Industriens udgifter til miljøbeskyttelse steg i 2016
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015 og 2016
Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse steg med 8,7 pct. til 3,4 mia. kr. i 2016 mod 3,1 mia. kr. i 2015 målt i løbende priser. Stigningen kan ses i sammenhæng med øget aktivitet i industrien i 2016. Størstedelen af miljøbeskyttelses-udgifterne omhandlede drift, dvs. køb af varer og tjenester samt udgifter til medarbejdere, som har miljøbeskyttende opgaver. En tredjedel af udgifterne bestod af investeringer med miljørelaterede formål, enten forebyggende eller bekæmpende. Statistikken dækker ikke virksomhedernes samlede miljørelaterede udgifter, da fx grønne afgifter, som udgjorde i alt 6,1 mia. kr. i 2016, ikke er med. Disse afgifter fremgår af statistikbanktabel www.statistikbanken.dk/MRS1.
Størst stigning i investeringerne
Investeringerne til miljøbeskyttelse steg mere end driftsudgifterne, nemlig fra 911 mio. kr. i 2015 til 1.112 mio. kr. i 2016, dvs. 22 pct. Investeringerne var fordelt med 626 mio. kr. til forebyggende investeringer og 486 mio. kr. til forureningsbekæmpelse. For driftsudgifter var der tale om en mere beskeden stigning på 3 pct. Den største post blandt driftsudgifterne var udgifter til tjenesteydelser, herunder renovation og konsulenter. Den udgjorde 1.421 mio. kr. i 2016 mod 1.329 mio. i 2015. Udgifter til interne miljøopgaver samt varekøb faldt og udgjorde 843 mio. kr. i 2016, mod 862 mio. kr. i 2015. Driftsudgifter er en mere stabil udgiftspost end investeringer, hvor enkelte større investeringer kan have betydelig påvirkning på det endelige resultat.
Over halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne var til renovation
Ses på miljøbeskyttelsesudgifternes formål er spilde- og regnvandshåndtering den største udgiftspost med udgifter på 922 mio. kr., efterfulgt af affaldshåndtering og genindvinding med 802 mio. kr. Samlet set udgør renovation dermed 1.724 mio. kr., hvilket er 51 pct. af de samlede udgifter. De største stigninger i udgifterne er til beskyttelse af luftkvalitet og klima og til reduceret energi- og varmeforbrug med en stigning på hhv. 32 pct. og 29 pct. i forhold til 2015.
Forskel i niveau og sammensætning blandt brancher
Miljøbeskyttelsesudgifterne beløb sig gennemsnitligt til 0,33 pct. af industriens samlede omsætning, det samme som i 2015. Der er stor forskel på niveauet mellem brancher, idet den kemiske industri havde udgifter på 1,29 pct., mens de direkte miljøudgifter for halvdelen af branchegrupperne udgjorde under en kvart procent of omsætningen. Ses på fordelingen efter formål er de største udgifter typisk til enten spildevand eller affaldshåndtering. En markant undtagelse er olieraffinaderier mv., hvor den overvejende del gik til beskyttelse af luft og klima.
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche. 2016*
|
Miljøbe- |
Beskyt- |
Spilde- og |
Affalds- |
Mindre |
Andre |
Miljøud- |
|
kr. |
pct. |
|||||
I alt |
3372 |
21 |
27 |
24 |
15 |
12 |
0,33 |
Råstofindvinding |
54 |
33 |
14 |
8 |
39 |
5 |
0,19 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
923 |
14 |
47 |
15 |
18 |
6 |
0,49 |
Tekstil- og læderindustri |
29 |
4 |
18 |
42 |
30 |
7 |
0,29 |
Træ- og papirindustri, trykkeri |
100 |
9 |
20 |
39 |
19 |
12 |
0,35 |
Olieraffinaderier mv. |
146 |
81 |
10 |
7 |
1 |
0 |
0,48 |
Kemisk industri |
513 |
19 |
34 |
24 |
15 |
9 |
1,29 |
Medicinalindustri |
216 |
8 |
37 |
33 |
7 |
16 |
0,21 |
Plast-, glas- og betonindustri |
290 |
31 |
13 |
28 |
11 |
17 |
0,62 |
Metalindustri |
231 |
21 |
18 |
34 |
18 |
10 |
0,38 |
Elektronikindustri |
37 |
8 |
11 |
33 |
8 |
40 |
0,10 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
30 |
16 |
14 |
38 |
14 |
19 |
0,14 |
Maskinindustri |
298 |
9 |
9 |
32 |
30 |
20 |
0,18 |
Transportmiddelindustri |
31 |
8 |
21 |
48 |
17 |
6 |
0,24 |
Møbel og anden industri |
94 |
17 |
20 |
42 |
14 |
7 |
0,13 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. december 2017 - Nr. 478
Hent som PDF
Næste udgivelse: 4. december 2019
Kontakt
- Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63
Kilder og metode
Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder.