Gå til sidens indhold

Lønningerne steg 3,2 pct. det seneste år

Lønindeks 2. kvt. 2023

Ændret 31. august 2023 kl. 15:53

Der var desværre fejl i figur 2. Tallene for 2021 og 2022 var ikke opdaterede med de seneste reviderede tal.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Lønningerne steg med 3,2 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022. Lønudviklingen set over et år var dermed lidt lavere end i første kvartal. Lønudviklingen har ligget på over 3 pct. de seneste tre kvartaler. En del af de løndele, der blev forhandlet ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor, vil man først se effekten af i tredje kvartal. Derudover er der ikke aftalt forhøjelse af de såkaldte fritvalgsordninger, som normalt afspejles i årsstigningerne for andet kvartal.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks, gennemsnit for alle sektorerKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1

Lønnen steg mest i den private sektor

Lønningerne steg i andet kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,2 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,4 og 2,9 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opgjort for sektorer <span class='fejlmarkering'>(Figuren er opdateret)</span>Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1

Største lønstigninger i Bygge og anlæg samt Handel og transport mv.

I den private sektor er det Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., som trækker lønudviklingen op med stigninger på 3,9 pct. i begge branchegrupper i forhold til andet kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen Finansiering og forsikring, hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher

 

1. kvt. 2023

2. kvt. 2023

 

pct.

Sektorer i alt

3,3

3,2

Virksomheder og organisationer i alt

3,6

3,5

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

3,9

3,6

Bygge og anlæg

5,2

3,9

Handel og transport mv.

3,2

3,9

Information og kommunikation

3,2

3,1

Finansiering og forsikring

2,6

2,6

Ejendomshandel og udlejning

3,2

3,0

Erhvervsservice

4,1

3,4

Undervisning og sundhed mv.

2,9

2,7

Kultur, fritid og anden service

2,7

3,5

Stat (inklusive sociale kasser og fonde)

2,7

2,2

Regioner

2,4

2,4

Kommuner

3,2

2,9

Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Da det standardberegnede lønindeks blev offentliggjort 31. maj 2023 med tal for første kvartal 2023, havde offentliggørelsen netop gennemgået et større serviceeftersyn, hvor hele serien blev genudgivet på grundlag af en ny beregningsmetode. I forbindelse med opgørelsen af lønindekset for andet kvartal 2023 er det desværre konstateret, at enkelte dele af den nye metode ikke var korrekt implementeret i beregningssystemet. Den korrekte implementering i forbindelse med indeværende offentliggørelse for andet kvartal har som konsekvens, at de historiske tal revideres. Der er tale om små revisioner af årsstigninger i de fleste kvartaler. På sektorniveau er revisionerne af størrelsesordenen +/- 0,0-0,2 procentpoint Dog er der større revisioner af årsstigningerne i særligt den private sektor vedr. årene 2019 og 2020 med op til +/- 1,5 procentpoint. Samlet set betyder revisionerne i den private sektor, at indeksserien efter de nævnte år, ender med at ligge 0,5-0,7 indekspoint højere end hidtil offentliggjort.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. august 2023 - Nr. 299

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. november 2023

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation