Lavest økonomisk vækst i Nordjylland

Regionale regnskaber 2015

Mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på 2,3, 2,3 og 2,0 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling. Det viser foreløbige beregninger. Denne offentliggørelse indeholder foruden foreløbige beregninger for 2015 også resultaterne af en større datarevision af nationalregnskabet, som går tilbage til 1993. Se mere forneden i afsnittet særlige forhold.

Udviklingen i BNP siden 2009 også lavest i Nordjylland

Også set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct.. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden. Korrigerer man for befolkningsudviklingen er den gennemsnitlige årlige realvækst lige så høj i Syddanmark som i Hovedstaden, nemlig 1,3 pct. For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct.

Også lavest fremgang i disponible indkomster i Nordjylland

Indbyggerne i Nordjylland oplevede i 2015 kun en fremgang på 2,5 pct. i den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger, hvorimod den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger for landet som helhed voksede med 3,0 pct.. Den lave fremgang i Nordjylland kan forklares af en relativ lav lønudvikling og et fald i overskud af selvstændig virksomhed. Fremgangen i de disponible indkomster er størst i Hovedstaden med 3,3 pct..  Siden 2009 har regionerne øst for Storebælt oplevet en større gennemsnitlig årlig vækst i de disponible indkomster end resten af landet.

Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2009 til 2015 for de primære indkomster ligger i Hovedstaden et godt stykke over landsgennemsnittet.

* Foreløbige tal

Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår

De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

I denne offentliggørelse er der ekstraordinært revideret tilbage til 1993 i overensstemmelse med det datareviderede nationalregnskab, der blev offentliggjort 15. november 2016 i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 476. Hovedformålet med datarevisionen har været at indarbejde reviderede tal for betalingsbalancen fra 2005 og frem i nationalregnskabet. Datarevisionen har bl.a. betydet, at BNP-niveauet er blevet løftet i årene fra 2008 og frem. Før 2008 er der kun små revisioner i BNP. Datarevisionen har medført, at revisionerne i årene 2013 og 2014 er større end de ellers ville have været, idet de både indeholder de ekstraordinære revisioner samt de ordinære løbende revisioner, der skyldes indarbejdelsen af reviderede kilder.

Også husholdningernes disponible indkomster er påvirket af datarevisionen, idet husholdningernes modtagne skadeforsikringserstatninger er revideret. I 2012 revideres erstatningerne ned med 3,3 mia.kr. Formueindkomsterne er også revideret. Revisionerne har kun en lille effekt på, hvordan de disponible indkomster fordeler sig på regioner.

Foruden de revisioner, der er afledt af det datareviderede årlige nationalregnskab, er der i de regionale regnskaber revideret i den kilde, der fordeler bruttoværditilvæksten mv. i brancher med ikke-markedsmæssig aktivitet. Det skyldes, at der i forrige version af de regionale regnskaber kun fandtes data opgjort efter ESA95. Først nu har det været muligt at indarbejde data opgjort efter ESA2010 i fordelingen. Revisionen går tilbage til 1993 og påvirker brancherne Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service.

Datarevisionen har betydning for, hvordan BNP fordeler sig på regioner. Tabellen forneden viser revisionen i BNP i 2012. Revisionen har størst effekt på BNP i Syddanmark, hvor BNP er mere end 7 mia. kr. højere end hidtil, svarende til 2,1 pct. De regionale forskelle i revisionerne skyldes bl.a., at bruttoværditilvæksten kun er revideret i nogle få brancher, herunder medicinalindustri(-2 mia.), fremstilling af motorer, vindmøller og pumper(-2 mia.), legetøj og anden fremstillingsvirksomhed(+5 mia.) og engroshandel(+11 mia.). Forskellene i revisionerne regionerne imellem er derfor påvirket af, hvor stor en andel, de nævnte brancher udgør af regionernes samlede bruttoværditilvækst. Den nye reviderede kilde til fordeling af ikke-markedsmæssige brancher har også en betydning for forskellene i revisionernes størrelse regionerne imellem.