Gå til sidens indhold

Stigning i udgifter til forskning og udvikling i 2014

Forskning og udvikling 2014

De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014 er opgjort til 58,7 mia.kr., og det er en stigning på 2,3 pct. fra 2013, hvor de var på 57,3 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 0,9 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia.kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifterne udgjorde 3,0 pct. af BNP, hvilket er stort set uændret fra 2013, I 2014 bidrog erhvervslivet med 36,3 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 22,4 mia. kr.

Forskning og Udviklings andel af bruttonationalproduktet

Barcelona-målsætning: mindst 3 pct. af BNP til FoU

Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling (FoU). En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Folketingets Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om fordelingen i den offentlige FoU i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 45: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling, som også udkommer i dag.

Stabil andel af BNP siden 2012

Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP samlet ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2012, hvorimod der har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU siden 2007. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde i 2012 66 pct. og i 2014 62 pct. af de samlede FoU-udgifter. Stabiliteten i FoU-udgifternes andel af BNP sikres således af væksten i den offentlige sektors udgifter til FoU. I faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,5 mia. kr. fra 2012 til 2014, mens udgifterne i erhvervslivet er faldet med 1,6 mia. kr.

Flere arbejdede med forskning og udvikling

Der har været en vækst på 1.500 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU på i den offentlige sektor fra 2013 til 2014. I erhvervslivet var der en stigning på 300 årsværk i. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2014. Det var en stigning på 3,2 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.300 årsværk, mens der var 24.100 i den offentlige sektor.

Forskellig udvikling for forskere og administrativt personale

I erhvervslivet var der en stigning på 1,0 pct. FoU-årsværk. Gruppen af forskere og specialister steg med 500 årsværk eller 2,0 pct. fra 2013 til 2014. I samme periode faldt antallet af andet personale inklusive teknisk personale med 100 årsværk eller 1,1 pct. Et delvist anderledes billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 7,2 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 5,3 pct.

I dag offentliggøres også Statens forskningsbudget 2016 i Nyt fra Danmark Statistik nr. 44.

Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014-priser og andel af BNP

 

2011

2012

2013

2014*

 

mio. kr. i 2014-priser

FoU-udgifter

57086

57708

57769

58661

Den offentlige sektor

18996

19868

21177

22396

Erhvervslivet

38089

37841

36592

36265

 

mio. kr. i løbende priser

FoU-udgifter

54383

56495

57321

58661

Den offentlige sektor

18097

19450

21013

22396

Erhvervslivet

36286

37045

36308

36265

 

pct.

FoU-udgifter i pct. af BNP

2,97

3,00

3,01

3,02

Den offentlige sektor

0,99

1,03

1,10

1,15

Erhvervslivet

1,98

1,97

1,91

1,87

* Foreløbige tal.

Årsværk til forskning og udvikling (FoU)

 

2011

2012

2013

2014*

 

antal årsværk

FoU-årsværk

57584

57734

57611

59465

Den offentlige sektor

20699

21835

22626

24137

VIP (videnskabeligt personale)

15252

15711

16412

17593

TAP (teknisk-administrative personale)

5447

6124

6214

6544

Erhvervslivet

36885

35899

34985

35328

Forskere

23927

24369

23364

23838

Andet personale inkl. teknisk personale

12959

11530

11621

11490

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. januar 2016 - Nr. 43

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. december 2016

Kontakt

Kilder og metode

Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. Få mere information om hele statistikområdet på www.dst.dk/fui i statistikdokumentationerne Forskning og udvikling i den offentlige sektor og Forskning og udvikling i erhvervslivet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation