Ledige stillinger - særundersøgelse
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet uden MitID Erhverv Mange arbejdssteder indberetter lettest uden MitID Erhverv. |
Indberet med MitID Erhverv Læs mere under:
|
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Ny EU-lovgivning betyder, at Danmarks Statistik fra starten af 2026 skal opgøre statistik over ledige stillinger på arbejdssteder for brancherne O-S, som primært er offentlige arbejdssteder.
Danmarks Statistik søger at minimere respondentbyrden for offentlige arbejdssteder og arbejder på en løsning, hvor statistikken udarbejdes på baggrund af registerdata. Vi gennemfører derfor en særundersøgelse, der skal afdække, om data fra allerede eksisterende administrative kilder kan anvendes til dette formål, så en ny løbende dataindsamling kan undgås.
Særundersøgelsen foretages således for at kunne vurdere og godtgøre over for Eurostat, at en løsning baseret på registerdata har den fornødne kvalitet. En høj svarprocent er afgørende for undersøgelsen og for muligheden for at undgå løbende dataindsamling fra de offentlige arbejdssteder.
Danmarks Statistik opgør i forvejen ledige stillinger for brancherne B-N, det vil sige primært private virksomheder. En statistik med en bredere dækning vil have væsentlig større værdi for statistikkens brugere.
Mere om indberetningen:
Ledige stillinger - særundersøgelse (spørgeskema)
Tællingsdagen er 15. maj 2024.
Fristen for indberetning er 30. maj 2024.
Anmod om længere frist for indberetning af Ledige stillinger - særundersøgelse (spørgeskema).
Særundersøgelse (indberettes via online spørgeskema):
- Hvor mange personer var ansat på arbejdsstedet 15. Maj 2024?
- Hvor mange ledige stillinger havde arbejdsstedet 15. Maj 2024?
- Hvor mange af disse ledige stillinger var opslåede og offentligt annoncerede præcist 15. Maj 2024?
Se alle spørgsmål: Ledige stillinger - særundersøgelse (PDF - kladde).
Ledige stillinger - særundersøgelse (indberettes via online spørgeskema)
I kan indberette på to forskellige måder:
- Uden MitID Erhverv: Følg det direkte link til indberetning fra den anmodning, som I har modtaget via e-mail eller Digital Post.
OBS: Der er udsendt én anmodning per udvalgt arbejdssted med ét unikt link til det relevante online spørgeskema til det konkrete arbejdssted.
Bemærk: Du bør udfylde og indsende alle oplysninger i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. - Med MitID Erhverv: Vælg START INDBERETNING øverst på denne side og log ind med MitID Erhverv.
OBS: Hvis du indberetter med MitID Erhverv, kan du genåbne og rette din indberetning med MitID Erhverv. Du kan også se indberetningsstatus for alle udvalgte arbejdssteder med samme CVR-nr.
Kontaktoplysninger (indberettes via fremsendt regneark)
- Hvis du har modtaget et regneark til kontaktoplysninger: Udfyld det med kontaktoplysninger til de enkelte arbejdssteder.
- Send e-mail til Danmarks Statistik.
Særundersøgelsen foretages for at kunne vurdere og godtgøre over for Eurostat, at statistikken fremadrettet kan produceres på baggrund af registerdata. En høj svarprocent er afgørende for undersøgelsen og for muligheden for fremadrettet at undgå løbende dataindsamling fra de offentlige arbejdssteder.
Antal virksomheder/institutioner udvalgt til denne indberetning
I forbindelse med særundersøgelsen anmoder Danmarks Statistik om indberetning fra ca. 8.000 arbejdssteder fordelt på ca. 1.250 offentlige virksomheder.
Hvordan udvælges virksomheder?
Særundersøgelsen gennemføres med en stratificeret, repræsentativ stikprøve blandt offentlige virksomheder og arbejdssteder, der er udvalgt på baggrund af blandt andet antal ledige stillinger i registerdata, branchekoder og arbejdsstedernes størrelse.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Længere frist?
I kan anmode om længere frist via vores supportformular.
Anmod om længere frist for:
Seneste "Nyt fra statistikken"
Fortsat lille stigning i antallet af ledige stillinger
26. august 2024
Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg en smule i andet kvartal 2024 til 51.900 fra 51.200 i første kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 2,6 pct.