Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1221 - 1230 af 2371

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tælles blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen., , Analysens hovedkonklusioner: , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger"., , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

Analyser: Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017., I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2010 til 2017 er antallet af indvandrere med en dansk lægeuddannelse, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, steget med knap 700 personer (+69 pct.). Indvandrere fra Sverige og Norge står for en stor del af stigningen., 37 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, var under 20 år, da de kom til Danmark., 43 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, indvandrede til Danmark, da de var mellem 20 og 23 år, og hovedparten var svenskere og nordmænd., Tre år efter at indvandrere fra Sverige og Norge, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark, er henholdsvis 35 og 42 pct. udvandret igen. Blandt indvandrere fra øvrige lande, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, er 26 pct. udvandret efter tre år., Tre år efter at indvandrere fra øvrige lande, der var under 20 år ved indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark arbejder 85 pct. som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er nogenlunde samme andel som personer af dansk oprindelse. , Hent som pdf, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Kolofon, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33209-et-stigende-antal-indvandrere-med-dansk-laegeuddannelse-arbejder-som-laege-i-danmark

Analyse

Analyser: Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs

I 2018 gik 7.155 danske virksomheder konkurs. De fleste konkursramte virksomheder var små eller inaktive, men der var også store iblandt. Generelt er forløbet frem mod konkurs præget af en langsom kæntring for de små virksomheder, mens de store virksomheder har et kortere nedgangsforløb., Denne analyse giver en karakteristik af de virksomheder, der går konkurs, og har særligt fokus på virksomhedsformen. Samtidig beskrives den typiske udvikling i omsætning og antal ansatte de sidste fem år før konkurserne., , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af konkurser faldt efter et højt niveau i forbindelse med finanskrisen, men har atter været stigende siden 2014. Andelen af alle aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en vis omsætning), der er gået konkurs, har imidlertid været faldende., Andelen af konkurser ud af det samlede antal aktive virksomheder er særlig høj blandt iværksætter- og anpartsselskaber. Målt i antal er der flest aktive anpartsselskaber, der er gået konkurs., Mere end halvdelen af de aktive enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber havde eksisteret i mere end 10 år, da de gik konkurs, mens det gjaldt mindre end hver femte aktive anpartsselskab., Omsætningen i de konkursramte virksomheder, som var aktive fem år før konkurs, faldt hurtigere end antallet af ansatte frem mod konkursen., Perioden, hvor omsætningen falder inden konkurs, er væsentlig kortere for store virksomheder end for små virksomheder., Ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder har ikke haft ansatte de seneste fem år før konkurs., , Hent som pdf, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Kolofon, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/33216-omsaetning-falder-foer-antal-ansatte-frem-mod-konkurs

Analyse

Analyser: Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning., Et eksempel er medicinalbranchen, som på 10 år har mere end fordoblet sin andel af den samlede industriproduktion. Der er samtidig sket en markant udvikling i branchens produktionsproces, som slår igennem på produktivitetstallene for den samlede industri., Denne analyse undersøger medicinalbranchens bidrag til industriens produktivitetsudvikling forklaret ved nationalregnskabets KLEMS beregninger. Herunder belyses det hvilke inputfaktorer, der i særlig grad bidrager til produktivitetsvæksten., Analysens hovedkonklusioner: , Industrien har i perioden 2008-2017 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,1 pct., målt som vækst i produktionsoutput per time, mens medicinalbranchen i samme periode har haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,4 pct., Medicinalbranchen er vokset kraftigt de seneste 10 år, og branchens andel af den samlede industriproduktion er steget fra 7 pct. i 2008 til 15 pct. i 2017., Medicinalbranchen har stor betydning for industriens samlede produktivitetsvækst, og i høj grad også for, hvilke faktorer der driver den samlede industris produktivitetsvækst., Medicinalbranchen er kendetegnet ved en lav lønkvote, en stor andel af højtuddannet arbejdskraft og et højt investeringsniveau. De seneste 10 år er produktionen og produktiviteten steget kraftigt i medicinalbranchen., Medicinalbranchens produktivitet drives især af den ”totale faktorproduktivitet”, hvilket afspejler, at produktionsfaktorerne under ét er blevet mere effektive., Hent som pdf, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Kolofon, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 30. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

https://www.dst.dk/analyser/33895-skift-i-industriens-sammensaetning-paavirker-produktivitetsudviklingen

Analyse

Analyser: Sæson på boligmarkedet

Der er sæsonudsving på boligmarkedet, idet der fx sælges flere sommerhuse om foråret end om vinteren. Sommerhuse er også lidt dyrere om foråret end om vinteren. Ved at sæsonkorrigere tidsserierne for boligsalg og boligpriser kan man identificere og fjerne deres sæsonbevægelser, så de konjunkturdrevne bevægelser fremtræder mere klart., Denne analyse diskuterer emnet sæson på boligmarkedet, og undersøger blandt andet, om man teoretisk set kan spare penge ved at købe bolig om vinteren i stedet for om sommeren., , Analysens hovedkonklusioner:, Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på boligmarkedet, i både salgstal og boligpris. Boligsalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. Dog er priserne for sommerhuse højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal., Både for antallet af salg og for priserne er de relative sæsonudsving størst for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., En beregnet hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder. For sommerhuse er forskellen mellem 1. kvartal (billigst) og 3. kvartal (dyrest) på ca. 36.000 kr. pr. million., Den positive sammenhæng mellem sæsonen i salg og pris tyder på, at sæsonen fortrinsvis afspejler udsving i efterspørgslen, ikke i udbuddet. Samtidig tyder den svage sæson i boligprisen på, at boligudbuddet er elastisk i forhold til sæsonudsving, så en lille ændring i prisen giver en stor ændring i boligsalget. Dette gør sig mest gældende for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., Hent som pdf, Sæson på boligmarkedet, Kolofon, Sæson på boligmarkedet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 31. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/33912-saeson-paa-boligmarkedet

Analyse

Analyser: Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?

Vores forbrug trækker på naturens ressourcer - ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Jordens ressourcer er ikke uendelige, og der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed., Denne analyse ser nærmere på anvendelse af naturressourcer i den danske økonomi og fremlægger resultaterne af den første opgørelse af det danske ressourcefodaftryk. Ressourcefodaftrykket forsøger at opgøre hvor mange ressourcer, der bliver indvundet fra både den danske og den udenlandske natur til de varer og tjenester, som anvendes i den danske økonomi., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske import i 2016 vejede 63 mio. tons. Til produktionen af importen af varer og tjenester kan imidlertid tilknyttes et yderligere råstofforbrug på henholdsvis 70 og 21 mio. tons, så importen under ét havde et ressourcefodaftryk på omkring 154 mio. tons i 2016., Vægten af de varer, der blev eksporteret fra Danmark i 2016 var 38 mio. tons i 2016, men bag produktionen heraf lå samlet set en indvinding af 102 mio. tons råstoffer i Danmark og udlandet. Hertil kommer at produktionen af tjenester til eksport krævede 35 mio. tons råstoffer., Danmark har et betydeligt større ressourcefodaftryk per person end EU som gennemsnit. Vores forbrug og investeringer mv. krævede indvinding af 22 tons råstoffer per person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 14 tons., Det danske ressourcefodaftryk er steget siden 2013, men er lavere end i 2008. Især forbruget af varer med tilknytning til ikke-metalliske mineraler, såsom sten og grus til byggebranchen, er vokset., Hent som pdf, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Kolofon, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 21. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon:

https://www.dst.dk/analyser/34687-hvordan-paavirker-vores-forbrug-verdens-naturressourcer

Analyse

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Profil af den økologiske forbruger

Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer i 2004 til 7,7 pct. i 2014. Men hvem er det, som særligt køber økologiske varer? Og er der nogle grupper, som stort set aldrig køber økologisk?, Det stigende økologiske forbrug har gjort det muligt at udskille økologiske varer i Danmarks Statistiks forbrugstal. Derfor er det nu muligt for første gang at offentliggøre officielle tal for forskellige befolkningsgruppers forbrug af økologiske føde- og drikkevarer. Analysen berører også varesammensætningen for forskellige befolkningsgrupper., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end halvdelen af befolkningen køber sjældent eller aldrig økologiske varer, Økologi er mest udbredt i byområder, ikke mindst i hovedstadsregionen, Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper, De yngste og ældste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug, Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug, Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug, Mejeriprodukter og æg samt frugt og grønt udgør en større andel af det økologiske forbrug end af det generelle forbrug, Kød, fjerkræ og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Hent som pdf, Profil af den økologiske forbruger, Kolofon, Profil af den økologiske forbruger, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 8. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/27137-profil-af-den-oekologiske-forbruger

Analyse

Analyser: Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse., Analysens hovedkonklusioner: , , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen., Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge., Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Hent som pdf, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Kolofon, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 29. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27138-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen-for-ufaglaerte-og-faglaerte

Analyse

Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

Derudover indgår tallene i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation