figur 2 arbejdsmarkedKilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/ras204 

Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere

Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne NYT fra Danmarks Statistik. I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. 

Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen

En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i denne analyse set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016.

Flere ældre i arbejde

Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2017 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 22,5 pct. i 2017 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,5 pct. fra 2008 til 2017, viser tal fra Danmarks Statistik

Danmark har den fjerdehøjeste beskæftigelses­frekvens i EU

Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 4. kvartal 2018. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 55,1 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2018. 

Laveste bruttoledighed siden februar 2009

Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i februar 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 103.100 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik

En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 152.000 personer i februar 2019, hvilket svarer til 5,0 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.)
Figur 3 Arbejdsmarked

Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/aus07 og www.statistikbanken.dk/aku105 
Anm: Der er databrud i AKU fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 og fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017

To ledighedsbegreber

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. 

Læs mere om ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

18.900 bruttoledige personer er langtidsledige

I november 2018 var der 18.900 langtidsledige personer, svarende til 15 pct. af alle de bruttoledige personer i november. Langtidsledigheden toppede i februar 2011 med 42.000 personer, svarende til 19 pct. af de bruttoledige. Men langtidsledighedsprocenterne er ikke sæsonkorrigeret, så det er mest retvisende at sammenligne med november hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 19,9 pct. højest i november 2010.

Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der er dog sket en stigning i løbet af det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes, at flere personer på integrationsydelse vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed begynder at indgå i opgørelsen af bruttoledigheden. Blandt den øvrige gruppe (bruttoledige ekskl. modtagere af integrationsydelse) er langtidsledigheden fortsat faldende, og den var i november 2018 på 15.300 personer. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år.

Figur 4 Arbejdsmarked
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/AULK09 
Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.

Antallet af offentligt forsørgede er faldet støt siden 2010

Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt med 151.700 til 692.700, når SU-modtagere ikke tælles med, viser NYT fra Danmarks Statistik. Det svarer til et fald på 18 pct. Antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008.
Figur 5 Arbejdsmarked
Kilde: NYT fra Danmarks Statistik

Færre på efterløn og førtidspension

Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser tal fra Danmarks Statistik. Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 83.400, mens der var 40.100 færre førtidspensionister i 4. kvartal 2018 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 43.600 efterløn og 198.700 førtidspension i 4. kvartal 2018.

Færre på kontanthjælp siden 2016

Fra januar 2016 til december 2018 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 32.800, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 21 pct. Dermed modtog 124.700 personer kontanthjælpsydelser i december 2018. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste to år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007.

Figur 6 Arbejdsmarked Kilde: Danmarks statistik, www.statistikbanken.dk/KYS02

Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft

Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne NYT fra Danmarks Statistik, der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, viser denne NYT fra Danmarks Statistik. Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i industrien, bygge og anlæg og serviceerhverv i Statistikbanken.

Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017

Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 har lønstigningen været 2,6 pct. på årsbasis, viser Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service siden 1. kvartal 2017.

Har du spørgsmål til tallene i dette faktaark, er du velkommen til at kontakte:

Lønmodtagerbeskæftigelsen: Kristine Mulvad Jensen, fuldmægtig, 39 17 38 41, krjt@dst.dk
Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, psd@dst.dk
Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Kathrine Lindeskov Johansen, specialkonsulent, 39 17 30 67, klj@dst.dk
Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, mzi@dst.dk
Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen,  afdelingsleder, 39 17 32 45, can@dst.dk
Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, hro@dst.dk
Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, esl@dst.dk
Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, uwp@dst.dk

Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked


Antal

Tidspunkt

Lønmodtagere (personer, sæsonkorrigeret)

2.765.800

4. kvartal 2018

Lønmodtager (omregnet til fuldtid, sæsonkorrigeret)

2.258.000

4. kvartal 2018

Registerbaseret beskæftigede (personer)

2.848.300

Ultimo november 2017

Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret)

73,6 pct.

Ultimo november 2017

Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU

75,5 pct.

4. kvartal 2018

Bruttoledige (registerbaseret)

103.100

Februar 2019

Ledighedsprocent (registerbaseret)

3,7 pct.

Februar 2019

AKU-ledigheden

152.000

Februar 2019

AKU-ledighedsprocent

5,0 pct.

Februar 2019

Langtidsledige

18.900

Februar 2018

Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret)

124.700

December 2018

Andel ledige stillinger

2,1 pct.

4. kvartal 2018