Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1331 - 1340 af 1707

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31791

NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018, , Hyppighed af køb, , Størrelsen af køb, , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange, , < kr. 750, , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <, , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20, , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14, , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386

NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse. , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018, , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher), , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, , Bygge , og, anlæg, , Handel , og , transport,, mv., , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets, , , , , , , , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer, , , , , , , , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som, , , , , , , , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge, , , , , , , , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder, , , , , , , , Jeg har brug for mere uddannelse eller, , , , , , , , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare, , , , , , , , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt, , , , , , , , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31446

NYT: Mænd arbejder mere sort end kvinder

4. september 2014, I andet kvartal tilkendegav 6 pct. af mændene og 3 pct. af kvinderne i alderen 15-64 år, at de havde udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 108.000 mænd og 51.000 kvinder. Det er også sådan, at mændene i løbet af dette år havde udført sort arbejde i flere timer end kvinderne - 49 timer for mænds vedkommende mod 39 timer for kvinders. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., 5 pct. af de beskæftigede arbejder sort, Af de personer, der havde arbejdet sort, var 126.000 i beskæftigelse, mens 34.000 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 5 pct. af de beskæftigede og 3 pct. af de ikke-beskæftigede i alderen 15-64 år havde udført sort arbejde inden for det seneste år., Beskæftigede kvinder arbejder mindst sort, Blandt de personer, der har udført sort arbejde inden for det seneste år, har de beskæftigede gjort det i færrest timer. Det laveste gennemsnit havde beskæftigede kvinder med 28 timer, mens beskæftigede mænd havde et gennemsnit på 46 timer. Blandt de ikke-beskæftigede havde kvinderne derimod et gennemsnit på 67 timer, mens det var 63 timer for mændene., Blandt de ikke-beskæftigede, der har arbejdet sort, tilkendegav 29 pct. af kvinderne og 28 pct. af mændene at have gjort det i over 50 timer inden for det seneste år. Blandt de beskæftigede drejer det sig derimod om 12 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene., Blandt de beskæftigede, der havde arbejdet sort, havde 52 pct. af kvinderne og 46 pct. af mændene kun gjort det i op til 15 timer inden for det seneste år. Blandt de ikke-beskæftigede udgjorde de tilsvarende andele 36 pct. for kvindernes vedkommende og 41 pct. for mændene., Omfanget af sort arbejde det seneste år blandt de, der har angivet at have arbejdet , sort. 2. kvt. 2014, , Mænd, Kvinder, I alt, , pct., Beskæftigede, 100, 100, 100, 1-15 timer, 46, 52, 48, 16-50 timer, 36, 35, 36, Over 50 timer, 18, 12, 16, , , , , Ikke-beskæftigede , 100, 100, 100, 1-15 timer, 41, 36, 39, 16-50 timer, 32, 35, 33, Over 50 timer, 28, 29, 28, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2014, 4. september 2014 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18212

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing, , 2014, 2015, 2016, 2017, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af befolkningen, , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30, , 19, •, 21, •, , Island, 34, •, •, 59, , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57, , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55, , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50, , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49, , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46, , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42, , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37, , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34, , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33, , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27, , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23, , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23, , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20, , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15, , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

NYT: Hver tredje tjekker sundhedsdata på nettet

17. september 2020, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. På nuværende tidspunkt er der blevet taget over , 3 mio. COVID-19 tests i Danmark., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Vi googler os til viden om sundhed som aldrig før, Udover tjek af sundhedsdata indsamler Danmarks Statistik tre andre indikatorer, der måler sundhedsrelateret internetbrug. Næsten tre ud af fire har søgt helbredsrelaterede oplysninger på nettet, hvilket svarer til 3,3 mio. borgere. I 2016 gjorde det sig gældende for 61 pct. af befolkningen. I 2020 har 36 pct. af befolkningen reserveret en lægetid og 34 pct. har gjort brug af muligheden for at kommunikere digitalt med lægen igennem bl.a. e-konsultationer eller receptfornyelse over internettet. I 2020 måler Danmarks Statistik for første gang på befolkningens tjek af sundhedsdata og brug af andre helbredsrelaterede tjenester som e-konsultationer. Dermed er det ikke muligt at sammenligne med øvrige år., Borgere med tillid til datahåndtering bruger i højere grad nettet til sundhed, Borgere, der , i høj, eller , i nogen grad, har tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres data, tjekker i højere grad deres sundhedsdata på internettet end dem med , mindre, eller , slet ingen tillid, . 35 pct. af borgere med meget tillid til datahåndteringen tjekker sundhedsdata, mens det kun gør sig gældende for hver femte med ingen tillid. Den samme tendens gælder, uanset om der er tale om at tjekke sundhedsdata, bruge andre sundhedstjenester eller reservere en tid hos lægen., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Kvinder dominerer sundhedsrelateret internetbrug, Uanset, hvilken aktivitet der ses på, er kvinderne mest aktive inden for sundhedsrelateret internetbrug. Det er i højere grad kvinder (37 pct.) end mænd (29 pct.), der tjekker sundhedsdata på nettet. Det samme gælder kvinders anvendelse af andre helbredsrelaterede tjenester, samt reservation af lægetid på nettet. Forskellen skal ses i forhold til, at kvinder også generelt går mere til lægen. Af 41,5 mio. traditionelle lægebesøg i 2019 var , 60 pct., af besøgene foretaget af kvinder. Det samme gælder e-konsultationer, hvor 65 pct. af de 7,3 mio. e-konsultationer i 2019 var med kvindelige patienter., Kilde: Særkørsel baseret på data fra, It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Stabil stigning i andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, Igennem det sidste årti har der været en markant fremgang i andelen af almindelige , lægebesøg, , der foregår som e-konsultationer. I 2009 foregik 1,8 mio. ud af 41 mio. lægebesøg som e-konsultationer, mens det i 2019 var gældende for 7,3 mio. ud af 41,5 mio. lægebesøg. Andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, er dermed på ti år gået fra 4 pct. til 18 pct. , Næsten alle benytter NemID og over halvdelen bruger NemID Nøgleapp, For at tjekke sundhedsdata samt interagere med sundhedsvæsnet, skal man ofte bruge NemID. Siden NemID blev lanceret i , 2010, , har næsten alle under 75 år og 78 pct. af de 75-89-årige taget det lille kort til sig. I 2011 benyttede 73 pct. af befolkningen NemID, mens dette tal er steget til 96 pct. i 2020. I 2018 er der yderligere lanceret en , Nøgleapp, , der gør det nemmere at logge ind via en mobiltelefon eller tablet. Denne app benytter 52 pct. af befolkningen i 2020. Hvor kvinderne fører angående sundhedsrelateret internetbrug, er det i højere grad mænd, der gør brug af NemID Nøgleapp. Som mange andre digitale løsninger, er det særligt gruppen under 44 år, der gør mest brug af appen. 9 pct. af befolkningen har ikke hørt om NemID Nøgleapp, mens 30 pct. hverken har downloadet eller prøvet NemID Nøgleapp., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 sundhedsrelateret internetbrug (e-Sundhed) , 17. september 2020 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40870

NYT: Færre og færre ønsker anden arbejdstid

5. marts 2015, Fra 2007 til 2014 er antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der enten ønsker at arbejde flere eller færre timer om ugen, faldet kraftigt. Antallet, der ønsker anden arbejdstid, er faldet fra 703.000 til 337.000, hvilket svarer til et fald i andelen af de beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. Beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, har haft det kraftigste fald fra 19 pct. til 8 pct., mens andelen af beskæftigede, der ønsker længere arbejdstid, kun er faldet fra 7 pct. til 5 pct. Antallet af beskæftigede 15-64-årige udgjorde 2.761.000 i 2007 og 2.641.000 i 2014. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flere kvinder end mænd ønsker anden arbejdstid, I 2007 ønskede 28 pct. af de beskæftigede kvinder og 23 pct. af de beskæftigede mænd en anden arbejdstid end, hvad de aktuelt havde. I 2014 var kvindernes andel faldet til 15 pct. og mændenes til 11 pct. Blandt dem, der ønsker ændret arbejdstid, har dét, at arbejde færre timer om ugen i hele perioden, været det dominerende arbejdstidsønske. I 2007 havde 20 pct. af kvinderne dette ønske, mens andelen i 2014 udgjorde 9 pct. For mændenes vedkommende udgjorde andelen 17 pct. i 2007 og 7 pct. i 2014. Blandt dem, der ønskede at arbejde flere timer om ugen, ses kun et lille fald fra 2007 til 2014. Kvindernes andel faldt fra 8 pct. til 6 pct., og mændenes andel faldt fra 6 pct. til 4 pct. , Størst ønske om mindre arbejde blandt selvstændige, Selvstændige erhvervsdrivende har i forhold til lønmodtagerne i hele perioden haft en højere andel, der ønsker at arbejde færre timer om ugen. Blandt selvstændige erhvervsdrivende havde 31 pct. dette ønske i 2007. Denne andel er faldet kraftigt til 13 pct. i 2014. Den tilsvarende andel for lønmodtagere er faldet fra 18 pct. i 2007 til 7 pct. i 2014. Andelen af såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere, der ønsker at arbejde flere timer om ugen, er derimod faldet lidt. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er andelen faldet fra 4 pct. til 3 pct., mens lønmodtagerne har haft et fald fra 7 pct. til 5 pct. , Beskæftigede med flest arbejdstimer ønsker mest at gå ned i arbejdstid, Beskæftigede, der arbejder flest timer om ugen, har - ikke overraskende - den højeste andel, der ønsker at reducere deres ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en arbejdsuge på mindst 40 timer var denne andel 27 pct. i 2007, mens den faldt kraftigt til 14 pct. i 2014. , Modsvarende har beskæftigede, der arbejder færrest timer om ugen, den højeste andel, der ønsker at øge den ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer var denne andel 20 pct. 2007, mens den var faldet knap så kraftigt til 15 pct. i 2014. , Ugentlige arbejdstidsønsker fordelt på køn, alder og arbejdstid i 2007 og 2014, , 15-64-årige, , I alt, Mænd, Kvinder, , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, , pct., Ønsker færre ugentlige timer, 19, 8, 17, 7, 20, 9, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 18, 7, 15, 6, 20, 6, Selvstændige, 31, 13, 32, 13, 28, 1, 13, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 5, 5, 1, 5, 2, 5, 2, 30-39, 18, 7, 15, 5, 22, 9, 40+, 27, 14, 24, 12, 34, 18, Ønsker flere ugentlige timer, 7, 5, 6, 4, 8, 6, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 7, 5, 7, 4, 8, 6, Selvstændige, 4, 2, 3, 2, 5, 1, 4, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 20, 15, 20, 15, 20, 15, 30-39, 5, 3, 5, 3, 5, 4, 40+, 3, 1, 3, 1, 2, 1, .., 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2014, 5. marts 2015 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18572

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19196

NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016, , Indkomstkvintil, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21002

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation