Gå til sidens indhold

Industriens produktion faldt i marts

Industriens produktionsindeks
Sæsonkorrigeret
-3,2 %
februar 2025 til marts 2025

Industriens produktion og omsætning marts 2025

Industriens samlede produktion faldt 3,2 pct. fra februar til marts, og set over hele første kvartal faldt produktionen 7,6 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2024. Ses der bort fra medicinalindustrien, så faldt produktionen med 3,0 pct. fra februar til marts og med 1,1 pct. i første kvartal sammenlignet med det foregående kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.

Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/ipop2021

Bredt funderet fald

I marts var der faldende produktion i størstedelen af industriens branchegrupperinger. Branchegrupperingen med størst fald var maskinindustrien, der oplevede et fald i produktionen på 13,6 pct. Set over hele første kvartal er produktionen i branchegruppen faldet med 3,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Industriens største branche, medicinalindustrien, havde et fald i produktionen i marts på 3,8 pct., og set over hele første kvartal er produktionen faldet med 19,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. Der var derudover faldende produktion i yderligere syv branchegrupperinger i marts.

Tre branchegrupperinger med stigende produktion

Selvom industrien i marts generelt var ramt af faldende produktion, så oplevede tre af de mindre branchegrupperinger stigende produktion. Således steg produktionen i træ- og papirindustri samt trykkerier med 0,5 pct., i metalindustri steg produktionen med 1,4 pct. og i elektronikindustri steg den med 3,4 pct.

Faldende omsætning i marts

Industriens samlede omsætning faldt 4,3 pct. fra februar til marts og lå i første kvartal 6,2 pct. under omsætningen i det foregående kvartal. I marts faldt omsætningen 4,7 pct. på eksportmarkedet og 3,1 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.

Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2025

 


 

Investerings-
godeindustri
 

Mellem-
produkt-
industri

Fremstilling af
varige
forbrugsgoder

Fremstilling af
ikke-varige
forbrugsgoder

Industri

 

 

 

Jan.-
marts

Marts
 

Jan.-
marts

Marts
 

Jan.-
marts

Marts
 

Jan.-
marts

Marts
 

Jan.-
marts

Marts
 

 

 

procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned

Produktionsindeks1

I alt

-3,5

-4,9

0,2

-3,4

1,6

12,3

-11,6

-3,5

-7,6

-3,2

Omsætning2

I alt

-3,8

-6,3

1,8

-1,7

2,9

-0,8

-10,5

-3,3

-6,2

-4,3

 

Eksport

-2,8

-6,8

2,9

-1,9

2,8

1,0

-11,8

-3,9

-7,6

-4,7

 

Hjemme

-6,2

-4,7

0,6

-1,5

3,2

-3,9

-2,1

0,5

-2,0

-3,1

 

 

vægte produktionsindeks

Vægte3

 

 

31,1

 

23,7

 

3,4

 

41,3

 

100,0

1 I faste priser.
2 I løbende priser.
3 Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipoo2021

Revisioner af tidligere offentliggjorte tal

Den samlede industriproduktion faldt 9,2 pct. i januar og steg 3,7 pct. i februar. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 2,2 procentpoint i januar og nedjusteret 1,4 procentpoint i februar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. Derudover har Danmarks Statistik med denne offentliggørelse valgt at revidere hele 2024. I figuren nedenfor fremgår indekset for den samlede industri før og efter revisionen. Her fremgår det, at der i de fleste måneder er nedjusteret lidt, men også at udviklingen fra måned til måned generelt ikke er revideret meget. Revisionerne skyldes nye informationer fra nogle af de store industrivirksomheder samt mindre rettelser som følge af sammenligning med virksomhedernes indberetninger til statistikken Industriens salg af varer for 2024.

Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/ipop2021 samt egne beregninger

Øvrige indikatorer for eksport

emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for marts bliver offentliggjort d. 9. maj 2025. Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi, som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.

Produktionen i medicinalindustrien i forhold til Nationalregnskabet

I Industriens produktion og omsætning beregnes produktionen for de fleste brancher ved at korrigere omsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. Medicinalindustrien i Danmark har de senere år været igennem en helt usædvanlig udvikling, hvor nye produkter på kort tid opnåede store markedsandele og gav anledning til stor vækst i branchen. Det gav i en periode anledning til en svagere sammenhæng mellem de produkter, der indgik i producentprisindekset for branchen, og de produkter der faktisk blev solgt. Som følge heraf valgte Danmarks Statistik i juni 2024 at indføre et alternativt prisindeks for medicinalbranchen til mængdeberegninger i Nationalregnskabets opgørelser.

I denne statistiks beregning af produktionsindekset anvendes fortsat det producentprisindeks, der altid har været anvendt, og denne forskel i mængdeberegningerne er den primære årsag til, at sammenhængen mellem produktionsindekset for medicinalindustrien og samme branches udvikling i det kvartalsvise nationalregnskab har ændret sig betydeligt de seneste år.

Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2025

 

 

2024

2025

Okt.-Dec./
Jan.-Marts.

Feb./Marts

 

Vægte1

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Marts

 

 

 

 

indeks 2021 = 100

ændring i pct.

Industri

100,0

137,8

129,7

134,7

122,3

126,8

122,7

-7,6

-3,2

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

12,3

97,7

96,9

96,3

101,2

99,6

99,3

3,2

-0,3

Tekstil- og læderindustri

1,1

107,4

101,9

96,1

116,5

102,9

99,4

4,4

-3,4

Træ- og papirindustri, trykkerier

3,5

82,5

82,2

82,2

79,6

80,7

81,1

-2,2

0,5

Kemisk industri og olieraffinaderier mv.

5,6

104,1

106,6

109,3

106,8

110,4

108,4

1,8

-1,8

Medicinalindustri

20,9

246,0

226,5

213,1

177,5

191,7

184,5

-19,2

-3,8

Plast-, glas- og betonindustri

6,6

84,1

81,9

80,4

80,4

83,8

83,4

0,5

-0,5

Metalindustri

7,9

95,2

93,5

99,8

93,8

97,8

99,2

0,8

1,4

Elektronikindustri

6,2

85,5

79,9

96,3

76,3

89,9

93,0

-1,0

3,4

Fremstilling af elektrisk udstyr

2,6

110,7

102,6

108,6

106,2

102,3

100,6

-4,0

-1,7

Maskinindustri

16,0

99,3

90,2

87,1

93,7

92,9

80,3

-3,5

-13,6

Transportmiddelindustri

1,5

115,1

116,3

121,6

113,6

115,9

108,2

-4,3

-6,6

Møbler og anden industri mv.

15,8

161,6

150,8

192,3

162,9

165,6

162,3

-2,8

-2,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Investeringsgodeindustri

31,1

103,1

96,3

103,7

96,1

100,6

95,7

-3,5

-4,9

Mellemproduktindustri

23,7

93,2

93,2

93,3

92,7

95,4

92,2

0,2

-3,4

Fremstilling af varige forbrugsgoder

3,4

88,0

92,5

87,2

92,1

84,8

95,2

1,6

12,3

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

41,3

194,3

180,0

186,5

162,8

169,5

163,5

-11,6

-3,5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri ekskl. medicinalindustri

79,1

109,2

104,1

113,9

107,7

109,6

106,3

-1,1

-3,0

Industri ekskl. fremst. af motorer,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vindmøller og pumper

91,9

140,3

133,1

139,7

124,6

129,8

126,5

-7,8

-2,5

1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2021

Industriens produktionsindeks
Sæsonkorrigeret
-3,2 %
februar 2025 til marts 2025

Nyt fra Danmarks Statistik

8. maj 2025 - Nr. 127

Hent som PDF
Næste udgivelse: 6. juni 2025

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation