Vi bliver boende længere end tidligere
Flytninger 2015
Parcel-/stuehuse, der blev fraflyttet og efterladt tomme i 2015 havde i gennemsnit været beboet af samme familie i 14 år mod 12,3 år i 2009. Gennemsnitstiden for hvor længe man bor i parcel-/stuehusene er siden 2009, med undtagelse af året 2012, steget med samlet 1,7 år. For række-, kæde- og dobbelthuse har udviklingen været stigende fra 5,9 år i 2009 til 6,8 år i 2015. For etageboliger har udviklingen været stabil siden 2009 og er kun steget fra 4,5 til 4,6.
I landsdelen Københavns omegn bliver de boende længst
Parcel-/stuehuse, der i 2015 blev fraflyttet og efterladt tomme, havde i gennemsnit været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (19,6 år), byen København (17,8 år) og Østsjælland (16,5 år). Vest- og Sydsjælland havde den korteste beboelsestid på 12,0 år. Række-, kæde- og dobbelthuse har været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (13,1 år) og byen København (11,9 år) og kortest i Vestjylland med 5,0 år. Etageboliger havde i gennemsnit været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (6,7 år), byen København (6,0 år) og Nordsjælland (5,7 år) og kortest på Bornholm med 3,3 år.
Jo flere værelser, jo længere gennemsnitlig opholdstid
Parcel-/stuehuse, række-, kæde og dobbelthuse samt etageboliger, der i 2015 blev fraflyttet og efterladt tomme havde i gennemsnit været beboet længere, jo flere værelser boligen havde. Parcel-/stuehuse med 1 værelse havde i gennemsnit været beboet i 4,3 år stigende til 15,5 år for parcel-/stuehuse med 7 værelser. For række-, kæde og dobbelthuse steg den tilsvarende fra 2,4 år til 12,5 år og for etageboliger fra 2,7 år til 7,5 år.
Fraflyttede og efterladte tomme boliger efter boligart og opholdstid. 2015
|
Under |
1 år |
2 år |
3 år |
4 år |
5 år |
6 år |
7 år |
8 år |
10 år |
Mindst |
I alt |
I alt |
Beboede boliger 1. jan. 2015 |
|
pct. |
antal |
||||||||||||
I alt |
21,8 |
19,5 |
12,6 |
8,0 |
5,6 |
4,2 |
3,2 |
2,9 |
4,6 |
9,4 |
8,0 |
100,0 |
262154 |
2628338 |
Parcel-/stuehuse |
14,21 |
12,31 |
7,2 |
5,0 |
3,8 |
3,3 |
3,0 |
3,3 |
6,4 |
17,7 |
23,7 |
100,0 |
56016 |
1158181 |
Række-, kæde- og dobbelthuse |
17,8 |
17,5 |
12,2 |
8,2 |
5,9 |
5,0 |
3,8 |
3,6 |
6,2 |
12,6 |
7,2 |
100,0 |
33411 |
387696 |
Etageboliger |
22,3 |
22,1 |
14,7 |
9,2 |
6,5 |
4,7 |
3,4 |
2,9 |
4,1 |
6,7 |
3,4 |
100,0 |
151006 |
1012555 |
Øvrige |
44,12 |
22,72 |
12,92 |
7,1 |
4,1 |
2,4 |
1,5 |
0,9 |
1,0 |
2,1 |
0,9 |
100,0 |
21721 |
69906 |
Anm. 1: Se anm. under første figur. |
1 Kun 1,2 pct. af de fraflyttede og efterladte tomme parcel-/stuehuse er ejer-/andels-boliger. |
Nyt fra Danmarks Statistik
17. marts 2016 - Nr. 128
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. november 2018
Kontakt
- Lars Peter Smed Christensen, tlf. 20 42 35 51
Kilder og metode
Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i Statistikbanken.