Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 1698

NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51842

NYT: Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

6. februar 2025, Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er steget fra 14 pct. i 1993 til 23 pct. i 2024. Det ses, når de nyeste tal fra Danmarks Statistik sammenlignes med tidligere resultater fra Kulturvaneundersøgelsen, der nu har været gennemført i 60 år. I perioden 2012 til 2024 har andelen, der læser skønlitteratur, været stabil. Andelen, der læser faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i perioden 1993 til 2024 steget fra 10 pct. til 14 pct. Mellem 1987 og 1993 ses et fald for både andelen, der læser skønlitteratur (6 procentpoint) og faglitteratur (2 procentpoint) dagligt eller næsten dagligt., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Hver fjerde, der ikke læser, kan ikke koncentrere sig om læsning, 40 pct. af dem, der ikke har læst eller lyttet til bøger inden for tre måneder, angiver manglende interesse som årsag. Det viser nye tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. De to næstmest almindelige årsager til ikke at læse er ikke at have tid (33 pct.) og ikke at kunne koncentrere sig om at læse eller lytte til bøger (28 pct.). Til gengæld er der færre, der siger, at det skyldes, at det er svært at finde ud af, hvad de skal læse eller lytte til (12 pct.), eller at de har sproglige eller læsemæssige udfordringer (5 pct.)., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024, Fald i andelen der læser trykte aviser, Andelen af befolkningen, der læser trykte aviser, er faldet kraftigt de sidste 12 år. Næsten alle læste trykte aviser mellem 1964 og 2012, hvorefter andelen er faldet med 70 procentpoint til blot 21 pct. i 2024., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Fra trykte til digitale nyheder, Det kraftige fald i andelen, der læser trykte aviser, betyder ikke, at befolkningen er holdt op med at interessere sig for nyheder. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser, at 97 pct. har læst, lyttet til eller set nyheder inden for de seneste 12 måneder. Mens læsningen af trykte aviser er faldet til 21 pct., benytter mange adgangen til nyheder gennem digitale medier i stedet. 77 pct. får adgang til nyheder gennem TV, pc, tablet eller smartphone, mens 46 pct. får adgang gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Flere går til koncert i dag end i 1987, I perioden fra 1987 til 2024 er andelen der har været til rytmisk koncert inden for det seneste år steget fra 22 pct. til 33 pct. Andelen var størst i 2004, hvor 42 pct. af befolkningen havde været til rytmisk koncert. Andelen, der har været til klassisk koncert, har ligget stabilt omkring 15 pct. gennem hele perioden med den højeste andel i 2012, hvor det var 19 pct., der havde været til klassisk koncert inden for det seneste år. Når det kommer til afspillet musik, var det lige under 80 pct. af befolkningen, der lyttede til musik dagligt eller næsten dagligt i 2024, hvilket er uændret fra 2012., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Digitale formater mest udbredt til musikforbrug, Den høje andel, der i dag lytter til musik dagligt eller næsten dagligt, kan ses i lyset af udviklingen i tilgængeligheden af musik. 52 pct. af befolkningen streamer i 2024 musik mod betaling, mens 23 pct. streamer musik gratis. Det digitale salg af musik oversteg det fysiske salg for første gang i 2012, se , emnesiden Køb og salg af musik, . I 2024 lytter 26 pct. af befolkningen til musik via fysiske formater som fx CD, mens flest får adgang via radio. 63 pct. af befolkningen får adgang til musik gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Færre synger eller spiller selv, Mens det er blevet mere udbredt at lytte til musik, er andelen af befolkningen, der selv spiller musik eller synger, faldet fra 25 pct. i 1987 til 16 pct. i 2024. Andelen, der spiller et instrument, er faldet fra 15 pct. i 1987 til 11 pct. i 2024, mens andelen, der synger, er faldet fra 17 pct. til 8 pct. i samme periode., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1975-2024, Mest udbredt at spille et instrument, Blandt dem, der sang eller spillede et instrument, var det i 2024 mest udbredt at spille et instrument. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, var det 11 pct. af befolkningen, der i 2024 spillede et instrument. Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 spørger også ind til andre måder at udøve musik på. 5 pct. sang i kor, 3 pct. sang som solist eller forsanger, og 2 pct. sang i band eller ensemble. 2 pct. skabte eller producerede musik på computer e.l., og 1 pct. rappede., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 6. februar 2025 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54735

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer. , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018, , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid, , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31449

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

NYT: Gæsterne er vendt tilbage til museerne

1. marts 2022, Kulturvaneundersøgelsens, seneste måling viser, at andelen af borgere over 15 år, der besøgte museerne, i fjerde kvartal 2021 var tilbage på samme niveau som før COVID-19. Hver tredje har besøgt et museum mindst en gang i løbet af de seneste tre måneder, hvilket er stort set den samme andel som i fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2019. Konsekvenserne af COVID-19 og de medfølgende nedlukninger, som startede i marts 2020, ses i statistikken fra andet kvartal 2020. Især første og andet kvartal 2021 var påvirket af COVID-19, hvor museumsbesøget lå på det laveste niveau i de tre år mellem fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus1, 5,4 mio. færre besøg i 2020, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Antallet af besøg opgøres i , museumsstatistikken, . Ifølge , museumsstatistikken 2020, faldt antallet af besøg til museernes udstillinger med mere end en tredjedel i 2020 sammenlignet med året før. I 2020 var der 10,3 mio. besøg, hvilket er 5,3 mio. færre besøg end i 2019. Der var størst fald i besøgstallet på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Bemærk, at museumsstatistikken tæller besøg fra alle gæster inklusive udenlandske turister, mens , Kulturvaneundersøgelsen, kun dækker museumsbesøg af gæster med bopæl i Danmark. , Museumsstatistikken, for 2021 udkommer i maj 2022. , Senest museumsbesøg: hver anden har besøgt et museum i det seneste år, På trods af COVID-19 har 71 pct. af den voksne befolkning besøgt et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum eller et naturhistorisk museum i løbet af de seneste tre år. Hver anden var på museum inden for det seneste år. Det er især kvinder samt yngre mellem 16 og 24 år, som gæstede museerne inden for en 12 måneders periode. Hver femte borger besøgte et museum for mellem ét og tre år siden, og hver tiende var senest på et museum for mellem tre og fem år siden. Én ud af syv personer over 15 år har ikke været på museum i de seneste fem år, og 4 pct. har aldrig besøgt et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus6, Hvem har ikke været på museum i de seneste tre år?, Gruppen, som slet ikke har været på museum i løbet af de seneste tre år, udgør 28 pct. af befolkningen over 15 år og 4 pct. har aldrig været på museum. Personer med følgende karakteristika er overrepræsenteret i gruppen af personer, som ikke har været på museum i de seneste tre år: enlige uden børn, grundskole som højest fuldført uddannelse, alder over 75 år, bopæl i tyndt befolket område, bopæl i landsdele Vest- og Sydsjælland og med håndværkspræget arbejde eller beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri., Manglende interesse er den vigtigste årsag til fravalg af museer, En tredjedel af de adspurgte har ikke været på museum inden for det seneste år. Den hyppigst angivne årsag er , manglende interesse for museer, og de næsthyppigste er , jeg er et hjemmemenneske, og , manglende mulighed for besøg pga. COVID-19, , som i en periode lukkede kulturinstitutionerne, herunder museer. Herefter nævnes , mangel på udstillinger, som vækker den adspurgtes interesse, efterfulgt af , frygten for smittefare, . , Manglende interesse for museer, , , jeg er et hjemmemenneske, og , mangel på interessante udstillinger, angives især som årsag af mænd, mens kvinder i højere grad peger på årsager relateret til COVID-19, dvs. , frygt for smittefare, og , lukkede museer, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk//kvumus7, Når man ikke har nogen af følges med, Samme andel af mænd og kvinder svarer, at de ikke kommer på museer, fordi de mangler nogen at følges med. Museumsbesøg sker typisk i fællesskab med andre, idet 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Det viser en , tidligere måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, , der belyser de sociale aspekter af befolkningens kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2021 museumsbesøg, 1. marts 2022 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40265

NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018, , Køber overnatning, Udbyder overnatning, , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2, , , , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

NYT: Færre premierefilm i biograferne

1. april 2020, Der var 218 premierefilm i 2019, hvilket er ti færre end i 2018. Antallet af premierefilm har været svingende, men med en stødt faldende trend siden 2015. Faldet i premierefilm ses også for danskproducerede film, hvor der var 27 premierefilm i 2019. Sidst antallet af danske premierefilm var under 30 var i 2004, hvor der var 25 danske premierer. Disse tal bygger på resultaterne fra 2019 og altså før COVID-19 og de omfattende nedlukninger af blandt andet biografer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, ., COVID-19 vil påvirke billetsalg, Der blev sammenlagt solgt 12,8 mio. biografbilletter i 2019. Det er en stigning på 322.000 i forhold til året før. Nedlukningen som følge af COVID-19 vil give et markant fald i billetsalget fra marts 2020. Der blev i perioden 13.-31. marts 2019 solgt knapt 545.000 biografbilletter svarende til ca. 4 pct. af årets samlede billetsalg. Nu hvor nedlukningen også strækker sig over påskeferien vil faldet være større. I påskeferien, hvor der som i andre ferieperioder sælges mange biografbilletter, blev der i 2019 solgt 329.000 biografbilletter., Den mest sete biograffilm i 2019 havde premiere i 2018, Den danske animationsfilm , Ternet Ninja, havde premiere i uge 52 i 2018 og nåede allerede det år op på niendepladsen i antal solgte billetter. I 2019 var , Ternet Ninja, den mest sete film med et samlet billetsalg på 607.000 billetter. Den næstmest sete film var den fjerde og sidste superheltefilm om Marvel-teamet, nemlig , Avengers: Endgame, med 558.000 solgte billetter. På tredjepladsen var filmen , Joker,, der solgte 500.000 billetter. Fire af de ti mest sete film i 2019 var danske, mens resten var amerikanske. De ti mest sete film udgjorde 36 pct. af det samlede antal solgte billetter på 12,8 mio. , De ti mest sete biograffilm. 2019, , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, I alt, , , 12, 808, Ternet Ninja, Danmark, 52 (2018), 607, Avengers: Endgame, USA, 17 , 558, Joker , USA, 40, 500, Løvernes konge, USA, 29, 492, Jagtsæson, Danmark, 40, 463, Ser du månen, Daniel, Danmark, 35, 462, Green book, USA, 8, 407, Frost 2, USA, 52, 406, A star is born, USA, 49 (2018), 364, Dronningen, Danmark, 13, 350, Kilde: , Emnesiden, : listen Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976 2019., De mindre biografer viser flere forskellige filmtitler, Mindre biografer med 1 sal spillede 360 forskellige film i løbet af året, mens biografer med 2-3 sale spillede 347 forskellige film. De lidt større biografer med 4-5 og 6-7 sale viste hhv. 306 og 322 film. De største biografer med 8 eller flere sale spillede i løbet af året 201 film. Det er 159 færre end 1-sals-biograferne. Dette kan skyldes, at de store biografer i højere grad spiller et mindre udvalg af fx premierefilmene, mens biografer med få sale afspiller flere forskellige film dvs. både premierefilm, men også filmklassikere og smalle film. Det betyder dermed også, at de små biografer skifter repertoire hyppigere end de store biografer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio9, ., 1,1 mio. solgte billetter i 1-sals biografer, På trods af, at de 77 1-sals biografer havde et højt antal filmvisninger, var deres samlede billetsalg kun på 1,1 mio. Dette er selvfølgelig ikke overraskende, idet kapaciteten typisk er langt mindre end i de større biografer med flere sale. De 67 biografer i Danmark med 2-5 sale havde et samlet billetsalg på 4,8 mio., mens de 25 biografer med mindst 6 sale havde et billetsalg på 6,9 mio. billetter. , Øget billetsalg til film fra USA og Verden uden for EU og USA, Der blev i 2019 vist flere film fra , Verden uden for Europa, og , USA, og der var også flere solgte billetter med 367.000, hvilket er 29 pct. mere end 2018. Dog er der også flere viste film - herunder premierefilm - fra denne del af verden. Film fra USA oplevede også fremgang i 2019 med et samlet salg på knap 7,5 mio., hvilket er 15 pct. mere end 2018, og det på trods af, at der var færre foreviste film. Danske film solgte 283.000 færre billetter i forhold til året før, og film fra EU oplevede også et dyk i billetsalget med 435.000 færre billetter., Biografer og film 2019, 1. april 2020 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2021, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30409

NYT: Hver tredje tjekker sundhedsdata på nettet

17. september 2020, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. På nuværende tidspunkt er der blevet taget over , 3 mio. COVID-19 tests i Danmark., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Vi googler os til viden om sundhed som aldrig før, Udover tjek af sundhedsdata indsamler Danmarks Statistik tre andre indikatorer, der måler sundhedsrelateret internetbrug. Næsten tre ud af fire har søgt helbredsrelaterede oplysninger på nettet, hvilket svarer til 3,3 mio. borgere. I 2016 gjorde det sig gældende for 61 pct. af befolkningen. I 2020 har 36 pct. af befolkningen reserveret en lægetid og 34 pct. har gjort brug af muligheden for at kommunikere digitalt med lægen igennem bl.a. e-konsultationer eller receptfornyelse over internettet. I 2020 måler Danmarks Statistik for første gang på befolkningens tjek af sundhedsdata og brug af andre helbredsrelaterede tjenester som e-konsultationer. Dermed er det ikke muligt at sammenligne med øvrige år., Borgere med tillid til datahåndtering bruger i højere grad nettet til sundhed, Borgere, der , i høj, eller , i nogen grad, har tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres data, tjekker i højere grad deres sundhedsdata på internettet end dem med , mindre, eller , slet ingen tillid, . 35 pct. af borgere med meget tillid til datahåndteringen tjekker sundhedsdata, mens det kun gør sig gældende for hver femte med ingen tillid. Den samme tendens gælder, uanset om der er tale om at tjekke sundhedsdata, bruge andre sundhedstjenester eller reservere en tid hos lægen., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Kvinder dominerer sundhedsrelateret internetbrug, Uanset, hvilken aktivitet der ses på, er kvinderne mest aktive inden for sundhedsrelateret internetbrug. Det er i højere grad kvinder (37 pct.) end mænd (29 pct.), der tjekker sundhedsdata på nettet. Det samme gælder kvinders anvendelse af andre helbredsrelaterede tjenester, samt reservation af lægetid på nettet. Forskellen skal ses i forhold til, at kvinder også generelt går mere til lægen. Af 41,5 mio. traditionelle lægebesøg i 2019 var , 60 pct., af besøgene foretaget af kvinder. Det samme gælder e-konsultationer, hvor 65 pct. af de 7,3 mio. e-konsultationer i 2019 var med kvindelige patienter., Kilde: Særkørsel baseret på data fra, It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Stabil stigning i andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, Igennem det sidste årti har der været en markant fremgang i andelen af almindelige , lægebesøg, , der foregår som e-konsultationer. I 2009 foregik 1,8 mio. ud af 41 mio. lægebesøg som e-konsultationer, mens det i 2019 var gældende for 7,3 mio. ud af 41,5 mio. lægebesøg. Andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, er dermed på ti år gået fra 4 pct. til 18 pct. , Næsten alle benytter NemID og over halvdelen bruger NemID Nøgleapp, For at tjekke sundhedsdata samt interagere med sundhedsvæsnet, skal man ofte bruge NemID. Siden NemID blev lanceret i , 2010, , har næsten alle under 75 år og 78 pct. af de 75-89-årige taget det lille kort til sig. I 2011 benyttede 73 pct. af befolkningen NemID, mens dette tal er steget til 96 pct. i 2020. I 2018 er der yderligere lanceret en , Nøgleapp, , der gør det nemmere at logge ind via en mobiltelefon eller tablet. Denne app benytter 52 pct. af befolkningen i 2020. Hvor kvinderne fører angående sundhedsrelateret internetbrug, er det i højere grad mænd, der gør brug af NemID Nøgleapp. Som mange andre digitale løsninger, er det særligt gruppen under 44 år, der gør mest brug af appen. 9 pct. af befolkningen har ikke hørt om NemID Nøgleapp, mens 30 pct. hverken har downloadet eller prøvet NemID Nøgleapp., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 sundhedsrelateret internetbrug (e-Sundhed) , 17. september 2020 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40870

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018, , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur, , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018, , Alle, , Dansker, , Indvandrer/, efterkommer, , Grundskole/, gymnasie, , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser, , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

NYT: Især kvinder tjekker sundhed digitalt

25. oktober 2016, Digitaliseringen og udbredelsen af internetbrug gør, at stadig flere aktiviteter udføres online. Vi betaler med netbank, hører webradio, læser nyheder, søger kæreste og køber billetter på nettet. Sundhedsrelaterede aktiviteter på internettet er endnu et eksempel på et område i stærk vækst. Tre ud af fem mellem 15-89 år søger helbredsmæssige informationer på internettet i 2016. 37 pct. har booket en lægeaftale online. Det svarer til ca. 1,8 mio. borgere. Det er især kvinderne, som dominerer i sundhedsrelateret internetbrug. 68 pct. af kvinderne har søgt helbredsrelateret information online. Især kvinder i de aldersgrupper, hvor mange har mindreårige børn, er hyppige brugere., Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel, Brugen af digitale adgange til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de 16-89 årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet, hvor det kun er 25 pct. af dem med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der gør det samme., Danskerne er flittigst til at booke lægeaftaler på nettet, Ifølge de senest tilgængelige tal fra EU er Danmark og Finland de lande, hvor flest booker lægeaftaler på nettet (32 pct. for begge lande i 2014). EU-gennemsnittet ligger på 10 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år., Kraftig stigning i e-mailkonsultationer, For ti år siden blev der gennemført knap 0,5 mio. lægekonsultationer via e-mail. I 2015 var der 12 gange så mange e-mailkonsultationer. Siden 2009, hvor det blev obligatorisk for læger at holde e-mailkonsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 2015., To ud af tre e-mailkonsultationer er med kvindelige patienter, Kun hver tredje e-mailkonsultation foretages for mænd. I 2015 var der ca. 600.000 mænd og én mio. kvinder, der blev konsulteret af lægen pr. e-mail. , Flest e-mailkonsultationer i Hovedstaden, Andelen af e-mailkonsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct., Digital selvbetjening på sundhed.dk, Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskerne har NemID i 2016. Et personligt NemID giver adgang til egne sundhedsdata som fx e-journal og medicinoplysninger på sundhed.dk., Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres egen sundhedsdata op på nettet. 870.400 borgere har set deres egne data i e-journal i 2015 - det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år., Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved ud-gangen af første halvår 2016 logger ca. 230.000 borgere eller fem pct. af befolkningen hver måned ind på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik i alt 28 mio. besøg i 2015., Anvendelse af digitale adgange til sundhed. 2016, , Mænd, Kvinder, Alle, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af befolkningen, Oprettet lægeaftale, 36, 39, 37, 31, 45, 41, 41, 43, 32, 18, Søgt helbredsmæssige, , , , , , , , , , , informationer, 55, 68, 61, 67, 76, 70, 64, 61, 47, 29, Har NemID, 94, 93, 94, 96, 98, 99, 97, 97, 89, 65, Brugt internet (inden for, , , , , , , , , , , de seneste tre måneder), 95, 94, 94, 100, 100, 100, 98, 96, 87, 64, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016, digitale adgange til sundhed, 25. oktober 2016 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27514

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation