Fortsat flere lønmodtagere
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2015
Der var 3.900 flere lønmodtagere i august end i juli, svarende til en stigning på 0,1 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været støt stigende siden foråret 2013, og i august var der 72.500 flere personer, der havde et lønmodtagerjob end i april 2013, hvor beskæftigelsen var lavest. 2.614.200 personer havde et lønmodtagerjob i august 2015. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer siden april 2013
Siden april 2013 er der kommet 71.300 flere personer med lønmodtagerjob i sektorgruppen virksomheder og organisationer, svarende til en stigning på 4,2 pct. I samme periode har antallet af personer i offentlig forvaltning og service ligget forholdsvis stabilt.
På trods af stigningen siden foråret 2013 er beskæftigelsen stadig væsentligt lavere end i 2008. I forhold til marts 2008, hvor den samlede beskæftigelse var højest, var antallet af personer med et lønmodtagerjob 107.700 lavere i august 2015. Antallet af lønmodtagere i virksomheder og organisationer var i august 2015 118.000 lavere end i marts 2008, svarende til 6,2 pct. lavere. I samme periode steg antallet af lønmodtagere med 10.400 i offentlig forvaltning og service, svarende til en stigning på 1,3 pct.
Alle lønmodtagere er talt med
Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.
En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015
|
Juni |
Juli |
August |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2608536 |
2610331 |
2614190 |
0,1 |
Virksomheder og organisationer1 |
1779120 |
1781921 |
1785400 |
0,2 |
Offentlig forvaltning og service |
829159 |
828218 |
828615 |
0,0 |
Uoplyst sektor |
257 |
192 |
174 |
.. |
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015
|
Juni |
Juli |
August |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2608536 |
2610331 |
2614190 |
0,1 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
40364 |
40702 |
40802 |
0,2 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
316901 |
316635 |
316765 |
0,0 |
Bygge og anlæg |
143337 |
143544 |
144233 |
0,5 |
Handel og transport mv. |
646474 |
647791 |
647035 |
-0,1 |
Information og kommunikation mv. |
97703 |
97667 |
97986 |
0,3 |
Finansiering og forsikring |
78496 |
78753 |
78814 |
0,1 |
Ejendomshandel og udlejning |
37088 |
37252 |
37319 |
0,2 |
Erhvervsservice |
276047 |
277204 |
279042 |
0,7 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
862216 |
861033 |
862265 |
0,1 |
Kultur, fritid og anden service |
109580 |
109451 |
109601 |
0,1 |
Uoplyst aktivitet |
330 |
299 |
330 |
.. |
Nyt fra Danmarks Statistik
23. oktober 2015 - Nr. 501
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. november 2015
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.