Gå til sidens indhold

Svage fald i konjunkturbarometrene

Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2019

Industriens sæsonkorrigerede konjunkturindikator falder fra minus 6 i juni til minus 7 i juli. Bygge og anlæg falder også et procentpoint fra minus 4 i juni til minus 5 i juli. Det er inden for usikkerhedsrammen i begge tilfælde, men det bekræfter faldende tendenser. Tillidsindikatoren, som er sammensat af de fire erhvervs forventninger samt forbrugertilliden, falder fra 103 til 100 på grund af markant fald i forbrugerforventningernes indikatorer. I denne måned offentliggøres supplerende kvartalsdata for industrien.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, brud- og sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/baro8k og kbyg44k.

Positivt niveau i serviceerhverv og detailhandel

Serviceerhvervenes konjunkturindikator stiger fra 7 i juni til 8 i juli. Detailhandlens indikator falder fra 6 til 4.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og detailhandel, brud- og sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/kbs4 og kbd3k.

Tillidsindikatoren går tilbage på grund af svigtende forbrugertillid.

Den danske tillidsindikator falder fra 103,2 i juni til 100,4 i juli. Dermed er den på laveste niveau siden november 2016 og altså omtrent på middelværdi-linjen indeks 100. Indikatoren er en vægtet sammensætning af indikatorer for de fire erhverv industri, bygge og anlæg, serviceerhverv, detailhandel samt forbrugerforventningerne. Faldet i denne måned skyldes næsten udelukkende et markant fald i forbrugerforventningernes indikatorer. Således er erhvervstillidsindikatoren, der kun omfatter de fire erhverv industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detailhandel, stort set uændret med 102,5 i juni og 102,4 i juli.

Danmark er nu rettet ind og følger juni måneds udvikling i de tilsvarende ESI-indikatorer for Tyskland, Sverige og det samlede EU. Juli-tal for EU-landene offentliggøres dags dato ca. kl. 11:30 i dokumentet Tillidsindikator citeret fra EU-kommissionens Economic Sentiment Indicators (ESI).

Tillidsindikator. Konjunkturudvikling i Danmark og europæiske samhandelslande, sæsonkorrigeret

Supplerende kvartalsindikatorer for industrien

Ved indgangen til hvert kvartal indsamles supplerende kvartalsdata for industrien. Her for juli måned ses blandt andet, at kapacitetsudnyttelsen med 82 pct. er steget svagt og ligger på højeste niveau siden 2016. Ledig produktionskapacitet er også steget og er nu på 14 pct. Konkurrencesituationen på eksportmarkedet vurderes til at være faldet, dog med positive forventninger til fremtiden. Der vurderes også at have været en stigende eksportordreindgang, mens forventningerne til fremtiden er faldende. Find disse og yderligere tal i statistikbanken.

Flaskehalsene i industriens produktion

I konjunkturbarometrene for industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv spørges til aktuelle produktionsbegrænsende faktorer, hvilket kan forstås som flaskehalse i produktionsgangen.

For industrien kan der afkrydses om der ingen begrænsninger er, eller om der er begrænsninger i form af manglende efterspørgsel, manglende arbejdskraft, manglende materialer/udstyr/lokaler, manglende finansiering, eller andre faktorer. Ud fra antal besvarelser, vægtet med virksomhedsstørrelsen, beregnes procentandelene.

I industrien opleves mangel på efterspørgsel er den mest betydende produktionsbegrænsende faktor. Denne faktor har i de første tre kvartalsmålinger af 2019 (januar, april og juli) ligge stort set uændret. Det samme gælder den næstmest betydende faktor, mangel på arbejdskraft.

Der har i perioden fra 2015 og frem ikke været oplevet de store problemer med finansielle begrænsninger. I 2019 stiger kurven dog; primært på grund af en markant stigning i tredje kvartal (juli 2019) specifikt i fødevarebranchen (CA). Da det er så specifik en branche, kan og bør det ikke tolkes som en generel tendens i industrien.

Produktionsbegrænsede faktorer i industrien. Kvartalsdata. Udglattet. Ikke sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/baro3.

Produktionsbegrænsende faktorer i bygge og anlæg

På samme måde som for industrien vises udviklingen i produktionsbegrænsende faktorer for bygge og anlæg siden 2015. Forløbene er domineret af sæsonudsving. Modsat industrien og serviceerhvervene er det mangel på arbejdskraft, der opleves som den dominerende produktionsbegrænsende faktor med en faldende tendens over de seneste 12 måneder. Mangel på efterspørgsel er den næstmest begrænsende faktor og med en stigende tendens.

Produktionsbegrænsede faktorer i bygge og anlæg. Månedsdata. Udglattet. Ikke sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/kbyg33.

Serviceerhvervenes flaskehalse

Endelig for serviceerhvervene vises herunder udviklingen i produktionsbegrænsende faktorer.

Produktionsbegrænsede faktorer i serviceerhvervene. Månedsdata. Udglattet. Ikke sæsonkorrigeretKlde: www.statistikbanken.dk/kbs2.

Tabel over sammensatte konjunkturindikatorer

Tabellen herunder viser udviklingen i de fire erhvervs sammensatte konjunktur-indikatorer samt deres komponenter.

Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk),
brudkorrigerede tal er angivet med (bk)

 

 

2018

2019

 

 

Juli

Feb.

Mar.

Apr.

Maj.

Juni

Juli

Industri

Sammensat (bk)(sk)

3

-6

-5

-3

-2

-6

-7

 

Produktionsforventning (sk)

23

15

16

12

12

10

9

 

Ordrebeholdning (bk)

-11

-17

-16

-15

-6

-11

-13

 

Færdigvarelagre (bk)

3

17

15

7

12

16

16

Bygge og anlæg

Sammensat (bk)(sk)

1

-4

-3

-3

-5

-4

-5

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

11

5

5

5

3

4

4

 

Ordrebeholdning (bk)(sk)

-10

-12

-11

-11

-12

-12

-13

Serviceerhverv

Sammensat (sk)

10

4

7

11

9

7

8

 

Faktisk omsætning (sk)

11

3

9

13

10

5

5

 

Forventet omsætning (sk)

12

6

11

11

9

9

10

 

Faktisk forretningssituation

7

2

2

8

7

7

9

Detailhandel

Sammensat (bk)(sk)

8

11

11

6

12

6

4

 

Faktisk omsætning (sk)

14

20

25

25

21

16

12

 

Forventet omsætning (sk)

22

28

20

6

28

16

15

 

Lagerbeholdning (bk)(sk)

12

14

13

12

12

13

14

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juli 2019 - Nr. 282

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. august 2019

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation