Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1491 - 1500 af 1734

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05., , Periode, Værdi, Udv., , Nationalregnskab, , , t/(t-1), , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 678, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 277, 0,5, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 9, -1,1, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 158, 5,0, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 125.415, -12,8, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 356, -0,6, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 447, -0,7, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer), 4.Kvt/25, 3.269.109, 0,3, Arbejdsmarked, , , t/(t-4), , Job. ATR (antal), 4.Kvt/25, 3.505.425, 1,3, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer), 4.Kvt/25, 1.074.460, 1,1, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 165,1, 2,9, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 167,8, 3,1, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 171,8, 4,0, Ledige stillinger, 4.Kvt/25, 45.766, -6,4, Registreret ledighed, , , t/(t-12), , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2), Feb/26, 3,1, 0,2, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid), Feb/26, 93.736,8, 7,7, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2), Feb/26, 2,7, 0,2, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid), Feb/26, 82.486,9, 8,0, AKU-ledighed, , , t/(t-1), , AKU-ledighedsprocent , 2), 4.Kvt/25, 6,6, 0,1, Forbrug, , , t/(t-1), , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100), Feb/26, 101,6, -0,3, Nyregistrerede personbiler (antal), Mar/26, 16.233, 5,1, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren), Mar/26, -13,8, .., Erhvervene, , , t/(t-1), , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt., 1.Kvt/25, 198.314, 0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.), Feb/26, 289.430, -2,0, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100), Feb/26, 141,6, -2,0, , , t/(t-12), , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1), Mar/26, 3.091, 17,9, Konkurser (antal), Mar/26, 509, -12,7, Konjunkturbarometre, , , , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1), Mar/26, 102,5, .., Tillidsindikator for industri , 1), Mar/26, 94,0, .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1), Mar/26, 107,0, .., Tillidsindikator for detailhandel , 1), Mar/26, 106,7, .., Ejendomsmarkedet, , , t/(t-1), , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1), 4.Kvt/25, 119,3, 0,2, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100), 4.Kvt/25, 110,6, 2,8, Tvangsauktioner (antal), Mar/26, 83,0, -5,7, Udenrigsøkonomi, , , t/(t-1), , Import af varer (mio. kr.) , 1), Feb/26, 70.338,8, -0,2, Eksport af varer (mio. kr.) , 1), Feb/26, 73.945,9, -6,2, Import af tjenester (mio. kr.), 4.Kvt/25, 216.979,0, 0,8, Eksport af tjenester (mio. kr.), 4.Kvt/25, 224.661,3, 1,5, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3), Feb/26, 25.116,5, -7.845,9, Priser, , , t/(t-12), , Forbrugerprisindekset (2025=100), Mar/26, 100,50, 1,2, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100), Mar/26, 120,5, 1,4, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv., Mar/26, 155,2, 26,9, Producentprisindeks for varer (2021=100), Mar/26, 145,1, 1,3, Importprisindeks for varer (2021=100), Mar/26, 121,2, 1,6, Offentlig saldo, , , t/(t-1), , Den offentlige saldo (mio. kr.), 4.Kvt/25, -4.823, -117,7, Renter og aktiekurser, , , t/(t-1), , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100), Feb/26, 1.426, -17,2, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100), Mar/26, 106,1, -0,5, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2), Mar/26, .., .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2), Mar/26, 2,5, 0,5, Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr., , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, ., , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

Bedre grundlag for støtte til handicappede

Når kommunerne skal vurdere ydelser til borgere med nedsatte funktioner, ser de på , hvad der er normalt for en tilsvarende ikke-handicappet person. Her er statistik et væsentligt værktøj., 23. oktober 2018 kl. 9:00 , , Af Morten Andersen, Hvor mange gange ugentligt vasker en gennemsnitlig Svendborg-familie tøj, og hvor almindeligt er det, at en 35-årig singlekvinde i Greve går til fitness? Det lyder måske som spørgsmål fra et quiz-program, men for borgere med et handicap har svarene direkte betydning for dagligdag og privatøkonomi. For ifølge Servicelovens paragraf 100 kan en handicappet borger få dækket udgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, men ikke, hvis en tilsvarende ikke-handicappet person normalt har samme udgift. For eksempel kan man typisk ikke få tilskud til et fjernsyn, fordi stort set alle mennesker har et fjernsyn. Imidlertid er mange andre spørgsmål mere komplicerede at besvare. Derfor benytter kommunerne sig stadig oftere af muligheden for at bestille data fra Danmarks Statistik., ”Lad os sige, at en borger søger om tilskud til et fitness-abonnement med henvisning til, at det vil have en positiv indvirkning på helbredet. Her vil jeg måske umiddelbart tænke, at det kan borgeren ikke få tilskud til, fordi det er så almindeligt at gå til fitness nu om dage. Men er det nu også almindeligt for en person af den pågældende alder og køn, som bor det pågældende sted? Her er det godt at kunne trække på statistik. Ind imellem viser det sig, at vores umiddelbare fornemmelse er forkert”, forklarer teamleder Camilla Gro Brandt, Greve Kommune. , Hun tilføjer, at også i de tilfælde, hvor fornemmelsen er rigtig, har talmaterialet stor værdi: , ”Det er centralt i dag, at vi kan dokumentere grundlaget for vurderingen objektivt.”, , Bilsegment for kvinder, der lever i parforhold og bor i byer, Figuren viser hvor mange , 18-65 årige , kvinder, som lever i parforhold og bor i byer, der råder over en bil fordelt på bilsegmenter. Der er ca. 20.000 der råder over en bil i kategorien 'Small' og ca. 15.000 der råder over en bil i kategorien 'Mini'. Tabellen opgører Bilsegment for biler i hele landet. Dvs. biler hvor personen med rådighed over bilen bor i hele landet. Bilsegment er opgjort pr. 1. jan. 2018., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, ., , Forebygger langtrukne klagesager, I Svendborg Kommune giver teamleder Kamma Døssing et andet eksempel: , ”Borgere med bestemte handicap kan have tendens til at spilde mere eller på anden måde snavse deres tøj mere til. Det kan give ekstra udgifter til vask, som borgeren søger om at få dækket. Her skal vi så vurdere, om der faktisk er tale om et behov, der ligger ud over, hvad en almindelig familie i området kan forventes at have.” , Ud over, at datamaterialet kan støtte kommunerne i at træffe rimelige afgørelser, er der en afledt gavnlig effekt for samfundet, forklarer økonom Anna Hviid Heickendorff, Danmarks Statistik: , ”En borger, der er utilfreds med kommunens afgørelse, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Her har det stor betydning, at kommunen kan dokumentere, at afgørelsen er truffet på et objektivt grundlag. På den måde kan man ofte forebygge et langvarigt sagsforløb med skrivelser frem og tilbage.”, , Særlig statistik om bil og bolig, Et af de spørgsmål, som fylder en del i kommunernes sagsbehandling, er biler. Det sker jævnligt, at borgere henviser til, at deres handicap gør det nødvendigt at have bil – og at de ikke ville have været nødt til at have bil, hvis de ikke havde haft et handicap. Imidlertid er der stor forskel på, hvor mange personer i forskellige befolkningsgrupper, der normalt har bil. Desuden er der store geografiske forskelle. For eksempel vil en 40-årig mand, der bor på landet, normalt have bil, mens en 20-årig kvinde i en storby sjældent vil have det. , ”Området er desuden ekstra vanskeligt, når der er tale om par. Ofte står bilen registreret i mandens navn, mens konen måske har brugsret i et vist omfang. Og hvad, hvis parret ikke er gift, men kun samlevende? Det er et kompliceret område, hvor vi har stor gavn af at støtte os til statistik,” siger teamleder Kamma Døssing, Svendborg Kommune. , Samtidig er spørgsmålet om tilskud til bil naturligvis ekstra vigtigt, fordi biler er dyre. Det samme gælder boligforhold. Derfor har Danmarks Statistik udviklet et standardprogram, så de kan levere kombineret statistik for bil og bolig. Programmet blev udviklet efter en henvendelse fra Greve Kommune. , ”Danmarks Statistik havde naturligvis i forvejen data om biler og boliger, men som socialrådgiver er det ikke altid let at gennemskue statistik og data lå i en form, der var vanskelig for os at bruge. Det er løst med den nye tjeneste,” siger Camilla Gro Brandt, Greve Kommune., Udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd, Figuren viser udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd i hele landet der bor i landområder., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, ., Socialfaglig vurdering er fortsat nødvendig, Camilla Gro Brandt understreger samtidig, at statistikken aldrig kan stå alene, men skal suppleres af en socialfaglig vurdering. , I Svendborg Kommune er Kamma Døssing helt enig: , ”Statistikken er til stor hjælp, men vi er også nødt til at anskue den med en vis skepsis. Især når vi ser på tyndt befolkede områder, er det klart, at det statistiske grundlag for at afgøre, hvad der er almindeligt for en typisk person i området, bliver svagere. Hvis vi kun hænger vores afgørelse op på statistik, risikerer vi desuden at træffe en afgørelse, der formelt set ikke er lovlig. Der er sjældent to sager, som er fuldstændigt ens. Derfor er det vigtigt, at vi altid foretager en konkret vurdering i den enkelte sag.”, , Fakta #1 Bil og bolig, Bil og bolig er et standard produkt Danmarks Statistik har udviklet efter henvendelser fra Kommuner der ønskede et bedre datagrundlag ved behandlingen af ansøgninger og tildeling af midler til handicappede i henhold til Serviceloven. , Produktet indeholder oplysninger om: , Bilrådighed og type af bil for personer på 18-65 år i kommunen og hele landet fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Bilernes første registrering i Danmark for biler i hele landet og kommunen for personer på 18-65 år fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Boligform og udlejningsforhold for ikke hjemmeboende unge på 18-24 år i kommunen og i hele landet fordelt på køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Læs mere om produktet he, r, Camilla Gro Brandt, Teamleder, Rådgiverteam, Center for Job & Socialservice, Greve Kommune, Foto: Greve Kommune, Kamma Døssing, Teamleder, Svendborg Kommune, Socialafdelingen, Anna Hviid Heickendorff, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, consulting@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-10-23-Bedre-grundlag-for-stoette-til-handicappede

Kundecases

Her kan du se eksempler på nogle af de skræddersyede statistikopgaver, vi har hjulpet vores kunder med. , Forfædres oprindelsesland, Tænketanken, , Unitos, , der har til formål at oplyse offentligheden om indvandring og integration, ønskede at få udarbejdet en opgørelse af danskernes etniske baggrund baseret på deres forfædres oprindelsesland. Opgørelsen skulle belyse, hvor mange der helt eller delvist har udenlandsk ophav i den danske befolkning., Derudover blev der også lavet en opgørelse over kriminalitetsraten for personer med både danske og udenlandske forældre sammenlignet med personer, som kun har danske og/eller udenlandske forældre. Resultaterne skal bruges som input til debatten om betydningen af ægteskaber på tværs af etnisk baggrund., Patienter med amyloidose, Vidensvirksomheden, , DLI Market Intelligence, , der blandt andet leverer markedsdata til den danske lægemiddelindustri, ønskede en oversigt over patienter med amyloidose, som er en gruppe sygdomme, der er karakteriseret ved reduceret organfunktion. De ville samtidig også gerne have et overblik over patienter med en kombination af henholdsvis polyneuropati, som er en lidelse, hvor nerverne i kroppen ikke fungerer, og kardiomyopati, som er sygdom i hjertemusklen. Tallene skulle dække perioden fra 2009-2019 og indgår i en analyse DLI udarbejder for en kunde, som en del af et større projekt. Opgørelsen skal hjælpe med at danne fundamentet for at dialogen med sundhedspersoner kan ske på et oplyst grundlag., Konkursramte virksomheder i bygge og anlæg, Dansk Byggeri, ønskede at supplere de officielle statistikker over konkurser i bygge- og anlægsbranchen med yderligere oplysninger som følge af en markant stigning i konkurser i perioden 2009-2018. De fik derfor udarbejdet en særkørsel med oplysninger om geografi, antal ansatte og omsætning. Formålet med opgaven var at få en større klarhed over, hvorvidt der var tale om et reelt problem i branchen. Datasættet viste blandt andet, at der var mange små (inaktive) virksomheder imellem, og at mange at disse var de såkaldte en-krones-selskaber (IVS’er). Tallene har derved været med til at fastslå, at der faktisk ikke er tale om et generelt problem, men netop konkurser hos virksomheder uden den store aktivitet og dermed mindre skadelig for branchen., Navnestatistik, Det digitale bureau, , Ambition, , har fået udarbejdet demografiske profiler på baggrund af fornavne og alder, som skal bruges til at gruppere annoncørernes målgrupper. Profilerne indeholder blandt andet oplysninger om adfærd. Blot ud fra en fysisk adresse, alder og navn, kan brugerne klassificeres, og dermed er det muligt at dykke dybere ned i de forskellige segmenter., Ved at omsætte data og teknologi i tæt samspil med annoncørernes data, forsøger Ambition at skabe de bedste rammer for at levere indsigter om kunderne. Indsigter der kan hjælpe annoncørerne med at målrette kampagner til deres målgrupper, fordi de nu har en bedre idé om hvordan de kan kommunikere med de forskellige kundegrupper og gennem hvilke medier., Iværksætteri, Interesseorganisationen, , Lederne, , fik i foråret 2019 udarbejdet et større datasæt fra Danmarks Statistik til belysning og kortlægning af iværksætteri i Danmark. Leverancen bestod af en oversigt over alle danske iværksættervirksomheder samt en karakteristik af iværksætterne for perioden 2007-2017. Hovedfokus for opgaven var iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund, alder og køn samt overlevelsesgraden af iværksætternes virksomheder. Ydermere, blev der også koblet ekstra oplysninger på om iværksætternes forældres uddannelsesmæssige baggrund samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med analysen var at understøtte Ledernes generelle viden om iværksætteri med henblik på at styrke de politiske budskaber., Visiteret hjemmehjælp, Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, , Dansk Industri, , ønskede at få tal på hvor mange ældre i Danmark, som havde valgt en privat leverandør frem for det kommunale tilbud på hjemmehjælpsområdet. , Danmarks Statistik har hjulpet med at fremskaffe tal på basis af kommunernes månedlige indretninger. Dansk Industri vil blandt andet bruge tallene til at informere interessenter om brugen af private leverandører inden for hjemmeplejen., Kunder på offentlig forsørgelse, PFA Pension, ønskede en analyse af hvem og i givet fald hvilke typer af offentlig ydelser deres kunder modtog. Der blev indsendt en population på ca. 8.000 CPR numre. Analysen skulle indeholde oplysninger om de seneste indkomstforhold. Analysens primære fokus var at få en afdækning af i hvilket omfang PFA Pension havde de korrekte registreringer af forsørgelsestyper, og eventuelt identificere kundegrupper, hvor kvaliteten af den interne registrering var bedre og/eller dårligere end andre., Unge i Holbæk Kommune, Tænketanken , Mandag Morgen, har med hjælp fra Danmarks Statistik fået udarbejdet en analyse, der har til formål at understøtte Holbæk Kommunes projektudvalgsarbejde med at hjælpe udsatte unge mellem 25-29 år i job eller uddannelse. Ved hjælp af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er antallet af unge i alderen 25-29 med bopæl i Holbæk Kommune blevet fundet, og herefter blevet inddelt i de som ikke er under uddannelse og de som står udenfor arbejdsmarkedet. Udover dette, så er der også blevet tilkoblet en række andre indikatorer for udsathed, såsom behandling for stofmisbrug og modtagne domme. Alt dette har hjulpet med at tegne et billede af de unge i Holbæk, som kan sammenlignes med andre kommuner og tal for hele landet., Uddannelsesanalyse, Region Sjællands uddannelsesanalyse fra 2018, der er udarbejdet i samarbejde med Epinion P/S, bygger blandt andet på data fra Danmarks Statistik. Analysen har til formål at lægge et solidt fundament for at uddannelsesindsatsen i Region Sjælland fortsat kan ske på et veloplyst grundlag. Analysen stiller skarpt på centrale dele af uddannelsesområdet målt op imod nationale målsætninger. Opgørelserne er derfor opdelt på regioner og kommuner, hvilket gør det muligt for kommunerne at se deres bidrag og sammenligne sig med andre. Ydermere, så giver analysen også indblik i, hvor langt Regionen Sjælland er kommet og hvor langt de forventer at nå i de kommende år. Regionen har siden 2013 fået lavet en årlig uddannelsesanalyse i Danmarks Statistik. , Læs uddannelsesanalysen på Region Sjællands hjemmeside., Bedre service og korrekte forsikringspræmier, Sampension, har fået leveret et antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, om folk bliver langtidssyge og et andet sæt om, hvilke grupper af deres medlemmer, der får offentlige ydelser. Formålet er blandt andet, at man nu med større sikkerhed kan beregne den korrekte præmie for kunderne samt yde en bedre service. Derudover kan tabellerne også bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. Det andet sæt tabeller, som Sampension har fået leveret, omhandler medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser, hvor de har fået statistik på ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Statistikken kan hjælpe med at pege på, hvor man kan gøre en særlig indsats for at bestemte kundegrupper bliver hurtigere raske., Analyse af efterskoleelever, For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil i sammenligning med elever fra bl.a. folkeskoler og friskoler på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. , Analysen har hjulpet med at klarlægge og sammenligne indkomstudviklingen i befolkningen og derved givet et retvisende grundlag for at vurderesammensætningen i elevgrupperne. Analysen skal både bruges internt og eksternt, og skal blandt andet være med til at udgøre grundlaget for de strategiske beslutninger, der skal tages i bestyrelsen om efterskolernes fremtid., Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål, Aarhus Kommune ønskede at få overblik over den relative fattigdom i kommunen, for at kunne målrette deres indsats overfor de mennesker, som havde mest brug for den. I den forbindelse har Danmarks Statistik blandt andet hjulpet med deres fattigdomsindikator, som er affødt af FNs verdensmål. Med de data, som Danmarks Statistik har leveret, kan kommunen nu se hvilke familier, som har en disponibel indkomst, der ligger under fattigdomsgrænsen: Det er også blevet synligt, hvor i kommunen man kan finde den største andel af relativt fattige., "Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom," udtaler Adam Galai, som er Fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune., Dimittendanalyse, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere samarbejder med virksomheder. I den forbindelse har universitetet ønsket at undersøge dimittendernes mobilitet, og i samarbejde med Danmarks Statistik har de fået udarbejdet en dimittendanalyse, der viser hvordan kandidaternes fra de fire hovedområder har klaret sig sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Blandt andet på parametre som: Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne?, "Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne," siger Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat i AU Uddannelse., Kontakt, Hvis du vil høre nærmere om vores statistikprodukter og ydelser, så kontakt os endelig.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/eksempler-paa-skraeddersyede