Gå til sidens indhold

Familierne brugte 4 pct. flere penge på nye biler

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2017 værdien af nyregistrerede personbiler

Familierne i Allerød, Egedal, Skanderborg, Rebild, Solrød og Lemvig investerede flest penge i nye biler i 2017. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.000 kr. pr. familie. Det er 4 pct. mere end i 2016 og 22 pct. mere end i 2012.

Gennemsnitligt forbrug pr. familie på nye biler. 2017

Nye biler for 52,7 mia. kr. i 2017

De private husholdninger og erhvervene har i 2017 købt nye personbiler for 52,7 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 1 mia. kr. mere end i 2016, og det højeste beløb siden 2004, hvor denne opgørelse startede. Beløbet rækker til 221.500 biler til 238.700 kr./styk. I 2016 blev der købt 222.500 biler til 233.200 kr./styk.

99.250 familier købte 102.600 biler for 21,4 mia. kr. i 2017 - i gennemsnit 209.600 kr./styk eller 215.100 kr. pr. familie. Stykprisen i fjerde kvartal efter afgiftsændringerne var ca. 230.000 kr. Erhvervene købte 118.900 biler for 31,3 mia. kr. - i gennemsnit 263.800 kr./styk.

Betydelig stigning i andelen af SUV'er og MPV'er siden 2012

56 pct. af de penge, familierne brugte på biler i 2017, gik til segmenterne mini, small og medium, mens 33 pct. gik til SUV og MPV. Det er en betydelig fremgang siden 2012 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 12 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 77 pct.

Erhvervenes investeringer i 2017 rettede sig mod segmenterne small, medium og large med 52 pct. og SUV og MPV med 31 pct. I 2012 udgjorde de samme segmenter hhv. 62 pct. og 22 pct. af investeringerne.

Bilkøberne spenderede flest penge i Rudersdal, færrest i Brøndby

Familierne i Rudersdal, der købte ny bil i 2017, brugte i gennemsnit 259.500 kr., mens de bilkøbende familier i Brøndby i gennemsnit brugte 191.700 kr. I Rudersdal var det 3,8 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det i Brøndby var 2,9 pct. I hele landet brugte de 3,3 pct. af familierne, der købte ny bil i 2017, i gennemsnit 215.100 kr.

Gennemsnitligt forbrug på nye biler for bilkøbende familier. 2017

Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter

 

 

2007

2012

2017

2007

2012

2017

 

 

mio. kr.

pct.

Husholdninger

I alt

24306

16615

21438

100

100

100

 

Mini

1303

5330

3064

5,4

32,1

14,3

 

Small

5499

5003

4964

22,6

30,1

23,2

 

Medium

5110

2513

3921

21,0

15,1

18,3

 

Large

4638

980

949

19,1

5,9

4,4

 

SUV

1842

613

4111

7,6

3,7

19,2

 

MPV

3658

1413

3017

15,0

8,5

14,1

 

Øvrige

2256

763

1411

9,3

4,6

6,6

 

 

 

 

 

 

 

 

Erhverv

I alt

20435

17591

31275

100

100

100

 

Mini

401

975

1639

2,0

5,5

5,2

 

Small

1480

2222

3023

7,2

12,6

9,7

 

Medium

3476

3238

6280

17,0

18,4

20,1

 

Large

7276

5483

6916

35,6

31,2

22,1

 

SUV

1871

1284

5761

9,2

7,3

18,4

 

MPV

2950

2661

3786

14,4

15,1

12,1

 

Øvrige

2980

1728

3870

14,6

9,8

12,4

Nyt fra Danmarks Statistik

6. marts 2018 - Nr. 82

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. februar 2019

Kontakt

Kilder og metode

Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation