Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk
    Nyt fra Danmarks Statistik

    Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

    28. februar 2020

    Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren virksomheder og organisationer var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct.

    Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeks
    Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

    Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer

    I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.  

    Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer

    I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:461). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode.

    Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor

    På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for kultur, fritid og anden service, hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for handel og transport mv. og erhvervsservice, hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.   

    Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche

     

    3. kvt. 2019

    4. kvt. 2019

     

    pct.

    Sektorer i alt

    2,3

    2,2

    Virksomheder og organisationer i alt

    2,5

    2,4

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    2,7

    2,5

    Bygge og anlæg

    3,5

    2,7

    Handel og transport mv.

    2,1

    2,1

    Information og kommunikation

    2,6

    2,3

    Finansiering og forsikring

    2,9

    2,5

    Ejendomshandel og udlejning

    1,8

    2,5

    Erhvervsservice

    2,5

    2,1

    Undervisning og sundhed mv.

    2,5

    2,2

    Kultur, fritid og anden service

    2,9

    2,9

    Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)

    2,0

    2,6

    Regioner

    1,8

    1,5

    Kommuner

    1,8

    1,8

    Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1.

    Standardberegnet og implicit lønindeks

    Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/1931. De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på emnesiden til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side.

    Lønindeks 4. kvt. 2019

    28. februar 2020 - Nr. 77

    Hent som PDF

    Næste udgivelse: 29. maj 2020

    Alle udgivelser i serien: Lønindeks

    Kontakt

    Kilder og metode

    Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation