Gå til sidens indhold

Ejerlejligheder historisk dyrere end enfamiliehuse

Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2018

På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,5 pct. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018, mens priserne på enfamiliehuse steg med 2,4 pct. i samme periode. I det seneste år er priserne på landsplan steget 7,2 pct. på ejerlejligheder og 4,9 pct. for enfamiliehuse. Gennem de seneste seks år har det været en generel tendens, at priserne på ejerlejligheder er steget mere end priserne på enfamiliehuse. Siden første kvartal 2012 er priserne på ejerlejligheder steget ca. 60 pct., mens de tilsvarende er steget 26 pct. for enfamiliehuse. Det relative prisforhold mellem ejerlejligheder og enfamiliehuse har aldrig været højere. I dag handles ejerlejligheder til højere priser end enfamiliehuse. I starten af år 2000 lå den gennemsnitlige købspris for en ejerlejlighed ca. 25 pct. under gennemsnitsprisen for de enfamiliehuse, der blev handlet. I dag er de handlede ejerlejligheder ca. 10 pct. dyrere end de handlede enfamiliehuse.

Kvartalsvis prisudvikling på landsplan i almindelig fri handelGennemsnitspris pr. handlet ejerlejlighed i pct. af gennemsnitspris pr. handlet enfamiliehus, hele landet

Det seneste kvartal er boligpriserne steget med 2,5 pct. på landsplan

Fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 steg priserne på ejerlejligheder i Region Syddanmark med 7,6 pct., i Region Hovedstaden med 2,3 pct. og i Region Nordjylland med 1,1 pct. De to øvrige regioner havde prisfald på mellem 0,2 pct. og 2,3 pct.

I samme periode var der prisstigninger for enfamiliehuse i alle fem regioner. Størst var prisstigningen i Region Syddanmark med 4,4 pct. og Region Sjælland med 3,8 pct. De øvrige tre regioner havde prisstigninger på mellem 0,9 pct. og 2,6 pct.

Priserne på enfamiliehuse er steget i alle regioner det seneste år

Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 steg priserne på enfamiliehuse på landsplan med 4,9 pct. Priserne steg mest i Region Sjælland med 8,6 pct. De øvrige fire regioner havde prisstigninger mellem 2,0 pct. og 6,0 pct.

Priserne på ejerlejligheder er steget i alle regioner det seneste år

Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 steg priserne på ejerlejligheder på landsplan med 7,2 pct. Priserne steg mest i Region Syddanmark med 9,3 pct. og i Region Hovedstaden med 8,1 pct. De øvrige tre regioner havde prisstigninger mellem 1,1 pct. og 3,4 pct.

Priserne på sommerhuse faldt lidt i Region Hovedstaden det seneste år

Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 steg priserne på sommerhuse på landsplan med 3,2 pct. Priserne steg mest i Region Sjælland med 7,3 pct. og i Region Midtjylland med 5,0 pct. Eneste region med prisfald var Hovedstaden, hvor priserne faldt med 0,7 pct.

Prisudvikling for salg i almindelig fri handel på landsplan og fordelt på regioner

 

2017

2018

Ændring

 

1. kvt.
 

2. kvt.
 

3. kvt.
 

4. kvt.*
 

1. kvt.*
 

4. kvt. 2017
-1. kvt. 2018

1. kvt. 2017
-1. kvt. 2018

 

indeks 2006 = 100

pct.

Enfamiliehuse. Hele landet

101,5

104,2

104,7

104,0

106,5

2,4

4,9

Hovedstaden

99,3

101,7

103,0

102,6

105,3

2,6

6,0

Sjælland

88,2

92,6

92,9

92,3

95,8

3,8

8,6

Syddanmark

101,6

105,1

104,8

103,2

107,7

4,4

6,0

Midtjylland

104,5

107,3

107,5

107,4

108,4

0,9

3,7

Nordjylland

112,2

112,8

113,3

112,7

114,4

1,5

2,0

Ejerlejligheder. Hele landet

115,8

118,5

121,0

121,1

124,1

2,5

7,2

Hovedstaden

115,3

118,8

121,5

121,8

124,6

2,3

8,1

Sjælland

93,4

95,8

97,9

96,6

94,4

-2,3

1,1

Syddanmark

105,4

107,5

109,4

107,1

115,2

7,6

9,3

Midtjylland

111,1

112,2

113,7

114,3

114,1

-0,2

2,7

Nordjylland

136,6

140,2

144,2

139,7

141,2

1,1

3,4

Sommerhuse. Hele landet

83,8

86,5

87,2

84,5

86,5

2,4

3,2

Hovedstaden

85,5

87,3

88,6

83,4

84,9

1,8

-0,7

Sjælland

75,0

79,8

79,8

79,4

80,5

1,4

7,3

Syddanmark

95,5

98,2

98,6

95,3

98,4

3,3

3,0

Midtjylland

88,8

91,0

91,8

91,2

93,2

2,2

5,0

Nordjylland

78,9

81,6

81,7

81,4

81,6

0,2

3,4

* Foreløbige tal.

Færre handlede ejerlejligheder

Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er antallet af underskrevne slutsedler til ejendomshandler steget med 2 pct. for enfamiliehuse og faldet 10,0 pct. for ejerlejligheder.

Antal ejendomssalg i almindelig fri handel, landsplan

 

2017

2018

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.*

1. kvt.*

 

antal salg

Samtlige salg

24518

28315

27127

25468

23907

Enfamiliehuse

11170

13198

12743

12032

11347

Ejerlejligheder

5146

5252

5092

5068

4630

Sommerhuse

1768

2992

2852

2073

1798

Grunde i alt

1446

1550

1230

1521

1484

Landbrugsejendomme

831

825

856

829

831

Øvrige salg

4157

4498

4354

3945

3817

* Foreløbige tal.

Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede kvartalsvise prisændringer

Opgørelsen af ejendomssalg er foretaget på baggrund af de handler, som er tinglyst på beregningstidspunktet (for seneste kvartal ca. 90 pct. af det forventede antal handler). De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Først ved den anden revision erklæres tallene for endelige.

I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de kvartalsvise procentvise prisændringer, der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste fire kvartaler, hvor der foreligger endelige tal.

Bias og afvigelse. 4. kvt. 2016 - 3. kvt. 2017

 

Bias

Afvigelse

 

procentpoint

Enfamiliehuse

0,1

0,5

Ejerlejligheder

-0,1

0,4

Sommerhuse

-0,3

0,5

Bias fortæller, om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de kvartalsvise afvigelser i procentpoint.

Afvigelse fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Jo større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de kvartalsvise afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint.

Læs mere om usikkerheden i de foreløbige tal i statistikdokumentationen.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. juni 2018 - Nr. 251

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. september 2018

Kontakt

Kilder og metode

Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation