Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2015

Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i tredje kvartal 10,1 mia. kr. Det er et fald på 39,4 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Faldet skal ses på baggrund af det usædvanligt høje niveau i første og andet kvartal. Niveauet i tredje kvartal er stadig relativt højt. Det høje niveau i første og andet kvartal kan bl.a. tilskrives store udbetalinger af udbytter, hvilket også ses i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014.

Den finansielle opsparing

Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto.

Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension

Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav.

Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen.

Sædvanlige udsving

Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing.

Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti.