Lille fald i kulturforskningen

Kulturrelateret forskning og udvikling 2013

Den offentlige sektor brugte 2.056 årsværk og 1,9 mia. kr. på forskning og udvikling (FoU) inden for kulturområdet i 2013. Det er en stigning på 34 pct. siden 2007 for årsværkene, men sammenholdt med 2012 er antallet af FoU-årsværk på kulturområdet gået tilbage med 3 pct. Årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning end de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 47 pct. fra 2007 til 2013. Udgifterne til kulturrelateret FoU er steget med 60 pct. fra 2007 til 2013, og stigningen er dermed på næsten samme niveau som for de samlede offentlige FoU-udgifter, der steg med 64 pct.

Historie er det største enkelte fagområde

Historie, sprogvidenskab og filologi, medier og kommunikation samt kunst- og arkitekturvidenskab er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 44 pct. af de anvendte FoU-årsværk. Restgruppen øvrig humanistisk videnskab, som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er mere end fordoblet fra 148 årsværk i 2007 til 383 årsværk i 2013.

Størst stigning i FoU inden for medier og kommunikation

Medier og kommunikation er det fagområde, der er vokset mest fra 2007 til 2013 med en stigning på 133 pct. fra 92 til 215 FoU-årsværk. Inden for film- og medievidenskab er FoU-årsværkene fordoblet fra 64 til 128 FoU-årsværk i samme periode. Den største relative tilbagegang i anvendte FoU-årsværk findes inden for byplanlægning og fysisk planlægning, hvor FoU-årsværkene er faldet med 22 pct. fra 2007 til 2013, hvor der blev anvendt 91 FoU-årsværk.

Københavns Universitet stod for 592 eller 29 pct. af FoU-årsværkene inden for kulturområdet i 2013, og sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven stod de for 74 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk i 2013. De resterende 26 pct. blev udført af institutioner som Det Kongelige Danske Akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt Arkitektskolen i Aarhus mv.

Den kulturrelaterede forskning udføres i større omfang af professorer og lektorer (31 pct.) end på de øvrige hovedområder. Der er samtidig længere imellem ph.d.-studerende på kulturområdet end på de fleste andre hovedområder (med undtagelse af samfundsvidenskab) - kun 19 pct. af FoU-årsværk udgøres af ph.d.-studerende på kulturområdet mod 25-34 pct. på de fleste andre områder.