Gå til sidens indhold

Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

Færdselsuheld 2024

I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau.

Politiets registrering af dræbte, tilskadekomne, materialeskadeuheld og sygehusenes akutmodtagelserKilde: www.statistikbanken.dk/uheld13, moerke, moerke1 samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld.

Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024

De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct.

Stor stigning i antal ulykker med el-cykler

Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler.

Andel tilskadekomne og dræbte i færdselsulykkerKilde: www.statistikbanken.dk/uheld8

Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser

Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser.

Personskader efter transportmiddel og alder

 

Benyttet transportmiddel

I alt

 

Bil1
mv.1

Motor-2
cykel2

Knal-
lert
 

Cykel

 

El-
cykel
 

Fod-
gænger
 

Andet
eller
uoplyst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet, 2024

973

190

195

630

173

355

3

2519

0-14 år

30

2

7

33

4

36

1

113

15-17 år

26

3

63

28

10

16

-

146

18-24 år

191

26

18

72

16

23

-

346

25-44 år

272

68

46

189

32

80

2

689

45-64 år

247

66

41

193

52

73

-

672

65 år og derover

207

25

20

115

59

127

-

553

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

 

Dræbte

75

9

9

12

11

29

-

145

Alvorligt tilskadekomne

476

155

132

407

117

236

3

1526

Lettere tilskadekomne

422

26

54

211

45

90

-

848

Personskader registreret af politiet, 2023

1111

229

182

681

166

405

4

2778

Personskader registreret af politiet, 2022

1245

228

200

695

138

407

4

2917

Personskader i alt 20233

10076

941

2092

14986

1183

888

1273

31439

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.
3 Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uheld8 og moerke

Nyt fra Danmarks Statistik

19. juni 2025 - Nr. 185

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. juni 2026

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere i statistikdokumentationen om færdselsuheld og på emnesiden Færdselsuheld. Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/moerke). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation