Industriens produktion steg i juni og i 2. kvartal
Industriens produktion og omsætning juni 2025
De senere måneder har været præget af betydelig usikkerhed og bekymring for konsekvenserne af øget told på samhandel med USA. Det gælder i sagens natur særligt for de industrivirksomheder, der opererer internationalt. Indtil videre ser det dog ikke ud til at have påvirket industriens samlede produktion mærkbart, idet produktionen steg 2,7 pct. fra maj til juni og 2,1 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Ses der bort fra medicinalindustrien, så steg produktionen med 3,2 pct. i juni, og i hele 2. kvartal steg produktionen 2,0 pct. sammenlignet med 1. kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Stor stigning i maskinindustrien
I juni steg produktionen i maskinindustrien med hele 14,2 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, men set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen med 7,0 pct. i forhold til det foregående kvartal. Maskinindustrien indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere seks branchegrupperinger i juni.
Faldende produktion i fem branchegrupperinger
Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juni, så var der fem branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i elektronikindustrien, hvor produktionen i juni faldt med 2,8 pct. Set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen dog med 5,1 pct. i forhold til 1. kvartal. Ud over den nævnte branchegruppering var der faldende produktion i yderligere fire branchegrupperinger, der dog ikke var betydningsfulde nok til at trække det samlede indeks ned.
Stigende omsætning i juni
Industriens samlede omsætning steg 1,1 pct. fra maj til juni, og den lå i 2. kvartal 1,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I juni steg omsætningen 0,8 pct. på eksportmarkedet og 2,2 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2025
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
April - |
Juni |
April - |
Juni |
April - |
Juni |
April - |
Juni |
April - |
Juni |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
4,2 |
5,8 |
-0,2 |
-1,0 |
-2,6 |
9,4 |
2,0 |
1,8 |
2,1 |
2,7 |
Omsætning2 |
I alt |
4,6 |
1,3 |
0,5 |
0,0 |
-0,2 |
0,7 |
0,0 |
1,4 |
1,2 |
1,1 |
|
Eksport |
5,3 |
0,0 |
0,9 |
0,7 |
-3,2 |
-2,4 |
-0,6 |
1,3 |
1,3 |
0,8 |
|
Hjemme |
3,1 |
5,1 |
0,2 |
-0,7 |
4,7 |
5,6 |
3,5 |
2,3 |
0,9 |
2,2 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
31,1 |
|
23,7 |
|
3,4 |
|
41,3 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion steg 1,9 pct. i april og faldt 0,3 pct. i maj. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,2 procentpoint i april og 0,4 procentpoint i maj i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere.
Øvrige indikatorer for eksport
På emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for juni bliver offentliggjort d. 11. august 2025. Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi, som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2025
|
|
2025 |
Jan.-mar./ |
Maj/ |
|||||
|
Vægte1 |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
|
|
|
|
indeks 2021 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
121,5 |
126,6 |
123,1 |
125,5 |
125,1 |
128,5 |
2,1 |
2,7 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
12,3 |
101,5 |
100,4 |
100,5 |
104,4 |
103,8 |
101,7 |
2,5 |
-2,0 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
116,4 |
102,9 |
99,3 |
100,6 |
102,0 |
103,5 |
-3,9 |
1,5 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
3,5 |
79,3 |
83,2 |
83,9 |
85,1 |
84,4 |
84,1 |
2,9 |
-0,4 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
5,6 |
106,7 |
110,3 |
108,3 |
107,4 |
108,4 |
112,2 |
0,8 |
3,5 |
Medicinalindustri |
20,9 |
178,8 |
188,9 |
184,0 |
175,5 |
193,3 |
196,3 |
2,4 |
1,6 |
Plast-, glas- og betonindustri |
6,6 |
79,6 |
83,2 |
81,6 |
81,0 |
79,1 |
77,9 |
-2,6 |
-1,5 |
Metalindustri |
7,9 |
93,4 |
96,9 |
100,0 |
96,5 |
88,4 |
89,2 |
-5,6 |
0,9 |
Elektronikindustri |
6,2 |
76,7 |
93,3 |
94,9 |
98,3 |
91,4 |
88,8 |
5,1 |
-2,8 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
2,6 |
106,7 |
102,8 |
99,6 |
111,6 |
108,2 |
107,5 |
5,9 |
-0,6 |
Maskinindustri |
16,0 |
87,8 |
94,3 |
81,4 |
102,3 |
83,9 |
95,8 |
7,0 |
14,2 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
113,3 |
115,3 |
107,6 |
111,2 |
106,0 |
116,1 |
-0,9 |
9,5 |
Møbler og anden industri mv. |
15,8 |
162,5 |
164,9 |
162,7 |
163,6 |
164,9 |
170,4 |
1,8 |
3,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investeringsgodeindustri |
31,1 |
93,1 |
101,7 |
97,2 |
106,3 |
96,2 |
101,8 |
4,2 |
5,8 |
Mellemproduktindustri |
23,7 |
92,2 |
95,5 |
91,8 |
93,9 |
93,0 |
92,1 |
-0,2 |
-1,0 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,4 |
92,2 |
84,7 |
95,4 |
93,3 |
82,1 |
89,8 |
-2,6 |
9,4 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
41,3 |
163,3 |
168,1 |
163,6 |
162,0 |
170,0 |
173,1 |
2,0 |
1,8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,1 |
106,4 |
110,1 |
106,9 |
112,3 |
107,1 |
110,5 |
2,0 |
3,2 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
91,9 |
124,9 |
129,5 |
126,9 |
128,1 |
127,9 |
131,6 |
1,7 |
2,9 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. august 2025 - Nr. 229
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. september 2025
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.