Gå til sidens indhold

Alderen på motorcyklister i uheld er steget mest

Færdselsuheld 2017

Gennemsnitsalderen for førere af motorcykler involveret i færdselsuheld er steget med 12,2 år siden 1997, og ligger i 2017 på 42,2 år. Sammenlignet med bilister og cyklister er motorcyklister dermed den gruppe, hvor gennemsnitsalderen er steget mest i perioden 1997-2017. Den største stigning i de uheldsramte motorcyklisters gennemsnitsalder skete i perioden 1997-2005, hvor den steg med 7,9 år, hvorefter den fra 2009 til 2010 steg med 2,5 år. Siden 2010 er den steget med to år, og fra og med 2013 har den ligget på et niveau lidt over 42 år.

Gennemsnitsalder for førere af personbiler, motorcykler og cykler involveret i færdselsuheld

Gennemsnitsalderen på cyklister og bilister i uheld er også steget siden 1997

For cyklister involveret i uheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden 1997-2017 steget med 7,6 år til 42,4 år. Fra og med 2013 har den ligget på et niveau mellem 42,3 og 43,2 år, med undtagelse af året 2016 hvor den kom op på 44,1 år.

For førere af personbiler i eneuheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden steget med 5,7 år, og har fra og med 2014 ligget mellem 36 og 37 år, med undtagelse af 2016 hvor den kom ned på 34,8 år. For førere af personbiler i øvrigt er stigningen i gennemsnitsalderen steget med 3,7 år set over hele perioden, og har fra og med 2014 ligget på et niveau lidt over 44 år.

Historisk få alvorligt og lettere tilskadekomne registreret af politiet

I 2017 registrerede politiet 3.143 alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken, hvilket er historisk lavt. Ikke siden 1930 er så få kommet alvorligt eller lettere til skade. Året 2015 har hidtil haft rekorden med 3.156 tilskadekomne. Antallet af dræbte er med 175 også historisk lavt - kun slået af årene 1941 og 2012, hvor hhv. 174 og 167 blev dræbt.

Også på skadestuerne ses et fald i antallet af henvendelser efter et færdselsuheld. I 2016 var faldet 18,8 pct. sammenholdt med 2001. Med undtagelse af årene 2002, 2007 og 2011, hvor det steg, er det stort set faldet siden 2001 og frem til og med 2014. I 2015 og 2016 ses en lille stigning.

Modsat har antallet af færdselsuheld alene med materialeskade udviklet sig. Antallet faldt fra 2006 og frem til 2010, med undtagelse af 2007, med 17,9 pct., men herefter steg antallet fra 2010 og frem til 2016 med 14,7 pct., med undtagelse af et lille fald i 2014.

Politiets registrering af dræbte, tilskadekomne, materialeskadeuheld samt skadestueregistrerede. 2017

Politiet registrerer knap 10 pct. af de tilskadekomne i trafikken

Antallet af dræbte eller tilskadekomne ved færdselsuheld registreret af politiet faldt i 2017 med 3,5 pct. til 3.318 personer. Bilister og cyklister udgjorde langt de fleste med hhv. 47,5 pct. og 23,9 pct. Andelen af alvorligt tilskadekomne ligger for cyklister på 59,9 pct. mod 40,8 pct. for bilisterne. I 2016 registrerede politiet og skadestuerne tilsammen 35.312 tilskadekomne eller dræbte ved færdselsuheld. Politiets registreringer i 2016 omfattede således kun 9,7 pct. af alle personskader.

Personskader efter transportmiddel og alder

 

I alt

Benyttet transportmiddel

 

 

Bil1
mv.1

Motor-2
cykel2

Knallert

Cykel

Fod-
gænger

Andet el.
uoplyst

2016

 

 

 

 

 

 

 

Personskader i alt

35312

13858

1180

2499

16636

1040

99

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Tilskadekomne registreret af politiet

3439

1666

288

253

806

419

7

Dræbte

211

109

28

6

31

36

1

2017

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt

3318

1575

261

263

793

416

10

0-14 år

173

72

2

6

35

58

-

15-17 år

188

53

4

61

51

19

-

18-24 år

588

348

45

40

104

47

4

25-44 år

932

488

93

60

210

78

3

45-64 år

904

374

103

69

261

96

1

65 år og derover

523

235

12

27

131

116

2

Uoplyst alder

10

5

2

-

1

2

-

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Dræbte

175

106

12

8

27

20

2

Alvorligt tilskadekomne

1756

643

194

179

475

258

7

Lettere tilskadekomne

1387

826

55

76

291

138

1

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. juni 2018 - Nr. 248

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. juni 2019

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken omfatter kun færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab. For at belyse det såkaldte mørketal i færdselsuheldsstatistikken (se tallene på www.statistikbanken.dk/moerke) inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation