Gå til sidens indhold

Uændret antal på højskole efter flere års stigning

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014

I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister.

Kursister fordelt på højskoletyper

Almene og grundtvigske højskoler er mest populære

De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer.

Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret

 

2012/2013

2013/2014

 

Mænd

Kvinder

I alt

Mænd

Kvinder

I alt

Kursister i alt - lange kurser

4176

5678

9854

4225

5633

9858

Almene og grundtvigske højskoler

1663

2309

3972

1656

2219

3875

Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler

1083

1053

2136

1154

1046

2200

Fagspecialiserede højskoler

741

989

1730

725

1036

1761

Kristne eller spirituelle højskoler

259

384

643

249

436

685

Husholdnings- og håndarbejdsskoler

186

392

578

172

393

565

Livsstilshøjskoler

142

411

553

184

416

600

Ungdomshøjskoler

102

140

242

85

87

172

Størst stigning på livsstilshøjskoler

Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct.

Lidt flere mænd

Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne.

Kursister fordelt efter højskoletyper og aldersgrupper.  2013/2014

Fortsat flest unge

På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende.

Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år.

På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct.

Nyt fra Danmarks Statistik

24. marts 2015 - Nr. 142

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august  - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation