Gå til sidens indhold

Stigende forskel i lønnen blandt mænd

Lønstruktur 2014

Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2014 en gennemsnitlig timeløn på 301 kr. Halvdelen af lønmodtagerne havde en timeløn mellem 224 kr. og 338 kr. Forskellen på 114 kr. modsvarer forskellen mellem øvre og nedre kvartil, og kaldes kvartilbredden. Kvartilbredden sat i forhold til nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2014 var lønspredningen på 51 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med 2004. Fordelt på køn er lønspredningen blandt mændene steget med 6 procentpoint siden 2004, mens den blandt kvinderne er faldet med 1 procentpoint. Der er fra 2004 til 2014 således sket en stigning i lønforskellene mellem de lavest- og højestlønnede mænd, mens der er sket et lille fald i forskellene mellem kvinderne.

Lønspredning (kvartilbredde sat i forhold til nedre kvartil) fordelt på køn 2004-2014. <br />Lønbegreb: Fortjeneste pr. præsteret time

Mindre lønspredning blandt kvinder

I 2014 tjente de 25 pct. højestlønnede mænd i gennemsnit 364 kr. eller mere pr. time, mens de 25 pct. lavestlønnede mænd tjente 228 kr. eller mindre. Det svarer til en forskel - og en kvartilbredde - på ca. 136 kr. De 25 pct. højestlønnede kvinder tjente i gennemsnit 316 kr. eller derover, mens de 25 pct. med de laveste lønninger tjente 220 kr. eller derunder, hvilket svarer til en forskel på 96 kr. Forskellen er således 39 kr. højere blandt mænd end blandt kvinder.

Selvom den absolutte forskel mellem øvre og nedre kvartil er blevet større blandt kvinder siden 2004, er den relative forskel stort set den samme i 2014, som den har været i de sidste ti år. Blandt mændene derimod, er den absolutte forskel mellem højt- og lavtlønnede steget så markant, at det har smittet af på den relative forskel mellem dem.

At lønspredningen er større blandt mænd skyldes bl.a., at der er forholdsvis flere mænd med høje timelønninger, der trækker mændenes løngennemsnit op. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønspredningen - og på lønnen generelt - herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde.

Lønspredning fordelt på køn 2004-2014. Kvartilbredde sat i forhold til nedre kvartil.
Fortjeneste pr. præsteret time

 

Mænd

Kvinder

 

Kvartilbredde

Nedre kvartil

Median

Øvre kvartil

Kvartilbredde

Nedre kvartil

Median

Øvre kvartil

År

pct.

kr.

pct.

kr.

2004

53

94,40

176,58

213,06

270,98

45

72,23

161,08

193,90

233,31

2005

54

97,43

181,58

219,43

279,01

45

73,99

165,68

199,66

239,67

2006

54

100,46

187,08

226,02

287,54

43

73,55

170,25

204,22

243,80

2007

55

106,47

194,80

236,22

301,27

43

75,79

178,31

212,84

254,10

2008

54

109,69

203,33

245,91

313,02

45

82,78

183,14

220,52

265,92

2009

53

112,92

213,34

258,08

326,26

43

84,96

196,64

235,73

281,60

2010

57

122,17

214,70

262,26

336,87

44

89,76

203,34

244,97

293,10

2011

57

125,87

219,43

268,07

345,30

44

90,93

207,72

249,57

298,65

2012

58

129,13

224,24

274,05

353,37

42

90,80

215,63

257,82

306,43

2013

60

134,00

225,12

275,80

359,12

42

91,91

216,96

258,94

308,87

2014

59

135,43

228,07

280,48

363,50

44

96,03

220,28

263,46

316,31

Anm.: Unge, elever og lønmodtagere på arbejdspladser med mindre end ti beskæftigede indgår ikke.

Lønbegreber viser lønindtægt og lønomkostning

Det lønbegreb, der er præsenteret, har den tekniske betegnelse fortjeneste pr. præsteret time. Det er ét af to hovedlønbegreber i lønstatistikken, og udtrykker den lønomkostning, som arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. Det andet hovedlønbegreb kaldes standardberegnede timefortjeneste. Det udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats. En grundig beskrivelse af de to lønbegreber findes i publikationen Lønstatistik - metode og nye begreber.

Lønbegreber fordelt på køn og heltid/deltid. 2014

 

Mænd

Kvinder

Forskel

 

Deltid

Heltid

Deltid

Heltid

Deltid

Heltid

 

kr.

Fortjeneste pr. præsteret time

238,02

325,28

251,03

290,51

-13,01

34,77

Standardberegnet timefortjeneste

198,16

271,22

202,88

236,48

-4,72

34,74

 

pct.

Fordeling

21

79

37

63

 

 

Anm.: Med deltid menes en normal arbejdsuge på 32 timer eller derunder.

Mandlige lønmodtagere på deltid tjener mindst

Heltidsansatte mænd er de bedst betalte lønmodtagere på arbejdsmarkedet. I 2014 tjente de 87 kr. mere end de deltidsansatte mænd. De deltidsansatte mænd tjente 5 kr. mindre end de deltidsansatte kvinder, og hele 38 kr. mindre end de heltidsansatte kvinder. Disse mænd er således de lavest betalte på arbejdsmarkedet. Det er kun 21 pct. af mændene, som er deltidsansatte, mens det er hele 37 pct. af kvinderne, som er deltidsansatte.

                                                                                                            

Nyt fra Danmarks Statistik

28. september 2015 - Nr. 464

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. september 2016

Kontakt

Kilder og metode

Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation