Gå til sidens indhold

Fortsat flere lønmodtagere i juni

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2015

Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og i årets seks første måneder er der blevet 21.100 flere personer med et lønmodtagerjob. I juni havde 2.607.600 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 2.900 flere end i maj. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Størst stigning i virksomheder og organisationer siden december 2014

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, er antallet af lønmodtagere steget med 19.500 personer i de første seks måneder i år. Antallet af lønmodtagere er i samme periode steget med 1.700 i offentlig forvaltning og service. Fra maj til juni er antallet af lønmodtagere steget med 1.700 i virksomheder og Organisationer og med 1.200 i offentlig forvaltning og service.

Personer med lønmodtagerjob efter sektor. Udvikling i forhold til måneden før, sæsonkorrigeret. 2015

Alle lønmodtagere er talt med

Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.

En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015

 

April

Maj

Juni

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2600626

2604732

2607604

0,1

Virksomheder og organisationer1

1772616

1776433

1778152

0,1

Offentlig forvaltning og service

827760

828034

829188

0,1

Uoplyst sektor

251

265

263

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015

 

April

Maj

Juni

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2600626

2604732

2607604

0,1

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40487

40438

40402

-0,1

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

316813

316032

316523

0,2

Bygge og anlæg

143109

143271

143541

0,2

Handel og transport mv.

643596

645794

645730

0,0

Information og kommunikation mv.

96928

97011

97475

0,5

Finansiering og forsikring

78651

78908

78418

-0,6

Ejendomshandel og udlejning

36941

36940

37094

0,4

Erhvervsservice

274611

275920

276911

0,4

Offentlig administration, undervisning og sundhed

859809

860765

861570

0,1

Kultur, fritid og anden service

109342

109307

109593

0,3

Uoplyst aktivitet

339

346

348

0,6

Nyt fra Danmarks Statistik

28. august 2015 - Nr. 406

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation