Husholdningerne sparer fortsat meget op
Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015
Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler.
Den finansielle opsparing
En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014.
Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension
Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav.
Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen.
Sædvanlige udsving
Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing.
Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto).
Sektorernes fordringserhvervelse, netto
|
Året |
|
2014 |
2015 |
|||||
|
2014 |
2015 |
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
Fordringserhvervelse, netto |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
149,6 |
139,2 |
|
49,0 |
41,4 |
28,2 |
32,0 |
43,5 |
35,6 |
Ikke-finansielle selskaber |
110,4 |
63,4 |
|
44,3 |
48,5 |
9,1 |
-9,2 |
32,2 |
31,2 |
Finansielle selskaber |
52,0 |
18,3 |
|
11,9 |
9,1 |
-3,8 |
8,8 |
8,2 |
5,1 |
Offentlig forvaltning og service |
28,5 |
-41,1 |
|
11,2 |
11,2 |
-20,8 |
-7,3 |
-9,1 |
-3,9 |
Husholdninger mv. |
-41,3 |
98,6 |
|
-18,4 |
-27,3 |
43,6 |
39,6 |
12,2 |
3,2 |
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2014 |
2015 |
|||||
|
|
2014 |
2015 |
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
943 |
1019,2 |
|
232,3 |
240,4 |
255,5 |
257,8 |
250,7 |
255,1 |
2 |
Forbrugsudgift |
926,5 |
951,8 |
|
231,8 |
234,8 |
236,2 |
237,3 |
238,5 |
239,8 |
3 |
Korr. for ændr. i pensionskassereserver |
26,3 |
84,4 |
|
5,1 |
3,0 |
20,9 |
27,0 |
18,2 |
18,2 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
42,7 |
151,8 |
|
5,6 |
8,7 |
40,3 |
47,5 |
30,4 |
33,6 |
|
|
real vækst i pct. i forhold til kvartalet før |
||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
1,5 |
7,5 |
|
-0,8 |
2,3 |
8,2 |
-0,1 |
-3,0 |
0,8 |
6 |
Forbrugsudgift |
0,5 |
2,1 |
|
0,2 |
0,6 |
0,9 |
0,0 |
0,6 |
0,3 |
|
|
pct. |
||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
4,4 |
13,8 |
|
2,3 |
3,6 |
14,6 |
16,7 |
11,3 |
12,3 |
Nyt fra Danmarks Statistik
31. marts 2016 - Nr. 156
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Bo Siemsen, tlf. 21 57 97 24
Kilder og metode
De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab.