Gå til sidens indhold

Rekordmange udenlandske datterselskaber

Danske datterselskaber i udlandet 2021

Danske virksomheder havde i 2021 lidt over 15.000 datterselskaber i udlandet. I de udenlandske datterselskaber var der i 2021 1.650.000 ansatte. To tredjedele af datterselskaberne lå i Europa, og halvdelen af de europæiske datterselskaber lå i vores nabolande - Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Fra 2019 til 2021 steg antallet af datterselskabet med 850, hvilket er en stigning på 6 pct., mens antallet af ansatte steg med 173.500, hvilket er en stigning på 12 pct. Dermed var både antal selskaber og antal ansatte i 2021 højere end niveauet før COVID-19.

Datterselskaber i udlandet samt beskæftigelsen heriKilde: www.statistikbanken.dk/ofats1

6 ud af 10 ansatte i Europa

Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2021 var lidt over 60 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i selskaber i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Den store fremgang i den samlede beskæftigelse i datterselskaberne skyldes primært opkøb af selskaber i branchegruppen Erhvervsservice i Europa. Den samlede stigning skete på trods af et fald på 62.800 ansatte i samme branche i Asien.

Antal ansatte fordelt på lande- og branchegrupper

 

Europa

Asien

Nordamerika

Øvrige lande

I alt

 

2019

2021

2019

2021

2019

2021

2019

2021

2019

2021

 

Antal ansatte

Industri mv.

223430

234604

129287

140041

24973

25996

31743

49633

409433

450274

Handel og transport

258833

266311

81280

78148

47738

49491

59663

57853

447514

451803

Information og kommunikation

23667

37265

5937

6904

2419

4200

954

1159

32977

49528

Erhvervsservice

205920

386341

199812

137026

9290

14657

43974

38004

458996

576028

Øvrige brancher

76142

76907

32952

29584

5084

6161

12975

9288

127153

121940

Anm: Industri mv. inkluderer råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.

Mere end hver fjerde datterselskab inden for Handel og Transport mv.

Blandt de udenlandske datterselskaber i 2021 lå 6.600 inden for branchen Handel og Transport, hvilket svarer til 44 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst lå ca. 3.300 selskaber i branchen Industri mv., som med Handel og Transport tilsammen udgjorde to tredjedele af alle de udenlandske datterselskaber.

Fordeling af antal datterselskaber på brancher. 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/ofats1

Den største stigning i antal datterselskaber var i Industri mv.

Fra 2019 til 2021 voksede antallet af datterselskaber inden for Industri mv. med 327, med 261 inden for Handel og Transport mv. og med 171 inden for Information og Kommunikation. Geografisk lå den største stigning i antal datterselskaber i Europa. Uden for Europa steg antallet af datterselskaber mest i Nordamerika, hvor der var en fremgang på 99 datterselskaber.

Svag udvikling i beskæftigelsen i Rusland og Ukraine

I 2021 var der 105 dansk kontrollerede datterselskaber i Ukraine og 151 i Rusland. Antallet af datterselskaber faldt både i Ukraine og Rusland fra 2019 til 2021, imens antallet af ansatte i Ukraine steg med 4,5 pct. og i Rusland med 1,4 pct. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes i artiklen: Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland.

Nyt fra Danmarks Statistik

2. marts 2023 - Nr. 69

Hent som PDF
Næste udgivelse: 4. april 2024

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation