Gå til sidens indhold

Lønomkostningerne er steget mest i finansbranchen

Lønstruktur 2019

I 2019 var fortjenesten pr. præsteret time 330 kr. i gennemsnit, hvilket var 106 kr. - svarende til 47 pct. - mere end 15 år tidligere. Begrebet udtrykker arbejdsgiverens lønomkostning pr. arbejdet time, dvs. lønomkostningen sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Den præsterede arbejdstid er den aftalte arbejdstid og overtid fratrukket fravær og ferie. I 2019 var fortjenesten pr. præsteret time højest i branchen finansiering og forsikring og lavest i hoteller og restauranter. I 2019 var fortjenesten 472 kr. pr. præsteret time i finansiering og forsikring, hvilket var 63 pct. højere, end den var i 2004, hvor den var 290 kr. Til sammenligning var fortjenesten pr. præsteret time i hoteller og restauranter 224 kr. i 2019 og 178 kr. i 2004, svarende til en stigning på 26 pct. I finansiering og forsikring var stigningen i lønomkostninger pr. arbejdet time fra 2004 til 2019 således omkring to og en halv gange større, end i hoteller og restauranter.

Fortjeneste pr. præsteret time efter udvalgte branche på tværs af sektorerKilde: www.statistikbanken.dk/lons60.

Ny lang tidserie

Figuren i denne artikel er baseret på tal fra en ny tabel i Statistikbanken. Tabellen viser fortjeneste pr. præsteret time efter branche, alder, køn og lønkomponenter fra 2002 til 2019 for lønmodtagere eksklusive unge og elever. Lønstrukturen er ligesom andre statistikker påvirket af databrud. I 2009 var der et databrud som følge af overgangen fra brancheklassifikationen DB03 til DB07. I den nye tabelserie er der indarbejdet DB07-koder for de enkelte arbejdssteder med tilbagevirkende kraft. Konverteringen af branchekoder betyder, at tallene for perioden 2002-2008 er behæftet med større usikkerhed end for perioden 2009-2019.

Finansiering og forsikring bidrager mest til de offentlige kasser

De samlede arbejdsomkostninger ved at have ansatte består af lønomkostninger og øvrige arbejdsomkostninger, fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger. I gennemsnit udgør de øvrige arbejdsomkostninger 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger. I branchen finansiering og forsikring udgør de øvrige arbejdsomkostninger 14 pct., hvilket primært skyldes bidrag til offentlige kasser. Ud af de 79 kr. pr. præsteret time, som øvrige arbejdsomkostninger udgør i finansiering og forsikring i 2019, udgør 62 kr. således nettobidrag til offentlige kasser, efter at refusion fra de offentlige kasser er trukket fra. Finansiering og forsikring er en af de få brancher, hvor bidraget til offentlige kasser udgør mere end refusionen. Nettobidraget til offentlige kasser er lavest i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor refusion i gennemsnit udgør cirka 1 kr. mere pr. præsteret time end bidraget til de offentlige kasser. Det høje bidrag til offentlige kasser i finansiering og forsikring skyldes primært lønsumsafgiften, som er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser. 

Arbejdsomkostninger pr. præsteret time efter branche i sektoren Virksomheder og organisationer. 2019

 

Samlede arbejds-
omkostninger

Øvrige arbejdsomkostninger

Fortjeneste pr.
præsteret time

 

 

I alt

 

Heraf bidrag til
offentlige kasser
(fratrukket refusion)

 

 

kr.

Erhverv i alt

351,85

14,79

3,40

337,06

Industri, råstofindvinding
og forsyningsvirksomhed

360,20

11,08

-1,44

349,12

Bygge og anlæg

325,06

11,08

-0,20

313,98

Handel og transport mv.

310,05

8,72

-0,90

301,33

Information og kommunikation

413,11

13,14

-0,72

399,97

Finansiering og forsikring

551,87

79,27

62,20

472,60

Ejendomshandel og udlejning

349,09

24,65

13,43

324,44

Erhvervsservice

345,81

9,90

-1,03

335,91

Undervisning og sundhed mv.

311,35

10,61

1,68

300,74

Kultur, fritid og anden service

342,84

19,11

8,29

323,73

Kilde: www.statistikbanken.dk/SAO01 og www.statistikbanken.dk/SAO02.

Kvinders andel af mænds løn i et nyt interaktivt boblediagram

Siden udgivelse af lønstrukturstatistikken for 2018, er der udviklet et interaktivt boblediagram, hvor det er muligt at se fx kvindernes lønniveau sammenholdt med mændenes efter arbejdsfunktion over tid (2013-2019). Ved at markere en boble (arbejdsfunktion) i figuren vises yderligere information om gennemsnitlig månedsløn, antal fuldtidsbeskæftigede i lønstrukturstatistikken, heraf andel kvinder, samt kvinders andel af mænds løn. 27. februar 2020 udkom desuden analysen Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede.

Kvinders andel af mænds løn i interaktivt boblediagramKilde: www.statistikbanken.dk/lons20.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. august 2020 - Nr. 318

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. marts 2022

Kontakt

Kilder og metode

Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation