Gå til sidens indhold

69 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2023

I begyndelsen af 2023 kørte der 2,8 mio. personbiler på de danske veje. 1,95 mio. af disse, svarende til 69 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter. Selv i 2049 vil der være flere end 218.000 af dagens biler tilbage.

Udfasning af bestanden af personbiler pr. 1. januar 2023, fremskrivningKilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken.

Få nye biler i 2022 gav lille tilvækst i bestanden

Restbestanden i 2030 af de nuværende biler er større end i den tilsvarende beregning sidste år, men der indgår også ét års ekstra nye biler i beregningerne. Udgangspunktet er den aktuelle bestand på 2,8 mio. biler, som er 13.500 større end for et år siden. Udviklingen det seneste år er en kombination af de nye biler i 2022 - ca. 149.000 stk. - og en afgang på ca. 136.000 i 2022. Afgangen i 2022 har været lidt større end sidste års forventninger, mens der kun kom tre fjerdele af det forventede antal nye biler til. Samlet set er bestanden derfor kun vokset med 0,5 pct. i løbet af 2022.

Den aldersbetingede afgang i 2022 - dvs. hvor stor en del af en årgang, der er forsvundet fra 2021 til 2022 - ligger med 4,6 pct. af bestanden pr. 1. januar 2022 på niveau med 2020 0g 2021, men noget under årene forud. Den mindre afgang de seneste år og det faldende køb af nye biler har sandsynligvis sin rod i de usikkerheder, COVID-19, krigen i Ukraine og afgiftsændringer har dannet for købernes investeringsplaner. Det afspejler sig også i nedgangen i forbrugertillidsindikatoren for planer om køb af ny bil siden slutningen af 2021, se tabel i Statistikbanken: www.statistikbanken.dk/forv2. I det lys kan mange have overvejet at vente på bedre tider og beholde den gamle bil lidt endnu.

Mindre afgang giver større restandele af den oprindelige tilgang

En mindre aldersbetinget afgang bevirker, at restandelen af en given aldersgruppe i bestanden bliver større. I figuren neden for ses det fx, at der relativt set er væsentligt flere 10-årige biler tilbage i 2023-bestanden (den orange kurve), end der var 10-årige i 2022-bestanden (den grønne kurve). I et lidt længere perspektiv er det aktuelle billede dog anderledes end i 2013 (den blå kurve), hvor restandelene var større for stort set samtlige årgange.

Det er også bemærkelsesværdigt, at der i de nyeste bestande er betydeligt færre tilbage af de yngre biler, end der var i bestanden for ti år siden. Det kan bl.a. tilskrives den kraftigt stigende andel af leasingbiler, som registreres på kortere leasingkontrakter på fx tre år og derefter for en dels vedkommende eksporteres, mens andre (uregistreret) afventer videresalg på det danske marked.

Restandel af de forskellige aldersgrupper i bestandene. 1. januar 2013, 2022 og 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8

Højere gennemsnitsalder og længere middellevetid

En anden effekt af, at der er forsvundet relativt få af de ældre biler i 2022, er, at bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for et år siden til 9,4 år pr. 1. januar 2023.

Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2022 har medført, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2022 er faldet til 15,3 år mod 16,4 år for de 0-årige i 2021 og 16,0 år for de 0-årige i 2020.

Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar

 

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

 

antal år

Gnsn. alder

9,2

9,1

9,1

9,4

9,3

9,1

8,9

8,8

8,9

9,4

Middellevetid

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

for 0-årige1

16,6

17,1

15,9

16,9

16,1

16,0

15,1

15,1

16,0

15,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8
1Registreret som nye i året ÷ 1

Fra bestand 1. januar til bestand år+1

 

2012-2013

2022-2023

2026-2027 estimeret

 

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

Afgang
bestand
primo

Forde-
ling af
afgang

 

stk.

pct.

stk.

pct.

stk.

pct.

Bestand 1. januar

2197831

 

 

2787553

 

 

2917732

 

 

Nyregistreringer

169851

 

 

149288

 

 

176 4241

 

 

Afgang

-134072

-5,72

100

-135765

-4,62

100

-163110

-5,62

100

0-4 årige

-9676

-1,3

7,2

-26353

-3,0

19,4

-27315

-3,5

16,7

5-9 årige

-8534

-1,3

6,4

-12887

-1,4

9,5

-12183

-1,4

7,5

10-14 årige

-28629

-5,6

21,4

-27038

-4,6

19,9

-38966

-5,1

23,9

15-19 årige

-62349

-17,9

46,5

-43780

-12,9

32,2

-50502

-15,6

31,0

20 årige +

-24884

-18,9

18,6

-25707

-14,2

18,9

-34144

-17,7

20,9

Tilgang netto

35779

1,63

 

13523

0,53

 

13314

0,53

 

Bestand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. januar år+1

2233610

 

 

2801076

 

 

2931046

 

 

1Vægtet gennemsnit for 2022-2026.
2Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer.
3Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8

Nyt fra Danmarks Statistik

27. marts 2023 - Nr. 105

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. marts 2024

Kontakt

Kilder og metode

Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne www.statistikbanken.dk/BEFOLK2 og FRDK124. I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb ¿ betinget af bilernes alder ¿ fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer ¿ fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer ¿ fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation