Gå til sidens indhold

Detailsalget steg en smule i marts

Udvikling i detailsalget
Pris- og sæsonkorrigeret
0,2 %
februar 2024 - marts 2024

Detailomsætningsindeks marts 2024

Detailsalget i marts var samlet set 0,2 pct. højere end i februar, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Den samlede stigning skyldes fremgang i salget af andre forbrugsvarer, som steg med 1,9 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt 1,0 pct., og der var også nedgang i salget af beklædning mv., der faldt 0,9 pct. I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet nye oplysninger fra en stor detailvirksomhed helt tilbage til juli 2023, hvilket giver anledning til betydelige revisioner af statistikken. Læs mere om dette i næste afsnit.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsvingKilde: www.statistikbanken.dk/deta212, sæsonkorrigeret mængdeindeks

Ekstraordinære revisioner ændrer billedet af 2023

Med denne offentliggørelse revideres statistikken ekstraordinært for en længere periode i 2023. Revisionerne ændrer ikke det samlede salg i 2023 væsentligt, men de ændrer markant billedet af detailsalgets udvikling i løbet af 2023.

Danmarks Statistik konstaterede i april 2024, at de indberettede tal fra en stor detailvirksomhed var behæftet med betydelige fejl, og suspenderede derfor d. 19. april de tilhørende statistikbanktabeller og Nyt-artiklerne fra juli 2023 og frem.

Der er nu indarbejdet rettede data fra den pågældende virksomhed. Der er i samme ombæring indarbejdet andre rettede og sent indkomne data, der er blevet til rådighed efter offentliggørelsen af tidligere perioder. Af de årsager, og fordi sæsonkorrektionen af den reviderede tidsserie også i sig selv giver anledning til revisioner af hele den sæsonkorrigerede tidsserie, er der også revisioner for måneder og for brancher, som ikke er direkte påvirket af den enkelte større datarettelse.

I nedenstående figur kan man sammenligne den reviderede tidsserie med den tidligere offentliggjorte tidsserie. Udviklingen i september, oktober og november 2023 er markant nedjusteret, hvorimod der i december nu ses en noget mindre nedgang end tidligere offentliggjort. Niveauet i juli 2023 er opjusteret betydeligt, hvilket giver anledning til store ændringer i udviklingen i juli og august 2023.

Målt på niveauet af det samlede salg, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, er 3. kvartal opjusteret med 1,3 pct., mens 4. kvartal er nedjusteret med 1,0 pct. Hele 2023 er opjusteret med 0,2 pct. Ser man på det samlede detailsalg uden at korrigere for prisudvikling og sæsonudsving, er 2023 opjusteret med 0,3 pct.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. Ny og gammel tidsserie.Kilde: særkørsel med sammenligning af ny og gammel tidsserie fra www.statistikbanken.dk/deta212

Detailsalget i første kvartal steg sammenlignet med sidste år

Hvis der udelukkende korrigeres for prisudvikling, var det samlede detailsalg i første kvartal 2024 3,2 pct. højere end i samme periode i 2023. Der var stigninger i alle tre varegrupper. Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg 1,8 pct., salget af beklædning mv.  steg 1,4 pct., og salget af andre forbrugsvarer var hele 4,8 pct. højere i første kvartal 2024 end i første kvartal 2023.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving

 

2023

2024

 

2023-2024

 

Okt.
 

Nov.
 

Dec.
 

Jan.
 

Feb.*
 

Mar.*
 

 

Okt.
-dec.

Jan.
-mar.*

 

indeks, 2021 = 100

Detailhandel i alt

94,3

95,1

94,8

93,5

95,2

95,5

 

94,7

94,7

Fødevarer og andre dagligvarer

92,9

92,8

92,5

91,2

93,0

92,0

 

92,7

92,1

Beklædning mv.

98,6

99,1

97,6

99,7

101,8

100,9

 

98,4

100,8

Andre forbrugsvarer

95,0

96,8

96,9

94,8

96,5

98,3

 

96,2

96,5

 

procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder

Detailhandel i alt

0,3

0,8

-0,3

-1,4

1,9

0,2

 

1,1

0,0

Fødevarer og andre dagligvarer

-0,3

-0,0

-0,4

-1,4

1,9

-1,0

 

0,0

-0,7

Beklædning mv.

2,7

0,5

-1,5

2,1

2,1

-0,9

 

2,7

2,4

Andre forbrugsvarer

0,4

1,8

0,1

-2,2

1,8

1,9

 

2,0

0,3

Anm.:* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/deta212, sæsonkorrigeret mængdeindeks

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling

 

2023

2024

 

2023

2024

 

Jan.
 

Feb.
 

Mar.
 

Jan.
 

Feb.*
 

Mar.*
 

 

Jan.
-mar.

Jan.
-mar.*

 

indeks, 2021 = 100

Detailhandel i alt

85,1

79,8

90,9

85,3

84,6

94,2

 

85,3

88,0

Fødevarer og andre dagligvarer

85,2

80,9

92,7

83,6

84,3

95,6

 

86,3

87,9

Beklædning mv.

87,2

76,2

81,8

84,0

79,2

85,4

 

81,8

82,9

Andre forbrugsvarer

84,8

79,1

90,0

87,1

85,3

93,7

 

84,7

88,7

 

procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før

Detailhandel i alt

-6,3

-4,4

-4,4

0,2

5,9

3,7

 

-5,1

3,2

Fødevarer og andre dagligvarer

-6,6

-6,7

-4,9

-1,9

4,2

3,2

 

-6,0

1,8

Beklædning mv.

4,2

-1,7

-8,1

-3,7

3,9

4,4

 

-2,0

1,4

Andre forbrugsvarer

-6,9

-2,3

-3,6

2,6

7,9

4,1

 

-4,3

4,8

Anm.:* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/deta212, mængdeindeks

Udvikling i detailsalget
Pris- og sæsonkorrigeret
0,2 %
februar 2024 - marts 2024

Nyt fra Danmarks Statistik

30. april 2024 - Nr. 121

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. maj 2024

Kontakt

Kilder og metode

Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var: fødevarer og andre dagligvarer 44,4 pct., beklædning mv. 8,2 pct., andre forbrugsvarer 47,4 pct. for 2021. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen. Se også emnesiden detailomsætningsindeks.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation