Gå til sidens indhold

Solid BNP-vækst trods fald i investeringer

Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2017

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Efter et stærkt fjerde kvartal var der tilbagegang i udenrigshandlen. Det gik hårdest ud over importen og har dermed en positiv effekt på BNP-væksten. Lagerændringer trak også væksten op, mens der var mere beskedne positive bidrag fra såvel offentligt som privat forbrug. Omvendt trækker et stort fald i investeringerne væksten i negativ retning. Samtidig var der forstsat fremgang i beskæftigelsen. Årsvæksten i BNP er dermed 2,2 pct., især hjulpet på vej af en solid fremgang i privatforbruget og eksporten i løbet af 2016. Kvartalsvæksten ligger 0,3 procentpoint højere end BNP-indikatorens bud, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af produktionen i industrien og de energiproducerende erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

BNP i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Dansk vækst en anelse højere end i EU og USA

I første kvartal voksede BNP med 0,5 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Væksten på 0,6 pct. i Danmark er dermed den højeste af de tre. Årsvæksten i Danmark landede på 2,2 pct. i første kvartal, som er nogenlunde på niveau med EU og USA, hvor årsvæksten for begge var på 2,0 pct.

Afdæmpet vækst i privatforbruget

Første kvartal bød på en begrænset vækst i privatforbruget på 0,3 pct., hvor væksten især er drevet af køb af køretøjer og energiforbrug. Fraregnet disse var der en tilbagegang på 0,1 pct. Første kvartals stigning var dog nok til at holde den pæne årsvækst i privatforbruget, der således lander på 2,2 pct. ligesom i fjerde kvartal. Det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. i første kvartal. Efter fald i det offentlige forbrug i andet halvår 2016, resulterer den høje kvartalsvækst dog kun i en årsvækst på 0,6 pct.

Lav investeringsaktivitet i første kvartal

De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,7 pct. i første kvartal. Faldet skyldes i høj grad en tilbagegang i investeringer i maskiner og transportmidler, der blandt andet skal ses i lyset af store skibsinvesteringer i anden halvdel af 2016. Eksklusive skibe udviklede investeringerne sig derimod fladt i første kvartal. Derudover er der et mindre fald i anlægsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne fortsat stiger. Tilbagegangen i de faste bruttoinvesteringer i første kvartal trækker årsvæksten ned på minus 0,8 pct., hvilket er omkring 6 procentpoint under fjerde kvartals årsvækst.

Udenrigshandlen stilner af efter stærkt andet halvår

Efter kraftige stigninger i andet halvår 2016 faldt både importen og eksporten i første kvartal med hhv. 1,6 pct. og 0,9 pct. Dog er niveauet stadig højt, hvilket kan aflæses i årsvækstraterne på 3,6 pct. for importen og 5,7 pct. for eksporten. Tilbagegangen i importen skal ses i sammenhæng med de lave skibsinvesteringer, der har et stort importindhold. Fraregnes importen af skibe fra vareimporten er der omvendt en positiv udvikling. Første kvartals fald er nogenlunde ligeligt fordelt på varer og tjenester, hvor der især for tjenester er tale om en markant prisstigning. Der har været kraftige stigninger på udenrigshandel med tjenester, som i høj grad skyldes en stigning i internationale fragtrater for søtransporten, som efter et stort fald i 2016 er ved at rette sig af igen.

Danmarks nationalregnskab

 

2017

2016

2017

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

517,0

2,2

0,6

0,5

0,6

Import af varer og tjenester

244,2

3,6

1,8

3,2

-1,6

Import af varer

156,3

4,8

3,3

3,5

-1,3

Import af tjenester

87,9

1,7

-0,6

2,7

-2,0

Forsyning i alt

761,3

2,6

1,0

1,4

-0,1

Eksport af varer og tjenester

281,7

5,7

1,0

4,3

-0,9

Eksport af varer

183,2

4,9

0,7

4,8

-1,0

Eksport af tjenester

98,5

7,0

1,5

3,4

-0,6

Privatforbrug

248,3

2,2

-0,4

1,6

0,3

Husholdningernes forbrugsudgifter

240,4

2,2

-0,4

1,6

0,3

Køb af køretøjer

9,7

7,7

-3,4

2,1

4,7

Andre varer

96,7

1,6

-0,8

2,2

0,3

Tjenester i alt inkl. turisme

134,0

2,3

0,2

1,1

-0,1

Tjenester i alt

132,8

2,3

0,6

0,8

-0,1

Turistindtægter (-)

-8,4

1,2

-5,9

2,9

0,4

Turistudgifter (+)

9,6

1,1

1,8

0,2

-0,7

NPISH forbrugsudgifter2

7,8

2,1

0,1

1,0

0,3

Offentlige forbrugsudgifter

129,6

0,6

-0,3

-0,7

0,8

Bruttoinvesteringer

101,7

1,3

4,0

-1,4

0,7

Faste bruttoinvesteringer

97,8

-0,8

1,3

0,7

-2,7

Boliger

22,6

4,3

-2,4

0,4

3,5

Andet byggeri og anlæg

21,6

-3,2

0,9

-1,2

-1,3

Maskiner, transportmidler mv.

27,1

-5,5

4,9

1,8

-11,1

Intellektuelle rettigheder

26,5

2,4

0,6

1,5

1,1

Lagerforøgelser mv.3

3,9

0,5

0,5

-0,4

0,7

Lagerforøgelser3

3,1

0,5

0,5

-0,4

0,7

Nettoansk. af værdigenstande3

0,8

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

479,6

1,6

0,6

0,3

0,5

Endelig anvendelse i alt4

761,3

3,1

0,7

1,8

0,0

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

999

0,7

-0,1

0,2

0,1

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2872

1,6

0,4

0,5

0,4

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Industriens fremgang fortsætter

Industriens bruttoværditilvækst steg med 1,2 pct. i første kvartal og bærer dermed fremgangen fra 2016 med ind i det nye år. Også erhvervsservice havde en pæn fremgang i første kvartal med en kvartalsvækst på 2,5 pct., som dog kommer efter et større fald i fjerde kvartal. For hele økonomien var der en vækst i bruttoværditilvæksten på 0,5 pct. i første kvartal. Det er lavere end BNP-væksten, og skyldes en stigning i produktskatterne, der skal ses i lyset af det afgiftstunge forbrug af køretøjer og energi.

Beskæftigelsen fortsætter stærk trend

Beskæftigelsen steg med 11.600 personer i første kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed endnu engang sin flotte trend med stigninger på 0,2 pct. eller derover siden tredje kvartal 2013. De præsterede timer steg 0,1 pct. i første kvartal og er i de seneste år steget i samme takt som beskæftigelsen, dog med mere varierende vækstrater på kvartalerne. Stigningen i de præsterede timer har dog først rigtigt taget fart fra midten af 2014. Siden samme kvartal sidste år er beskæftigelsen steget 1,6 pct., mens de præsterede timer er steget 0,7 pct. Grundet dataproblemer er særligt udviklingen i de præsterede timer behæftet med større usikkerhed end normalt i første kvartal, se mere under særlige forhold.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2016, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater fra en foreløbig intern version af Arbejdstidsregnskabet. På grund af problemer i forbindelse med leverancen af eIndkomst-data for marts er tallene for første kvartal behæftet med større usikkerhed end normalt. Dette gør sig særligt gældende for aflønning af ansatte og præsterede timer, som i den foreløbige version af Arbejdstidsregnskabet er opregnet for marts. Se mere om dataproblemer i seneste offentliggørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er der kun indarbejdet mængdeindikatorer for offentligt forbrug i sundhedsvæsen. Realvæksten i det øvrige offentlige forbrug er baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er ikke indarbejdet mængdeindikatorer for 2017.

Firmaernes køb og salg

Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i Betalingsbalancen over for udlandet marts 2017.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. maj 2017 - Nr. 228

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2017

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation