Detailsalget uændret i september
27. oktober 2025
Det samlede detailsalg steg en smule (0,04 pct.) fra august til september, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fremgang i detailsalget med andre forbrugsvarer på 0,9 pct. opvejede tilbagegang i salget af fødevarer og andre dagligvarer samt beklædning mv., som faldt hhv. 1,1 pct. og 0,1 pct. Detailsalget i alt for tredje kvartal var 0,5 pct. større end i andet kvartal.
Detailsalget steg pænt i årets første tre kvartaler
Hvis man ser på udviklingen for året indtil videre, så var detailsalget 3,1 pct. højere i januar-september 2025 sammenlignet med samme periode for 2024, når man korrigerer for prisudvikling og sæsonudsving. I årets første tre kvartaler var der fremgang i varegrupperne andre forbrugsvarer samt beklædning mv., som steg hhv. 6,1 og 2,6 pct. Samtidig var salget af fødevarer og andre dagligvarer 0,4 pct. lavere i januar-september 2025 end i samme periode i 2024.
Revisioner siden seneste offentliggørelse
I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,3 pct. fra juli til august. Den samlede udvikling er uændret i denne offentliggørelse. Stigningen på 0,5 pct. fra juni til juli revideres til en stigning på 0,6 pct. Denne revision skyldes primært, at tilføjelsen af en ny periode har ændret sæsonkorrektionen tilbage i tid.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
|
2025 |
|
2025 |
||||||
|
Apr. |
Maj |
Jun. |
Jul. |
Aug.* |
Sep.* |
|
Apr. |
Jul. |
|
indeks, 2021 = 100 |
||||||||
Detailhandel i alt |
97,2 |
98,0 |
97,2 |
97,7 |
98,0 |
98,1 |
|
97,5 |
97,9 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
90,9 |
91,1 |
90,2 |
90,1 |
90,9 |
89,9 |
|
90,7 |
90,3 |
Beklædning mv. |
98,2 |
103,5 |
98,7 |
101,0 |
102,9 |
102,8 |
|
100,1 |
102,2 |
Andre forbrugsvarer |
102,6 |
103,3 |
103,1 |
103,9 |
103,6 |
104,6 |
|
103,0 |
104,0 |
|
procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder |
||||||||
Detailhandel i alt |
0,4 |
0,8 |
-0,8 |
0,6 |
0,3 |
0,0 |
|
0,9 |
0,5 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
-0,3 |
0,2 |
-1,0 |
-0,1 |
0,9 |
-1,1 |
|
-0,8 |
-0,5 |
Beklædning mv. |
-2,5 |
5,4 |
-4,6 |
2,3 |
1,8 |
-0,1 |
|
0,3 |
2,1 |
Andre forbrugsvarer |
1,4 |
0,7 |
-0,2 |
0,8 |
-0,3 |
0,9 |
|
2,3 |
1,0 |
Anm.: *Foreløbige tal. |
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
|
2024 |
2025 |
|
2024 |
2025 |
||||
|
Jul. |
Aug. |
Sep. |
Jul. |
Aug.* |
Sep.* |
|
Jul. |
Jul. |
|
indeks, 2021 = 100 |
||||||||
Detailhandel i alt |
92,9 |
97,1 |
90,2 |
95,3 |
99,7 |
93,4 |
|
93,4 |
96,1 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
89,8 |
95,4 |
87,8 |
88,7 |
95,0 |
85,9 |
|
91,0 |
89,8 |
Beklædning mv. |
102,7 |
98,1 |
94,1 |
104,9 |
102,1 |
99,3 |
|
98,3 |
102,1 |
Andre forbrugsvarer |
94,3 |
98,4 |
91,8 |
99,7 |
103,4 |
99,1 |
|
94,9 |
100,7 |
|
procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før |
||||||||
Detailhandel i alt |
3,4 |
2,7 |
0,7 |
2,5 |
2,6 |
3,5 |
|
2,3 |
2,9 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
-1,4 |
0,8 |
-1,8 |
-1,3 |
-0,4 |
-2,2 |
|
-0,7 |
-1,3 |
Beklædning mv. |
2,3 |
3,6 |
1,3 |
2,1 |
4,1 |
5,5 |
|
2,4 |
3,9 |
Andre forbrugsvarer |
7,9 |
4,1 |
2,8 |
5,8 |
5,0 |
7,9 |
|
4,9 |
6,2 |
Anm.: *Foreløbige tal. |
Detailomsætningsindeks september 2025
27. oktober 2025 - Nr. 306
Næste udgivelse: 27. november 2025
Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks
Kontakt
- Nina Thøgersen, tlf. 21 20 32 67
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Branchegruppernes omsætningsandel i indekset var i 2021: Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel 48,4 pct., tankstationer med flydende brændstoffer 6,2 pct., detailhandel med forbrugerelektronik 2,5 pct., detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv. 20,8 pct., detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 5,2 pct., detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker 7,5 pct., apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. 8,6 pct., detailhandel med brugte varer mv. 0,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.