Gå til sidens indhold

Svag økonomisk udvikling

Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015

Ændret 31. august 2015 kl. 11:42

Der er desværre konstateret fejl i tabellen i denne Nyt-artikel, idet de årlige vækstrater i tabel og tekst var baseret på ikke-sæsonkorrigerede tal og ikke som angivet på sæsonkorrigerede tal. De kvartalsvise vækstrater er korrekte. Statistikbanken er ikke berørt. De rettede tal er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var små positive bidrag fra produktionen i bl.a. industrien, bygge og anlæg og råstofindvinding. I årets første halvår steg BNP med 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau mod slutningen af 2014 og en pæn vækst i første kvartal i år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

BNP i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Højere vækst i USA end i EU

USA's BNP voksede 0,6 pct. i andet kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I første halvår var væksten i EU i forhold til samme periode sidste år på niveau med halvårsvæksten i Danmark, mens der i USA var en halvårsvækst på 2,6 pct. I juli offentliggjorde USA reviderede tal tilbage til første kvartal 2011. Tallene viser en lavere vækst i perioden 2011-2014 og højere vækst i første kvartal 2015 end hidtil antaget.

Fald i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug faldt 0,5 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug eksklusive el og brændsel, var halvårsvæksten 1,5 pct. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i andet kvartal, men steg 1,3 pct. i forhold til første halvår 2014.

Beskeden vækst i investeringerne

I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Der var især fremgang i transportmiddelinvesteringer, men også bygge- og anlægsinvesteringerne steg. Investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. Investeringerne eksklusive transportmidler faldt 0,4 pct. i andet kvartal. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne samlet set med 1,2 pct. Også halvårsvæksten er primært drevet af transportmiddelinvesteringer. Ses der således bort fra transportmidler, var investeringerne uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år.

Faldende udenrigshandel

Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,2 pct. og importen 3,4 pct. Både udenrigshandlen med varer og tjenester gik tilbage. Betragtes udviklingen i første halvår i forhold til samme periode sidste år steg eksporten 0,4 pct. i første halvår, mens importen faldt 1,5 pct. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode.

Svag stigning i beskæftigelsen

Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2015

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst1

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

495,6

1,8

1,7

0,5

0,2

Import af varer og tjenester

234,4

-3,5

-1,5

-0,2

-3,4

Import af varer

145,3

-2,3

0,4

1,1

-3,2

Import af tjenester

89,1

-5,7

-4,8

-2,5

-3,9

Forsyning i alt

730,0

0,0

0,7

0,3

-1,0

Eksport af varer og tjenester

265,8

-0,5

0,4

1,8

-2,2

Eksport af varer

161,8

1,6

3,4

4,5

-1,7

Eksport af tjenester

104,0

-3,9

-4,1

-2,3

-3,0

Husholdningernes forbrugsudgifter

230,7

1,5

2,1

0,6

-0,5

Køb af køretøjer

9,4

6,2

1,8

2,5

3,4

Andre varer

92,3

1,2

2,7

0,6

-1,1

Tjenester inkl. turisme

129,1

1,4

1,7

0,4

-0,3

NPISH forbrugsudgifter2

7,6

1,4

0,8

0,4

0,6

Offentlige forbrugsudgifter

130,3

1,4

1,3

1,2

-0,2

Faste bruttoinvesteringer

91,5

1,3

1,2

-3,1

0,8

Boliger

18,6

-2,1

-2,1

-1,6

0,3

Andet byggeri og anlæg

19,2

1,4

2,0

-9,4

0,6

Maskiner, transportmidler mv.

29,8

5,5

3,9

-1,7

3,0

Intellektuelle rettigheder

23,8

-0,6

0,2

-0,5

-1,2

Lagerforøgelser mv.3

4,1

-0,8

-0,9

-0,6

0,2

Endelig anvendelse i alt4

730,0

0,2

0,7

0,2

-0,8

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

999

-0,3

0,8

1,0

-1,5

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2807

0,9

0,9

0,2

0,2

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og en korrektion af husholdningernes energiforbrug. Derudover er der foretaget korrektioner af en overførselspost i 2014 for at sikre fuld konsistens mellem betalingsbalancen og institutionelle sektorer. Revisionerne har ikke påvirket BNP-væksten. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var Nyt fra Danmarks Statistik 2015:335 fra 30. juni 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. september 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes.

Sæsonkorrektion og påsken

Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 10. august i Nyt fra Danmarks Statistik 2015:386, Betalingsbalancen over for udlandet juni 2015

Firmaernes køb og salg

Statistikken over firmaernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med større usikkerhed end normalt - se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 393, Firmaernes køb og salg juni 2015. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. august 2015 - Nr. 412

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation