Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Privatansattes løn steg mest i tredje kvartal

    Lønindeks 3. kvt. 2019

    Ansatte i sektoren virksomheder og organisationer (det private) havde den største stigning i den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. i tredje kvartal 2019 sammenlignet med samme kvartal året før. For samtlige af sektorerne i det offentlige faldt den årlige lønudvikling mellem andet kvartal og tredje kvartal 2019. Således endte de statsansatte med en lønudvikling på 2 pct. i årets tredje kvartal, mens kommunalt og regionalt ansatte endte på 1,8 pct. Samlet set steg lønnen med 2,3 pct. i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Alle tal er baseret på resultater for det standardberegnede lønindeks. Hovedfokus i resten af artiklen er på lønudviklingen i hovedbrancherne i det private.

    Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

    Størstedelen af brancherne i det private har lønstigning på mere end 2,5 pct.

    Med undtagelse af to brancher, handel og transport mv. og ejendomshandel og udlejning, steg den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. eller mere i alle hovedbrancher i virksomheder og organisationer i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Størst var stigningen for ansatte inden for bygge og anlæg med 3,5 pct., mens ansatte inden for både finansiering og forsikring og kultur, fritid og anden service havde en stigning i lønnen på 2,9 pct. i årets tredje kvartal.

    Størst lønudvikling i bygge og anlæg de sidste tre år

    Set over en treårig periode, er det ansatte inden for bygge og anlæg som er steget mest i løn. Her har den årlige lønstigningstakt for tredje kvartal i årene 2017-2019 alle ligget på mere end 2,5 pct. Således er der tale om en samlet stigning i lønnen på 9,8 pct. siden tredje kvartal 2016. Der er i samme periode registreret en kraftig stigning i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:384). For de resterende hovedbrancher i virksomheder og organisationer har lønstigningen i den tilsvarende periode været på mellem 7,3 og 8,1 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2019.

    Årlig lønudvikling fordelt på private hovedbrancher iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1.

    Standardberegnet og implicit lønindeks

    Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/1931. De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på emnesiden til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    29. november 2019 - Nr. 446

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 28. februar 2020

    Kontakt

    Kilder og metode

    De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation