Gå til sidens indhold

Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

Energiregnskab for Danmark 2016, revideret

Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50

Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015.

Udgifter til energi

Energien blev billigere

Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år.

Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi

I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr.

Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi

Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller 8,9 pct. i forhold til 2015.

Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften

Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter.

Energiforbruget steg i 2016

Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP.

Sammensætning af husstandenes og branchers udgift til energi. 2016

Erhvervenes energiforbrug steg mest

Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet.

Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct.

Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger

 

2007

 

2014

 

2015

 

2016*

 

Ændring
2007
til 2016

Ændring
2015
til 2016

 

PJ

pct.

I alt

1423

1139

1148

1233

-13,3

7,4

Husholdninger

343

308

313

324

-5,5

3,6

Alle brancher

1080

831

836

909

-15,8

8,8

Landbrug, skovbrug og fiskeri

45

39

39

39

-14,2

0,1

Råstofindvinding

38

29

32

29

-24,4

-10,5

Industri

157

121

118

121

-22,8

3,1

Forsyningsvirksomhed

11

11

11

12

7,3

6,3

Bygge og anlæg

26

19

21

21

-16,9

4,6

Handel og transport mv.1

717

540

545

613

-14,5

12,6

Information og kommunikation

8

6

8

7

-6,0

5,9

Tjenesteerhverv, kultur mv.

34

27

26

27

-21,9

3,7

Offentlig adm., undervisn., sundhed

43

38

38

39

-9,2

4,4

Heraf bunkring i udlandet

587

426

430

494

-15,9

14,9

Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring

836

713

718

739

-11,6

2,8

* Foreløbige tal
1 De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i handel og transport mv.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. februar 2018 - Nr. 63

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. juni 2018

Kontakt

Kilder og metode

Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation