Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1301 - 1310 af 1698

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018, , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg, , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser, , , , , , , , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver, , , , , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8, , , , Overvågning af arbejdsindsats, , , , , , , , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder, , , , , , , , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser, , , , , , , , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold), , , , , , , , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: 3/10 midlertidigt ansatte vil ikke fastansættes

14. december 2016, Ændret 19. juni 2017 kl. 11:55, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Det var ikke præciseret, at gruppen af midlertidigt ansatte kun indeholdt personer, som selv havde angivet, at de var midlertidigt ansat. Endvidere var der fejl i navngivningen af kategorierne på højest fuldførte uddannelse samt i tallene på - og kategoriseringen af varighed af midlertidig ansættelse. Alle fejl er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigede, der , angiver, at de, er midlertidigt ansat, er overvejende ansat på tidsbegrænsede vilkår, fordi de selv har ønsket, at jobbet var midlertidigt, eller fordi de ikke kan få en fastansættelse. 7 pct. af de beskæftigede i arbejdskraftundersøgelsen (AKU) , angiver, at de, har en midlertidig, tidsbegrænset ansættelse i tredje kvartal 2016. 30 pct. , heraf, angiver, at grunden til den midlertidige ansættelse er, at personen selv har haft et ønske herom, mens 52 pct. har en midlertidig ansættelse, fordi de ikke har kunnet få fast beskæftigelse. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., De yngre er oftere midlertidigt ansatte ud fra eget ønske, Det er særligt den yngre aldersgruppe fra 15-34 år, der selv har ønsket et midlertidigt job. For denne aldersgruppe angiver 32 pct., at grunden til den midlertidige ansættelse er ud fra eget ønske herom, mens 49 pct. ikke har kunnet få fast beskæftigelse. For den ældre aldersgruppe fra 35-64 år, er det knap hver fjerde, der selv har ønsket et midlertidigt job, mens 56 pct. af denne aldersgruppe ikke kan få fast beskæftigelse., Grundskoleuddannede, har , kortest, midlertidig ansættelse, For , 59, pct. af de, , der angiver, at de er, midlertidigt ansat, er varigheden af den midlertidige ansættelse , højest, 12 måneder, , viser tallene fra tredje kvartal 2016. , 28, pct. har en midlertidig ansættelse, der er , 13-36 måneder, , mens , 13, pct. har en midlertidig ansættelse på mere end 36 måneder. Uddannelsesniveau har en betydning for varigheden af den midlertidige ansættelse. For , 55, pct. af de, , der angiver, at de er, midlertidigt ansat med , videregående uddannelse, gælder det, at den midlertidige ansættelse er , højest 12 måneder, , mens , 13, pct. af personer i denne uddannelsesgruppe har en midlertidig ansættelse på mere end , 36 måneder, . For , personer med grundskoleuddannelse, som angiver, at de er, midlertidigt ansat, er det , 57, pct., der har en ansættelse på , højest 12 måneder, , mens 9 pct. af personer i denne gruppe har en midlertidig ansættelse på mere end , 36 måneder, . , Varigheden af den midlertidige ansættelse fordelt på uddannelsesniveau, 3. kvt. 2016, , Højest 12 måneder, 13-36 måneder, Over 36 måneder, , pct., Grundskoleuddannelse, 57, 33, 9, Gymnasiale og Erhvervsfaglige uddannelser, 67, 19, 14, Videregående uddannelse, 55, 32, 13, Alle 15-64-årige, 59, 28, 13, Anm.: Andelen af midlertidigt ansatte er for , grundskoleuddannede, 10 pct., for personer med , gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, 6 pct. og for personer med , videregående uddannelse, 7 pct., 6/10 personer med , videregående uddannelse, kan ikke få et fast job, Ser man i tredje kvartal 2016 nærmere på uddannelsesniveauets betydning for grunden til, at personen , angiver at have, et midlertidigt job, er det for gruppen , med grundskoleuddannelse, 51 pct., der har et midlertidigt job, fordi de ikke kan få fast beskæftigelse. For denne gruppe har 29 pct. selv ønsket, at jobbet var midlertidigt. For personer med , gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, , er det betydeligt færre - 43 pct. - der ikke kan få fast beskæftigelse, mens mere end hver tredje - 36 pct. - selv har ønsket, at jobbet var midlertidigt. For personer med , videregående uddannelse, gælder det, at 22 pct. selv har ønsket et midlertidigt job, mens 6 ud af 10 har et midlertidigt job, fordi det ikke er muligt at få fast beskæftigelse. , Grunde til, at personen har et midlertidigt job fordelt på uddannelsesniveau, 3. kvt. 2016, , Grundskole-, uddannelse, Gymnasiale og, erhvervsfaglige, uddannelser, Videregående, uddannelse, , pct., Kan ikke få fast beskæftigelse, 51, 43, 59, Har selv ønsket, at jobbet var midlertidigt, 29, 36, 22, Øvrige, 20, 19, 15, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2016, 14. december 2016 - Nr. 530, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27996

NYT: COVID-19 flyttede kulturen ind i de små hjem

1. september 2020, Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var , biografbesøg, , , koncerter, og , scenekunst, , besøg på , museer, samt fysisk besøg på , biblioteket, . Deltagelse i de nævnte aktiviteter er blevet væsentligt mindre, når man sammenholder andet kvartal 2020 med andet kvartal 2019. Størst relativ stigning ses i brugen af , bibliotekets digitale tjenester, samt i forbruget af , skøn- og faglitteratur, . Tallene viser, at flere læste eller lyttede til bøger i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne både før og under nedlukningen af kulturinstitutioner., Hyppigere nyhedsforbrug, Mens andelen af borgere, der gjorde brug af 'sofa-kultur', såsom at afspille , musik,, se , film og serier, og læse , nyheder, , er næsten den samme i andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020, ses der en stigning i hyppighed af forbrug af , film, serie og nyheder, . Andelen af personer, der læste eller hørte , nyheder, inden for den seneste uge, var det samme i de to perioder. Men der var 7 procentpoint flere borgere, der holdt sig opdateret med nyheder , flere gange dagligt, . Hyppigheden af borgernes nyhedsforbrug steg altså i andet kvartal 2020. Det indikerer, at flere holdt sig løbende up to date med pandemien og dens betydning i Danmark og i udlandet under nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, ., Hver tredje ser serier dagligt, Vi så hyppigere , film og serier, i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før. Der var 8 procentpoint flere, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, blev underholdt med film. Den samme stigning kunne ses i forbruget af serier. Her er andelen af dem, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, fulgte med i deres yndlingsserier, steget fra 26 pct. til 34 pct. , Flere forbruger billedkunst gennem internettet, Nedlukningen af kulturinstitutionerne har også sat sit præg på billedkunst-forbruget. Andelen, der opsøgte billedkunst i museer eller kunstudstillinger, er faldet fra 20 pct. til 14 pct. Til gengæld var der flere borgere, der opsøgte billedkunst på , tv, internettet og apps, såsom Instagram, med 23 pct. i andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Det samme gjaldt billedkunst i , bøger eller magasiner,, som 11 pct. af befolkningen så, mod 8 pct. i samme periode året før. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvubk02, Flere teatergængere ser scenekunst online, Mens overværelse af scenekunst live er faldet i andet kvartal 2020 i forhold til andet kvartal 2019, ses der en stigning i andelen, der ser , scenekunst, på internettet. Stigningen er relativt størst i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen er fordoblet. Forbrug af scenekunst over internettet er mest udbredt blandt personer mellem 16 og 34 år, hvor fire ud af ti benytter internettet til at se stand-up, teater eller andet scenekunst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusc1, ., Museerne har fået flere følgere på sociale medier, Flere borgere svarede, at de fulgte et museum online sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen af befolkningen gik fra 13 pct. i andet kvartal 2019 til 16 pct. i andet kvartal 2020. Stigningen ses især blandt 25-34-årige, hvor hver fjerde svarede, at de fulgte et museum online i perioden. Det er en stigning på 9 procentpoint. Der var også flere mænd med 12 pct. mod 8 pct. samme periode i 2019. Hver femte kvinde fulgte et museum online andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Se flere tal om hvem, der følger mindst et museum på sociale medier på , www.statistikbanken.dk/kvumus4, . , Kulturvaner (tillæg) 2. kvt. 2020 kulturforbrug og COVID-19, 1. september 2020 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40438

NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41576

NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark. , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet. , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34761

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt, , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation