Vandforbrug i Danmark varierer kraftigt fra år til år
Vandregnskab 2016
Ser man på det samlede vandforbrug i Danmark, varierer det kraftigt over tid. Udviklingen i forbruget afhænger dog af, hvilken del af vandforbruget man undersøger. Mens forbruget af købt vand er nogenlunde stabilt, svinger forbruget af såkaldt eget indvundet vand meget. Eget indvundet vand beskriver fx landmændenes indvinding af grundvand til vanding og dambrugenes indvinding af overfladevand. Eget indvundet grundvand udgjorde i 2016 25 pct. (180 mio. m3) af det samlede vandforbrug (741 mio. m3), mens tallet for eget indvundet overfladevand var 8 pct. (59 mio. m3). For både indvinding af grundvand og overfladevand gælder det, at den del, der ikke optages i planter eller fisk, fordamper eller returneres til vandmiljøet.
Udledning af spildevand
Udledningen af spildevand fra erhvervene hænger nøje sammen med forbruget. I nogle brancher optages vand i produkterne og fordamper i processerne. Fordampning og vand i produkter udgør op til 45 pct. af vandforbruget i fødevarebranchen. Resten af vandet udledes via eget renseanlæg til vandmiljøet, eller det bortledes via spildevandssystemet til et centralt rensningsanlæg. Fødevareindustrien, kemisk industri og olieraffinaderier mv. er brancher, der har en større andel af industribranchernes spildevandsudledning end af industribranchernes produktion. Fødevareindustrien, der har den relativt højeste udledning, har også den højeste andel egen udledning.
Husholdningers udledning af spildevand er faldet
Husholdninger udledte 207 mio. m3 spildevand i 2016, hvoraf 8,4 mio. blev udledt direkte til vandmiljøet. Husholdninger, der ligger uden for kloakoplande, skal etablere en form for rensning inden udledning til vandmiljøet - fx bundfældningstank, nedsivningstank eller minirenseanlæg. Andelen af spildevand udledt fra disse anlæg har været faldende i perioden fra 4,9 pct. i 2010 til 4,1 pct. i 2016. Faldet bør ses i lyset af regeringens strategi om kloakering af yderområder.
Udledning af spildevand. 2016*
|
Egen udledning |
Udledning |
Udledning af |
|
1 000 m³ |
||
I alt |
167551 |
308398 |
475949 |
Husholdninger |
8438 |
198413 |
206851 |
Brancher i alt |
159113 |
109985 |
269098 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri1 |
136819 |
14837 |
151657 |
Råstofindvinding |
155 |
6679 |
6833 |
Industri |
17094 |
31288 |
48382 |
Forsyningsvirksomhed |
2727 |
10650 |
13378 |
Bygge og anlæg |
- |
762 |
762 |
Handel og transport mv. |
1872 |
13179 |
15050 |
Information og kommunikation |
- |
357 |
357 |
Finansiering og forsikring |
- |
284 |
284 |
Ejendomshandel og udlejning af ejendomme |
- |
2374 |
2374 |
Boliger |
- |
63 |
63 |
Erhvervsservice |
- |
2622 |
2622 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
446 |
20048 |
20494 |
Kultur, fritid og anden service |
- |
6842 |
6842 |
*Foreløbige tal. |
Vandregnskabet er en del af grønt nationalregnskab
Vandregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Vandregnskabet består af et fysisk og et økonomisk regnskab fordelt på brancher - som begge er tilgængelige i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på dst.dk/groentnr.
Nyt fra Danmarks Statistik
13. december 2017 - Nr. 489
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. november 2019
Kontakt
- Michael B. Rasmussen, tlf. 51 46 23 15
Kilder og metode
Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger.