Søgeresultat

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2018

Statistisk Tiårsoversigt fejrer 60 års jubilæum i 2019. Årets udgave udkommer 15. august med et temakapitel, der dykker ned i historien og ser tilbage til ændringer på tværs af samfundet siden 1948, det første år, der indgik i den første udgave af bogen i 1959., Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Mere urbanisering på 10 år – både lokalt og regionalt, Årets temaartikel belyser urbaniseringen af jobs og indbyggere det seneste tiår. Urbaniseringen er dobbelt ved det, at bevægelsen fra land til by både foregår på landsplan og lokalt. I de fleste kommuner er befolkningen vokset mere i den største by end i kommunen som helhed. Også arbejdspladserne er koncentreret mere i byerne. Det skyldes blandt andet, at der har været mest fremgang for erhverv, der typisk ligger i byerne, mens der fx er færre beskæftiget i industrien end for ti år siden. Urbaniseringen foregår internationalt, og fx i Storbritannien og Tyskland bor en noget mindre del af befolkningen på landet end i Danmark., Tiårets tendenser, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af udviklingen på mange forskellige områder i samfundet gennem de seneste ti år. De viser blandt andet, at:, Færre flytter til Danmark fra Færøerne. 933 flyttede hertil i 2017, og det var 33 pct. færre end i 2007., Stadigt færre må klare sig med etagevask. 69.000 boliger har ikke bad i boligen i 2018, og det er 19 pct. færre end i 2010., 175 personer mistede livet i trafikken i 2017, og det er mindre end halvt så mange som i 2007. 57 pct. blev dræbt i uheld med personbiler., Selv om 38 pct. flere europæiske film havde premiere i 2017 end 2007, solgte de 27 pct. færre billetter. Omvendt solgte amerikanske film med 7,2 mio. billetter 13 pct. flere end i 2007 trods 19 pct. færre premierer., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er der en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2008 og frem. Her kan du bl.a. læse, at det er ti år siden den store finanskrise ramte USA og resten af verden i efteråret 2008. Det var også i foråret 2008, en større strejke inden for det offentlige ramte bl.a. ældre- og børnepleje samt sundhedsområdet. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt., Rettelser:, Side 68 Boligforhold, Side 56 Sociale forhold og sundhed, Side 31 Uddannelse, Side 70 Kriminalitet, Side 71 Kriminalitet, Side 43 Arbejdsmarked og løn, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2018, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2300-2, Udgivet: 16. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 228, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/27702

Publikation

Publikation: Landbrugsstatistik

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon: , Landbrugsstatistik Bind 1, 1900-1965, Bind 1: Landbrugsareal og høstudbytte samt gødningsforbrug, Indhold:, Indledning., A. Landbrugsareal og høstudbytte:,  , I. Samlet landbrugsareal og høstudbytte: , 1. Samlet landbrugsareal; 2. Samlet høstudbytte.,  , II. Korn og bælgsæd: , 1. korn og bælgsæd i alt , 2. Hvede , 3. Rug , 4. Byg , 5. Havre , 6. Majs, milo m.v. , 7. Blandsæd , 8. Bælgsæd , III. Rodfrugter: , 1. Rodfrugter i alt , 2. Kartofler , 3. Kålroer , 4. Turnips , 5. Runkelroer , 6. Fodersukkerroer , 7. Sukkerroer til foder , 8. Sukkerroer til fabrik , 9. Gulerødder. , IV. Græs og grønfoder: , 1. Græs og grønfoder i alt , 2. Græs og grønfoder til hø og til ensilering m.v., V. Andre landbrugsarealer: , 1. Frø og industriafgrøder m.v. i alt , 2. Frø til udsæd , 3. Industriplanter m.v. , 4. Brak og læggeplads til tørv. , B. Gødningsforbrug , a. Produktion, import og eksport af handelsgødning , b. Samlet gødningsforbrug , c. Handelsgødningsforbrug fordelt på landsdele , d. Gødningsforbrugets indhold af P, K og N og af plantenæringsstofferne P2O5K2O og N., Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 22,  , Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 1, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1968 kl. 09:00, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?pid=1667

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2022

Download og læs publikationen, 1. december 2023, Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri., 2022-udgaven viser blandt andet, at:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug steg til 3,1 mio. kr. i gennemsnit, hvilket var 1,8 mio. kr. mere end 2021. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,6 mio. kr. Resultatet for 2022 svarede til en afkastningsgrad på 5,8 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 2,8 pct., For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter steg driftsresultatet markant ift. 2021. For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter steg resultatet med 1,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr. Ændringerne skyldes især en stigning i mælkeprisen på 37 pct. fra 2021 til 2022. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 10,6 pct. for de konventionelle og 6,5 pct. for de økologiske bedrifter., Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion steg 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr. Det skyldes priserne på svin og svinekød, der steg 10 pct. fra 2021 til 2022. Derudover steg besætningsværdien med 1,1 mio. kr. hen over året, hvilket også påvirkede bruttoudbytte og driftsresultat positivt. Resultatet svarede til en afkastningsgrad på 4,1 pct., hvilket er en stigning på 1,8 procentpoint fra 2021 til 2022., For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, faldt det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. i 2022. Det hænger sammen med faldende priser på økologiske slagtesvin. Afkastningsgraden var 1,9 pct., hvilket er 4,6 procentpoint mindre end året før., For konventionelle fjerkræbedrifter steg driftsresultatet med 1,5 mio. kr. til 2,2 mio. kr., mens resultatet for de økologiske fjerkræbedrifter faldt med 0,6 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Udviklingen afspejles i afkastningsgraden, der i 2022 var hhv. 7,0 pct. og 2,2 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 3,0 pct. og 5,1 pct. i 2021., Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik i 2022 et driftsresultat på 2,6 mio. kr., hvilket var 1,3 mio. kr. højere end året før. For de økologiske planteavlsbedrifter steg driftsresultatet med 0,8 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Det afspejles i afkastningsgraden der var hhv. 4,7 pct. for konventionelle bedrifter og 4,3 pct. for de økologiske bedrifter mod 3,2 pct. og 2,7 pct. i 2021. Udviklingen skyldes til dels de stigende priser på markprodukter, ligesom kornudbytterne for både konventionelle og økologiske bedrifter steg i 2022., For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 1,0 mio. kr. i 2022. Det dækker over, at der var et fald i driftsresultatet for gartnerier med prydplanter og planteskole, mens resultatet for gartnerier med væksthusgrøntsager, frilandsgrøntsager samt frugt og bær steg. Driftsresultatet var med 1,8 mio. kr. højest for gartnerier med frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 4,9 pct.), mens det var 1,2 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 7,6 pct.), 1,0 mio. kr. for væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 10,5 pct.) og hhv. 714.000 kr. og 308.000 kr. for frugt og bær samt prydplanter (afkastningsgrad hhv. 3,3 pct. og 4,2 pct.)., Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 3,7 mio. kr. i 2022, hvilket var 2,0 mio. kr. mere end i 2021. Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 2,6 mio. kr. mod 841.000 kr. året før. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 2,8 mio. kr., hvilket var 1,4 mio. kr. mere end i 2021., Om publikationen, Titel, : Regnskabsstatistik for jordbrug, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2437-5, Udgivet, : 1. december 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 105, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58, Mail: , cfs@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010

https://www.dst.dk/pubomtale/49780

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

Download og læs publikationen, 15. december 2025, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2470-2, Udgivet, : 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 139, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/54707

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2023

Download og læs publikationen, 12. december 2023, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 17. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere samt personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel af indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, læs mere herom i afsnit 3.5., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2011-2021, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 34 pct. på offentlig forsørgelse i 2022. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2438-2, Udgivet, : 12. december 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 135, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/47883

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2020

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år FN's verdensmål og den danske udvikling på udvalgte områder. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning., På rette vej mod FN’s verdensmål?, Selv om Danmark er et velstående land, som for længst har opfyldt mål om fx rent drikkevand og sundhedstilbud til alle, kan vi ikke automatisk sætte flueben ved alle bæredygtighedsmålene. Årets temaartikel laver nedslag i målene og gør status på udviklingen siden 2015. Artiklen giver eksempler på områder, hvor Danmark er på rette vej såvel som områder, der enten har bevæget sig den gale vej eller forbedret sig meget langsomt ift. at nå i mål i 2030., Et af FN’s mange bæredygtighedsmål handler om at sikre, at alle får en chance på arbejdsmarkedet – et af de områder, der er båret af princippet om at få de svageste med, leave no one behind. Trods et udbygget uddannelsessystem med gratis skolegang er mere end hver tiende unge mellem 15 og 24 år (10,4 pct.) hverken i uddannelse, beskæftigelse eller under oplæring. Andelen er faldet fra 11,3 pct. i 2015, hvor målene trådte i kraft, men den har ligget på omkring 10 pct. siden 2008., Et andet mål handler om at nedbringe vores CO2-udledning. Målt ift. værditilvæksten er CO2-udledningen siden 2015 faldet med 8 pct. i industrien og 2 pct. på tværs af brancher. I et tiårigt perspektiv har der været et fald på 27 pct. i industrien og 30 pct. på tværs af brancher fra 2008-2018. På dette område bevæger vi os altså i retning af verdensmålene, om end en del af faldet kan skyldes, at mindre bæredygtige produktioner er nedskaleret og i stedet foregår i udlandet., Temaartikel om verdensmålene (pdf), Færre færinger flytter til Danmark, og færre flytter rundt i Ørestadsregionen, Bogen giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Færre færinger vælger Danmark. I 2019 indvandrede 858 personer fra Færøerne, hvilket er 36 pct. færre end i 2009., Der blev givet mindre end halvt så mange opholdstilladelser til au pairs i 2019 som ti år før. I 2019 fik 1.016 en au pair-opholdstilladelse., Flytninger på tværs af Ørestadsregionen er dalet voldsomt på ti år. Særligt fra Østdanmark til Skåne, hvor 1.407 flyttede i 2019, hvilket er 56 pct. færre end i 2009., I 2019 var spiritus involveret i mindre end halvt så mange trafikulykker og trafikdræbte som for ti år siden. Der var 278 ulykker med spiritus og 37 dræbte i 2019., Rettelser:, Side 147 Priser, Side 139 Offentlige finanser, Side 138 Offentlige finanser, Side 165 EU, Side 164 EU, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2020, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2355-2, Udgivet: 19. august 2020 kl. 08:00, Antal sider: 228, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/33400

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2019

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven., I 2019 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der er 3,8 mio. danske e-handlende i 2019, hvilket svarer til ca. 80 pct. af befolkningen mellem 16-89 år. I forhold til 2011 er der 900.000 flere e-handlende i 2019., Online køb er især steget i den ældre del af befolkningen, hvor den siden 2011 er tredoblet., Danmark og Storbritannien er de lande, hvor online køb er mest udbredt. Andelen af europæere mellem 16-74 år, der har handlet online inden for det seneste år, er 63 pct. Den tilsvarende andel i Danmark er 84 pct., ’Smart home’ produkter, også kaldt , ’internet of things, ’ (IoT), blev anvendt af 10 pct. af EU-borgerne i 2019. De nordiske lande og Nederlandene topper listen over udbredelsen af internetforbundne ’smart home’ produkter i hjemmet. Danmark er med 23 pct. det land, hvor den højeste andel af borgere har betjent ’smart home’ produkter., Danmark er det land i EU, hvor den største del af befolkningen (81 pc.) mellem 16 og 74 år anvender sociale netværkstjenester fx Facebook eller Instagram., Til spørgsmålet ‘, I hvor høj grad har du tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på dine personlige oplysninger, ?’ svarer de fleste , ’i høj, ’ eller ’, i nogen grad, ’ (henholdsvis 27 og 49 pct.). 17 pct. angiver ’, i mindre grad, ’ mens yderligere 6 pct. mener, at de ’, slet ikke, ’ har tillid til, at det offentlige passer godt på deres personlige oplysninger., I 2019 vurderer 48 pct. af danskerne, at de ’i nogen grad’ ved tilstrækkeligt om sikkerhed på nettet, og 15 pct. svarer ‘i høj grad.’ Hver fjerde mener, at deres viden ’i mindre grad’ er tilstrækkelig, mens 7 pct. svarer, at de ’slet ikke’ ved nok, Falske mails er den mest udbredte form for it-kriminalitet, som 43 pct. af danskerne mellem 16-89 år har været udsat for i 2019., Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., I 2019 svarer 8 pct. af danskerne i alderen 16-89 år, at de har anvendt velfærdsteknologi i forbindelse med sundhedsmæssig behandling, pleje eller omsorg,  , Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen , It-an­vendelse i befolkningen 2019, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2019, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2352-1, Udgivet: 6. marts 2020 kl. 08:00, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/29449

Publikation

Publikation: Statistisk Årbog 2010

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne., Se Statistisk Årbogs hjemmeside på , www.dst.dk/aarbog, . Her kan du få meget mere at vide om årbogen., ____________________,  , Statistisk Årbog 2010 , indeholder hundreder af tusinder af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste årtier. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til speciel viden.,  , Årbogen har fået nyt layout i 2010. Det gælder både omslag, sidelayout og udseendet af tekst, figurer og tabeller.,  , Noget for enhver smag, I , Statistisk Årbog 2010, kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm der var mest set i Danmark, hvilket navn de fleste nyfødte bliver givet osv. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.,  , Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.,  , Følg den samfundsmæssige udvikling år for år, Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.,  , Flot og farverigt design, Statistisk Årbog 2010, udkommer i en farverig hardback-udgave på over 500 sider med ca. 150 siders tekst, næsten 450 tabeller og rundt regnet 200 figurer. ,  , Derudover er der links til bl.a. , Statistikbanken, , hvis du vil undersøge tallene nærmere.,  , Årbogen findes også på engelsk: , Statistical Yearbook 2010, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2010:, 13. april 2010: Rettet side 82 (tabel 70), kapitlet 'Uddannelse og kultur', 8. juni 2010: Rettet side 436 (tabel 410), kapitlet 'Penge- og kapitalmarked', 10. juni 2010: Rettet side 186, kapitlet 'Indkomst, forbrug og priser', 28. juni 2010: Rettet side 299 (tabel 296), kapitlet 'Serviceerhverv og informationssamfundet', 29. september 2010: Rettet side 300 (tabel 297), kapitlet 'Serviceerhverv og informationssamfundet', Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2010 - Hele publikationen, 00 - Titelblad, kolofon, forord, signatur og indholdsfortegnelse, 01 - Geografi og klima, 02 - Befolkning og valg, 03 - Uddannelse og kultur, 04 - Arbejdsmarked og løn, 05 - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 06 - Indkomst, forbrug og priser, 07 - Generel erhvervsstatistik, 08 - Landbrug, skovbrug og fiskeri, 09 - Industri, 10 - Byggeri og boligforhold, 11 - Serviceerhverv og informationssamfundet, 12 - Transport, 13 - Miljø og energi, 14 - Udenrigshandel, 15 - Nationalregnskab og betalingsbalance, 16 - Offentlige finanser, 17 - Penge- og kapitalmarked, 18 - Færøerne og Grønland, 19 - International statistik, 20 - Dansk Branchekode og standardgrupperinger, 21 - Definitioner og ordforklaring, 22 - Stikordsregister, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-1845-9, Udgivet: 8. juni 2010 kl. 09:30, Antal sider: 525, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/15197

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2013

Statistisk Tiårsoversigt er Danmarks Statistiks populære udgivelse, som sætter fokus på de seneste ti år i Danmark. Med et systematisk overblik over det seneste tiårs samfundsudvikling er bogen særdeles velegnet til undervisning., Temaartiklen i 2013 handler om unges levevilkår. Artiklen sætter fokus på de unges liv, og du kan bl.a. læse om, hvor mange unge der er på offentlig forsørgelse, hvor stort deres forbrug er, og hvor udbredt kriminalitet er blandt de unge. Du kan læse temaartiklen samt få en lille forsmag på Statistisk Tiårsoversigt 2013 længere nede på siden., Markant stigning i antal unge på offentlig forsørgelse, Fra 2007 til 2012 er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 personer, svarende til næsten 50 pct. Disse tal dækker ikke uddannelsessøgende på SU. I 2007 udgjorde unge mellem 18-27 år 21 pct. af de ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, dvs. personer som ikke umiddelbart er jobklare. Dette tal var i 2012 steget til 28 pct. Ud af samtlige kontanthjælpsmodtagere udgjorde de 18-27-årige 24 pct. i 2007, mens dette steg til 30 pct. i 2012., Læs mere i Netmagasinet , Bag Tallene , Tiårets tendenser, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af mange forskellige sider af tilværelsen gennem de seneste ti år. Nogle af de interessante tendenser er fx:, Fra 2002 til 2012 er Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark er faldet, nemlig med 22 pct. Europa står med 53 pct. for den største stigning., På ti år er antallet af elever i 8. – 10. klasse i private grundskoler steget med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun har været en stigning på 13 pct., I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående uddannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det er især kvinder, der trækker læsset., Hver eneste uge ser hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi siden 2003 og frem. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen yderst velegnet til undervisningsbrug., Fra 1964 til nu, Du kan som noget helt nyt kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt, som ligger i gratis pdf-udgaver fra den første fra , 1964, til , 2012, -udgaven., Rabat for flere brugere, Har du brug for flere eksemplarer, er der forskellige muligheder. Klassesæt på mindst 20 eksemplarer kan købes til en særlig rabatpris på 161 kr. pr. bog. Virksomheder, der ønsker at lægge bogen på deres intranet eller biblioteker, der gerne vil gøre bogen tilgængelig for deres brugere i elektronisk form, kan købe en særlig flerbrugerlicens til pdf-udgaven til 1.250 kr., Rettelser:, 053 Pensionister i januar, 034 Film og Solgte biografbilletter, 006-015 Temaartikel_De unges levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2013, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2066-7, Udgivet: 14. august 2013 kl. 09:00, Antal sider: 215, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/17951

Publikation

Publikation: Kultur 2020/2021

Publikationen Kultur 2020/2021 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som bøger, idræt, museer, medier, film, scenekunst og musik. Årets temakapitel er en analyse, der afdækker mønstre og variationer i befolkningens kulturforbrug., På tværs af kulturen rummer publikationen blandt andet følgende pointer:, COVID-19 flyttede kulturen ind i stuen. Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var koncert-, teater- og biografbesøg og scenekunst, besøg på museer, sportsbegivenheder, samt fysisk besøg på biblioteket. Størst relativ stigning ses i brugen af digitale spil, forbruget af skøn- og faglitteratur samt brugen af bibliotekets digitale tjenester., COVID-19-pandemiens nedlukninger har flyttet flere lånere fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen hhv. 28 pct. og 58 pct., Der blev solgt 7,0 mio. biografbilletter i løbet af 2020. De danske biografer solgte 449.600 billetter i løbet af efterårsferien, hvilket var den uge i løbet af året, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Samme år var den mest populære film Druk, der solgte 784.000 billetter., Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 2,8 mio. i 2020, hvilket svarede til et fald på knap 70 pct. i forhold til 2019., De danske præstationer ved det seneste sommer-OL i Tokyo, der blev afholdt sommeren 2021, resulterede i 30 top-8 placeringer. Disse stod for 36 pct. af det samlede antal nordiske placeringer i de sommer-olympiske discipliner. 11 af disse var desuden podiepladser, dvs. guld, sølv eller bronzemedaljer., De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar. Rækkefølgen blandt de seks mest populære instrumenter har ligget fast siden 2012/2013, bortset fra at saxofonen for en kort bemærkning i sæsonen 2019/2020 havde overhalet elguitaren, som det sjette mest populære instrument.,  , Temakapitlet afdækker mønstre og variationer i befolkningens kulturforbrug og ser nærmere på grupperne: , Bredt kulturforbrug, , , Lavt kulturforbrug, , , Scenekunst og livesport, , , Museer og billedkunst, samt , Bibliotek, . Da forbrugsmønstrene de seneste to år har være påvirket af Covid-19 pandemien, er det valgt at anvende data for 2018 og 2019. Temakapitlet viser blandt andet, at 16 pct. af befolkningen har et bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over­repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er underrepræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder. Omvendt har 28 pct. af befolkningen et lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Karakteristisk for gruppen er desuden bopæl i en landkommune og en alder på 65 år eller mere, Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på , hhu@dst.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022/2023, 2021/2022, 2020/2021, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, Hent som pdf, Kultur 2020/2021, Kolofon, Kultur , Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2405-4, Udgivet: 18. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/46981

Publikation