Gå til sidens indhold

Fortsat flere lønmodtagere

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) februar 2016

Der er desværre konstateret fejl i afsnittet "Størst stigning i antal lønmodtagere i erhvervsservice, industri og byggeri". Det korrigerede tal er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Der var 4.700 flere lønmodtagere i februar end i januar, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været støt stigende siden foråret 2013, og i februar i år var der 94.800 flere personer, der havde et lønmodtagerjob end i april 2013, hvor beskæftigelsen var lavest. 2.635.500 personer havde et lønmodtagerjob i februar. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

5.400 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 5.400 personer fra januar til februar, hvilket svarer til 0,3 pct. Antallet af lønmodtagere i sektorgruppen virksomheder og organisationer har været støt stigende siden foråret 2013. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 700 i den seneste måned, hvilket svarer til 0,1 pct. Antallet af lønmodtagere har været faldende siden juni 2015 inden for offentlig forvaltning og service.

Personer med lønmodtagerjob efter sektor. Udvikling i forhold til måneden før, sæsonkorrigeret.

Størst stigning i antal lønmodtagere i erhvervsservice, industri og byggeri

Antallet af lønmodtagere steg mest i brancherne erhvervsservice og i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt i bygge og anlæg fra januar til februar. Alene i erhvervsservice steg antallet af lønmodtagere med 1.800 personer, svarende til en stigning på 0,6 pct.

Alle lønmodtagere er talt med

Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.

En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret

 

December 2015

Januar 2016

Februar 2016

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2628909

2630782

2635457

0,2

Virksomheder og organisationer1

1803671

1806951

1812363

0,3

Offentlig forvaltning og service

824794

823358

822663

-0,1

Uoplyst sektor

444

472

431

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret

 

December 2015

Januar 2016

Februar 2016

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2628909

2630782

2635457

0,2

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40882

40686

40660

-0,1

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

318810

319495

320565

0,3

Bygge og anlæg

146615

147341

148313

0,7

Handel og transport mv.

652275

652740

653613

0,1

Information og kommunikation mv.

99539

99705

99947

0,2

Finansiering og forsikring

78629

78764

78849

0,1

Ejendomshandel og udlejning

37547

37726

37803

0,2

Erhvervsservice

283148

283378

285153

0,6

Offentlig administration, undervisning og sundhed

860970

860352

859789

-0,1

Kultur, fritid og anden service

109918

109960

110187

0,2

Uoplyst aktivitet

576

634

577

..

Nyt fra Danmarks Statistik

21. april 2016 - Nr. 190

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. maj 2016

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation