Forside

Søgeresultat

Viser resultat 601 - 610 af 932

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

4. november 2015, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,9 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal. Kommunernes langfristede gæld var 85,6 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var på 18,3 mia. kr., hvilket stort er det samme som andet kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 205,0 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal, hvilket er på niveau med andet kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 3,6 mia. kr. i tredje kvartal og er dermed faldet 0,9 mia. kr. fra andet kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 0,2 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 12, 400, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, Likvide aktiver i alt, 4, 003, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, Heraf obligationer, 6, 909, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 361, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 704, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 332, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, , , , , , , , Passiver i alt , 33, 656, 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, Langfristet gæld i alt, 17, 554, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, 416 , -, 460, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 14, 244, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, Øvrige passiver i alt, 1, 858, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 249, 676, 242, 520, 252, 263, 260, 967, 257, 045, 252, 472, Likvide aktiver i alt, 18, 097, 22, 365, 18, 801, 23, 191, 17, 997, 26, 517, Heraf obligationer, 20, 523, 20, 238, 21, 109, 22, 502, 22, 863, 24, 737, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 18, 282, 7, 109, 14, 473, 18, 213, 19, 152, 6, 672, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 480, 199, 273, 204, 718, 205, 223, 205, 149, 205, 001, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 817, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 14, 749, 14, 284, , , , , , , , Passiver i alt , 131, 463, 125, 972, 140, 903, 126, 050, 128, 338, 125, 053, Langfristet gæld i alt, 3, 86, 171, 85, 362, 86, 113, 85, 964, 86, 465, 85, 613, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 776, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 447, 2, 556, 2, 601, 2, 743, 1, 928, 1, 521, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 27, 114, 23, 027, 36, 686, 22, 439, 23, 908, 23, 028, Øvrige passiver i alt, 13, 956, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 14, 261, 13, 805, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 3. kvt. 2015, 4. november 2015 - Nr. 522, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19654

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 85.000 kr. i skat

3. december 2019, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 84.624 kr. i 2018. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat på over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg med et gennemsnit på 95.705 kr. eneste kommune, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2018 med 2,3 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2018 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.176,6 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 408,9 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2018 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 10,08 pct. til 11,13 pct., og sundhedsbidraget blev sat ned fra 2 pct. til 1 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 8,75 pct. til 9,50 pct. Derudover blev der i 2018 indført et jobfradrag på 2,5 pct. og et ekstra pensionsfradrag på 20 eller 8 pct., alt efter om man har op til 15 år eller mere end 15 år til folkepensionsalder., Indkomster og fradrag, , 2017, 2018*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 321,9, 1, 366,1, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -37,4, -38,5, 2,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 122,7, 151,8, 23,7, 4. Overført underskud, -1,1, 0,8, -172,7, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 160,7, 1, 176,6, 1,4, 6. Aktieindkomst, 53,0, 52,9, -0,2, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2017, 2018*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 452,3, 461,5, 2,0, A-skat, 395,8, 406,0, 2,6, B-skat, 20,4, 20,2, -1,0, Aktieskat, 9,4, 11,0, 17,0, Frivillige indbetalinger, 21,9, 20,7, -5,5, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 3,8, -9,5, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 0,7, •, •, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,2, 0,0, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,4, 14,3, 4. Slutskatter, 434,5, 443,4, 2,0, Indkomstskatter, 399,9, 408,9, 2,3, Bundskat, 111,3, 126,9, 14,0, Topskat, 17,5, 17,4, -0,6, Udligningsskat, 0,2, •, •, Sundhedsbidrag, 19,2, 9,7, -49,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 2,4, -7,7, Kirkeskat, 6,4, 6,4, 0,0, Kommuneskat, 237,8, 240,5, 1,1, Virksomhedsskat, 4,1, 3,6, -12,3, Forskerskat, 1,5, 1,7, 13,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -0,7, •, •, Aktieskat, 20,4, 19,9, -2,5, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,5, 2,1, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 84,8, 87,8, 3,5, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,6, 17,4, 4,8, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 240, 5, 285, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.000 kr. i 2015 og under 19.200 kr. i 2016 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2018, 3. december 2019 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30168

NYT: Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstaden

19. april 2016, De kommunale regnskaber for 2015 viser, at de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig på landsplan var 38.256 kr. Ser man på kommunerne opdelt på regioner, er udgifterne i kommunerne under regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland på næsten samme niveau, mens udgifterne i kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er ca. 40 pct. højere., Udgiften til dagtilbud er faldet siden 2009, Udgiften til dagtilbud udgjorde 8,2 pct. af de samlede kommunale udgifter og var på 26,5 mia. kr. i 2015. Udgifterne til dagtilbud er faldet med 4,4 mia. kr. siden 2009, hvor udgifterne var på 30,9 mia. kr. i 2015-priser. Dagtilbud inkluderer dagpleje, fælles formål, integrerede institutioner, daginstitutioner, fritidshjem, klubber, særlige dagtilbud og særlige klubber, åbne pædagogiske tilbud samt tilskud til privatinstitutioner mv., Nøgletal på enkeltkommuner, Udgifter til dagtilbud mv. pr. 0-10 årig er et eksempel på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte nøgletal for kommuneregnskaberne. Nøgletallene kan findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. samlede driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter til ældre og handicappede pr. ældre samt driftsudgifter pr. folkeskoleelev., 231,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steget, Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (i 2015-priser)., Lockout bidrog til lavere udgifter i 2013, En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Der er derudover også en effekt af folkeskolereformen fra august 2014 på både folkeskoleområdet og tilbud til børn og unge., Kommunernes regnskaber i årets priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 426, 273, 413, 603, 412, 630, 415, 306, Driftsindtægter i alt (2), 65, 481, 64, 308, 64, 484, 62, 556, Statsrefusion i alt (3), 48, 616, 33, 954, 29, 501, 29, 435, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 312, 176, 315, 341, 318, 644, 323, 315, Nettoanlægsudgifter (5), 17, 489, 16, 654, 15, 877, 14, 548, Renteudgifter, netto (6), 289, 497, 589, 377, Afdrag på lån, netto (7), -2, 431, -1, 523, 58, 529, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 96, 472, 85, 158, 85, 075, 82, 791, Skatter (9), 232, 123, 249, 214, 254, 351, 259, 724, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2015, 19. april 2016 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21900

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52156

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40281

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

22. september 2021, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg, Favrskov, Rebild og Ikast-Brande de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 95.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2020 med 5,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes især udbetalingen af en del af de indefrosne feriemidler, der er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Derudover bidrog lønkompensationsordningerne til at understøtte arbejdsmarkedet og dermed holde både indkomster og skatteprovenu oppe under COVID-19. De skattepligtige indkomster var 1.273,7 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 450,0 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 er nu fuldt indfaset. Den betød i 2020 bl.a., at bundskatten blev sænket fra 12,13 pct. til 12,11 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 10,1 pct. til 10,5 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 3,75 pct. til 4,5 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 22 til 32 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen, mens det steg fra 8 pct. til 12 pct., for de personer som har mere end 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 408,0, 1, 477,1, 4,9, 2. Kapitalindkomst, -32,1, -28,8, 10,3, 3. Ligningsmæssige fradrag, 163,4, 174,7, 6,9, 4. Overført underskud, -0,2, 0,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 212,4, 1, 273,7, 5,1, 6. Aktieindkomst, 62,7, 67,4, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2019, 2020*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 482,2, 511,0, 6,0, A-skat, 421,0, 447,4, 6,3, B-skat, 20,7, 19,5, -5,8, Aktieskat, 12,2, 11,4, -6,6, Frivillige indbetalinger, 25,4, 29,8, 17,3, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,1, 50,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,1, 3,0, -3,2, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,4, 6,3, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 465,3, 491,9, 5,7, Indkomstskatter, 426,0, 450,0, 5,6, Bundskat, 143,4, 151,5, 5,6, Topskat, 17,6, 18,4, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,3, 0,0, Kirkeskat, 6,6, 7,0, 6,1, Kommuneskat, 248,9, 264,0, 6,1, Virksomhedsskat, 5,0, 4,8, -4,0, Forskerskat, 2,0, 1,9, -5,0, Aktieskat, 24,4, 26,8, 9,8, Ejendomsværdiskat, 14,8, 15,1, 2,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 90,3, 94,6, 4,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,9, 17,9, 12,6, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 299, 5, 312, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.600 kr. i 2017 og under 20.100 kr. i 2018 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2020, 22. september 2021 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34651

NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg, , 2025, 2026, Ændring, , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53104

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926, , , , , , , , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306, , , , , , , , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20625

NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

18. januar 2024, Kommunerne budgetterer i 2024 med nettodriftsudgifter på 428 mia. kr. Det er i løbende priser en stigning på 28 mia. kr. eller 6,9 pct. sammenlignet med 2023. I 2024 går 27,1 pct. af budgettet til , børn og unge, , hvoraf folkeskolen mv. med 64 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 33 mia. kr. til dagtilbud og 20 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. , Overførsler til personer, udgør 24,0 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 35 mia. kr. til førtidspensioner, som er den største enkelte post inden for området. 22,6 pct. af budgettet går til , ældre og voksne med særlige behov, . Heraf går 56 mia. kr. til ældre og 41 mia. kr. til voksne med særlige behov. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2024. Budgetterne er vedtaget i oktober 2023 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Hospitalerne udgør 69 procent af regionernes budget, For regionerne går 69 pct. af deres budgetterede bruttodriftsudgifter til hospitalerne, hvilket svarer til 106,9 mia. kr. Det fordeler sig på 95,4 mia. kr. til de somatiske sygehuse og 11,6 mia. kr. til de psykiatriske sygehuse. Bruttodriftsudgifterne er de rene budgetterede udgifter uden indtægterne (fx statsrefusion og betaling fra kommuner eller andre regioner) er regnet med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes budgetterede anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,3 mia. kr. i forhold til budget 2023 og udgør 17,8 mia. kr. i budget 2024. De fordeler sig med 3,7 mia. kr. til folkeskolen mv., 3,9 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,2 mia. kr. til dagtilbud, 1,9 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 6,2 mia. kr. til øvrige formål., De budgetterede nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 20,7 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2023. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 21,8 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er faldet med 0,1 mia. kr. i forhold til 2023. Tilsammen udgør de to områder 42,5 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2024., Kommunernes budgetter, , 2023, 2024, Ændring, , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 484,9, 515,0, 30,1, 6,2, Driftsindtægter i alt (2), 58,5, 59,8, 1,2, 2,1, Statsrefusion i alt (3), 25,8, 27,1, 1,3, 5,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 400,6, 428,2, 27,6, 6,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 228,8, 247,2, 19,0, 8,3, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,7, 22,0, 1,3, 6,4, Anlægsindtægter (6), 4,2, 4,2, 0,0, -0,1, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,5, 17,8, 1,3, 8,1, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2024, 18. januar 2024 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48025

NYT: Regionernes langfristede gæld faldt

4. august 2015, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. til 18,3 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal. Kommunernes langfristede gæld steg med 0,5 mia. kr. til 86,5 mia. kr. i samme periode., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender var 205,1 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal, og det er 0,1 mia. kr. mindre end i første kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 4,6 mia. kr. i andet kvartal og er dermed faldet 0,1 mia. kr. fra første kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. , Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 0,6 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 164, 12, 400, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, Likvide aktiver i alt, 5, 450, 4, 003, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , heraf obligationer, 6, 915, 6, 909, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, Kortfristede tilgodehavender i alt, 2, 160, 3, 361, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, Langfristede tilgodehavender i alt, 4, 250, 3, 704, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 304, 1, 332, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, , , , , , , , Passiver i alt , 34, 138, 33, 656, 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, Langfristet gæld i alt, 17, 406, 17, 554, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, -, 416 , -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 14, 912, 14, 244, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, Øvrige passiver i alt, 1, 820, 1, 858, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 254, 060, 249, 676, 242, 520, 252, 263, 261, 033, 262, 411, Likvide aktiver i alt, 23, 892, 18, 097, 22, 365, 18, 801, 23, 256, 18, 066, heraf obligationer, 19, 880, 20, 523, 20, 238, 21, 109, 22, 571, 22, 932, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 18, 860, 18, 282, 7, 109, 14, 473, 18, 213, 19, 150, Langfristede tilgodehavender i alt, 197, 403, 199, 480, 199, 273, 204, 718, 205, 223, 205, 149, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 905, 13, 817, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, , , , , , , , Passiver i alt , 129, 275, 131, 463, 125, 972, 140, 903, 126, 046, 133, 614, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 822, 86, 171, 85, 362, 86, 113, 85, 964, 86, 465, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 588, 1, 776, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 814, 2, 447, 2, 556, 2, 601, 2, 741, 1, 927, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 25, 046, 27, 114, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 885, Øvrige passiver i alt, 14, 005, 13, 956, 13, 905, 13, 794, 13, 831, 19, 561, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 2. kvt. 2015, 4. august 2015 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19435

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation