Gå til sidens indhold
Publikation

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

Med temapublikationen Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000 sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid.
Med temapublikationen Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000 sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid.

Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere produktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktiviteten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart.

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000 sætter bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-udstyr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark.

Den nye temapublikation opstiller en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab bygger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur.

Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedforklaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvikling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst.

Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapitalapparat betydet produktionsvækst.

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000 bringer detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæksten i de primære erhverv, fx landbruget.

Mere information
Kontakt Kirsten Bonde på tlf. 39 17 33 27 eller kib@dst.dk.

Produktivitetsudviklingen i Danmark

Kolofon

Produktivitetsudviklingen i Danmark
Økonomi
ISBN: 87-501-1377-1
Udgivet: 24. marts 2004 kl. 09:30
Antal sider: 71
Kontaktinfo:
Magnus Børre Eriksen
Telefon: 29 12 27 56

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig