Detailsalget faldt i februar
Detailomsætningsindeks februar 2016
Ændret 06. november 2017 kl. 08:07Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken.
Detailsalget var i februar 0,7 pct. lavere end i januar, og der var tale om et fald i alle varegrupper. Faldet kom efter en stigning i januar på 0,3 pct. Detailsalget var 0,9 pct. lavere i perioden december 2015 til februar 2016 end i september-november 2015. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage herunder skuddagen i februar.
Beklædning faldt mest
I februar måned var der et generelt fald i detailhandlen. Beklædning mv. faldt med 1,4 pct. i forhold til januar. Sammenlignes udviklingen for de seneste tre måneder fra december til februar med de forrige tre måneder, ses der et fald på 3,2 pct. Delt op på de enkelte måneder var der et fald i december, der blev efterfulgt af en stigning i januar og atter et fald i februar.
Øvrige varegrupper faldt også
Andre forbrugsvarer faldt med 0,7 pct. i forhold til januar. Denne varegruppe har et fald på 0,9 pct., når de seneste tre måneder sammenlignes med de forrige tre måneder. Slutteligt faldt fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,5 pct. i forhold til januar måned, og her ses et fald på 0,4 pct. for de seneste tre måneder i forhold til de forrige tre måneder.
Stigning i forhold til januar 2015
Omsætningsindeks på brancheniveau for januar viser, at der overordnet var en lille stigning i forhold til januar 2015. Blandt branchegrupperne med størst stigning i januar var boligtekstilforretninger med en stigning på 8,5 pct. i forhold til året før og detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje med en stigning på 8,0 pct. i samme periode. Derudover er byggemarkeder og værktøjsmagasiner steget med 5,4 pct. Detailomsætningsindeks på brancheniveau er ikke korrigeret for sæsonudsving, og derfor sammenlignes der med samme måned året før.
Revisioner af foregående måneder
Detailsalget faldt med 1,0 pct. i december 2015 og steg med 0,3 pct. i januar. Udviklingen i både december og januar er nedjusteret med 0,2 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Tallene for januar og februar i denne offentliggørelse er foreløbige.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
|
2015 |
2016 |
|
2015 |
2015-2016 |
||||||
|
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Jan.* |
Feb.* |
|
Sept.-nov. |
Dec.-feb. |
|
indeks 2010 = 100 |
||||||||||
Detailhandel i alt |
97,0 |
96,9 |
97,0 |
97,4 |
97,4 |
96,4 |
96,7 |
96,1 |
|
97,3 |
96,4 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
95,9 |
96,8 |
96,5 |
96,5 |
96,2 |
96,3 |
96,0 |
95,6 |
|
96,4 |
96,0 |
Beklædning mv. |
93,3 |
89,1 |
91,9 |
93,7 |
94,0 |
89,1 |
91,3 |
90,0 |
|
93,2 |
90,2 |
Andre forbrugsvarer |
99,0 |
98,8 |
98,8 |
99,1 |
99,5 |
98,3 |
98,6 |
97,9 |
|
99,1 |
98,3 |
|
procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder |
||||||||||
Detailhandel i alt |
0,7 |
-0,1 |
0,1 |
0,3 |
0,1 |
-1,0 |
0,3 |
-0,7 |
|
0,6 |
-0,9 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
0,5 |
1,0 |
-0,4 |
0,0 |
-0,3 |
0,1 |
-0,3 |
-0,5 |
|
0,4 |
-0,4 |
Beklædning mv. |
0,4 |
-4,5 |
3,1 |
1,9 |
0,3 |
-5,1 |
2,4 |
-1,4 |
|
1,5 |
-3,2 |
Andre forbrugsvarer |
1,0 |
-0,2 |
0,0 |
0,3 |
0,3 |
-1,2 |
0,3 |
-0,7 |
|
0,6 |
-0,9 |
* Foreløbige tal. |
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
|
2014 |
2015 |
2016 |
|
Dec. 2014 |
Dec. 2015 |
|||||
|
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Nov. |
Dec. |
Jan* |
Feb.* |
|
|
|
|
indeks 2010 = 100 |
||||||||||
Detailhandel i alt |
98,0 |
119,8 |
89,8 |
82,0 |
98,9 |
119,7 |
89,9 |
83,5 |
|
97,2 |
97,7 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
95,0 |
108,0 |
88,2 |
84,4 |
94,9 |
109,7 |
88,9 |
84,9 |
|
93,5 |
94,5 |
Beklædning mv. |
88,0 |
130,2 |
87,4 |
66,2 |
89,7 |
126,7 |
87,2 |
66,3 |
|
94,6 |
93,4 |
Andre forbrugsvarer |
103,3 |
129,4 |
92,1 |
83,3 |
105,3 |
128,1 |
91,7 |
86,2 |
|
101,6 |
102,0 |
|
procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før |
||||||||||
Detailhandel i alt |
1,1 |
2,4 |
2,5 |
0,9 |
1,0 |
-0,1 |
0,1 |
1,9 |
|
2,0 |
0,5 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
-2,6 |
1,6 |
-0,9 |
1,3 |
-0,1 |
1,6 |
0,8 |
0,6 |
|
0,8 |
1,1 |
Beklædning mv. |
0,2 |
2,9 |
3,2 |
-2,1 |
1,9 |
-2,7 |
-0,2 |
0,2 |
|
1,8 |
-1,2 |
Andre forbrugsvarer |
5,0 |
2,8 |
5,7 |
1,0 |
1,9 |
-1,0 |
-0,5 |
3,6 |
|
3,2 |
0,4 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. marts 2016 - Nr. 139
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. april 2016
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.